Det skulle være så godt, men det milliarddyre it-system har givet både patienter, pårørende og personale en masse problemer. Seneste nyt i den kedelige føljeton om Sundhedsplatformen er, at Rigshospitalet nu er på vej ud i en større sparerunde, der blandt andet skyldes netop Sundhedsplatformen.

»Vi står med et system, som er så besværligt, at det har fået aktiviteten til at falde kraftigt mange steder, og som fortsat er til fare for patientsikkerheden. Ovenikøbet skal der så nu gennemføres en sparerunde som følge af systemet. Det vil betyde, at der er færre til at udføre arbejdet, hvilket vil ramme patienterne. Det er dybt beklageligt.«

Sådan siger formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz i dag til Berlingske. Det er ikke første gang, at en overlæge slår alarm. Tidligere har vi i B.T. således indgående beskrevet de problemer, som Sundhedsplatformen har skabt for personale og især patienter, der har oplevet kaos og utryghed.

Mange gange har svarene fra Region Hovedstaden, der var den første region, der implementerede det milliarddyre system, været på grænsen til det arrogante, mens patienter og pårørende har set måbende til.

De nye oplysninger om sparerunden på Rigshospitalet kommer efter, at Rigsrevisionen og statsrevisorerne i hårde vendinger har kritiseret regionen og implementeringen af Sundhedsplatformen, der bliver kaldt ‘uprofessionel og kritisabel’. Kritikken går blandt andet på, at de gevinster ved systemet, man havde forventet, stadig ikke har vist sig.

Den kritik bør give stof til eftertanke hos de ansvarlige. Ifølge Berlingske lægger politikerne i regionen nu op til at ‘finde ressourcer’ til at løse Sundhedsplatformens udfordringer. Det skal blandt andet ske med udenlandske specialisters hjælp.

Ideen om et system, der kunne erstatte mange forskellige og måske også forældede systemer, er god. Men måske er det på tide, at man genovervejer, om Sundhedsplatformen er det rigtige system at anvende. For når gevinsterne stadig ikke er høstet, så er det måske, fordi det er systemet, der er sygt.