En 82-årig kvinde er blevet ramt af et lokaltog ved Helsinge Station i Nordsjælland.

Politi og ambulance er på stedet, bekræfter politiet over for bt.dk.

»Vi får anmeldelsen 10.38, hvor vi får at vide, at en ældre kvinde er blevet ramt af et tog, da hun forsøgte at krydse sporet ved Helsinge Station. Hun er angiveligt ved bevidsthed, da vi får anmeldelsen. Det er uvist for os, om hun er i livsfare eller ej,« siger Jesper Hansen, vagtchef i Nordsjællands Politi.

Ifølge BT's mand på stedet forsøgte kvinden at krydse sporene, mens bommene var nede, men nåede ikke at passere banelegemet, inden hun blev ramt af toget. Angiveligt blev hun kastet flere meter væk og har angiveligt alvorlige skader. .

Kvinden er fløjet med helikopter til behandling på Rigshospitalet.