Påsken står for døren, og den mulighed for at tale til befolkningen som én stor gruppe af børn har myndighederne tilsyneladende ikke tænkt sig at misse:
»Arranger en udendørs æggejagt. Lav en online påskekage-konkurrence med familie og venner. Gå ud i haven eller gården, hvis I har mulighed for det. I kan også tage på legeplads,« skriver Sundhedsstyrelsen til os på deres hjemmeside under 'Inspiration til påskeaktiviteter', hvor de også fraråder den traditionelle påskefrokost med »mange retter og mange mennesker«. På grund af corona, forstås.
Meningen er naturligvis god nok, smitten skal holdes nede, men alligevel. De fleste kan nok selv håndtere det antal retter, de har lyst til.
Det bringer mindelser om dengang, hvor samme statslige styrelse anbefalede coronavenlige halloween-aktiviteter med formaninger som: »Erstat i år slikindsamling fra dør til dør med andre aktiviteter, som udhuling af græskarhoveder, en udendørs skattejagt eller et klippe-klistre-værksted med halloweenpynt. Hvis I serverer slik, så sørg for, at det er indpakket eller portionsanrettet.«
Op til efterårsferien lød det:
»Find et brætspil frem, læg et puslespil, se en film, lav kastanjedyr, græskarhoveder eller bag en kage.«
Op til jul var det helt gak:
»Hvis I insisterer på at synge, så syng kun, når der er mindst to meters afstand til nærmeste familiemedlem. Ikke noget med at bryde ud i sang, hvis ikke du sidder for dig selv. Gå eventuelt udenfor. Det kan være en god idé at nynne,« lød det i en oplysende pjece.
Ih, tak for de gode råd, Sundhedsstyrelsen. Tak for at skære de generelle råd til at undgå smittespredning ud i mundrette sæson-relevante skiver, så vi slipper helt for at tænke selv.
Gennem det meste af coronakrisen har vi modtaget disse kombinationer af løftede pegefingre og velmenende råd fra alle ender og kanter i det offentlige.
Forleden jog minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn så til tasterne for at dele et andet velmenende råd, der lader til at ligge ham meget på sinde: »Sluk tørsten i vand,« lød det.
Årsagen var denne gang ikke corona, men den for ministeren meget bekymrende kendsgerning, at Danmark åbenbart ligger nummer to i verden på toplisten over lande, hvor befolkningen er gladest for … saftevand.
»Kun irerne drikker mere saftevand, end vi gør,« lød det forfærdet fra Prehn, der henviste til »beregninger fra DTU«, der viser, at hver dansker i gennemsnit konsumerer én deciliter ublandet saft dagligt.
I det seneste år er salget af de søde dråber steget. I det kedeligste år i mands minde har danskerne tilsyneladende forsødet tilværelsen foran hjemmearbejdspladsens og hjemmeskolens skærme med saft.
Men den slags skørlevned mener Prehn altså, at han skal gå i rette med og påtale docerende. Er intet da for småt til en løftet pegefinger fra en minister?
Følelsen af afsky over at blive talt ned til forstærkes givetvis af at have levet et helt år med varierende grader af voldsomt omklamrende restriktioner for vores alle sammens liv.
Uanset om man er på det ene eller det andet hold i forhold til nølende eller aggressiv genåbning, eller hvordan man ser på fornuften i restriktionerne generelt, må man erkende, at det har været indgribende i vores liv.
Nu trænger vi kun til at tænke selv og ikke til flere patroniserende råd fra myndigheder, der ønsker at tænke for os.
