Direktør Peter Høyer fra Scandia Housing kalder det en "misforståelse" at virksomheden har økonomiske problemer. Flere hundrede lejere og udlejere har dog penge til gode

En rystet boligdirektør Peter Høyer landede her til eftermiddag i Københavns Lufthavn.

Dagen før havde en medarbejder skrevet på firmaets hjemmeside, at hans udlejningsfirma Scandia Housing, der udlejer flere tusinde boliger i Danmark var under rekonstruktion - det som hed betalindsstandsning i gamle ddage.

- Alle kunder, leverandører og samarbejdspartnere vil blive underrettet om resultatet hurtigst muligt, står der på boligselskabets danske hjemmeside.

BT har talt med en række lejere og udlejere. der har store beløb til gode hos Scandia Housing. Herunder Helle Kay fra Hellerup, der har hele ca. 200.000 kr. til gode, da hun både har lejet sit hus ud i Århus og lejet et nyt hus i Hellerup.

Sø- og Handelsretten siger dog, at virksomheden aldrig har anmodet om rekronstruktion. Det samme siger firmaets direktør Peter Høyer i et interview med bt.dk.

- Der svirer rundt med rygter om mig og firmaet. Men de passer ikke. jeg er hverken død eller er stukket af med pengene, som rygterne siger. Det hele beror på en misforståelse. Vi har ikke anmodet sø- og handelsretten om en rekonstruktion eller det som hed betalingsstandsning i gamle dage. Med al det ballade, der er lige nu, så ved jeg jo ikke, hvad der kommer til at ske - men det er heller ikke planer om at gå i betalingsstandsning, siger Peter Høyer, der gerne vil hjem for at kysse sin kone før han stiller op til et større interview med BT.

Han anerkender dog, at der er en lang række utilfredse kunder, der ikke har fået deres penge til tiden.

- Det kan jeg jo ikke løbe fra, men ikke at betale penge til tiden er jo ikke det samme som at stjæle folks penge. Det er selvfølgelig stadig ikke i orden. Vi har haft rod i vores systemer - og vi havde behov for en pause til at få styr på tingene, siger Peter Høyer til BT.