Boligejere tromles: Juraprofessor bakker dem op - de ville vinde i Højesteret

Skattestyrelsen kommer ikke af egen drift til at tilbagebetale de strafrenter, som har ramt hundredtusindvis af boligejere.

Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet til B.T.

Også selvom opkrævningerne ifølge eksperter er på kant med loven, da strafrenterne  udelukkende skyldes fejl og årelange forsinkelser hos skattemyndighederne selv. 

Svaret har store konsekvenser.

Det betyder nemlig, at cirka 300.000 boligejere nu individuelt skal indsende en klage til Skat.dk, hvis de skal gøre sig nogen forhåbning om at få tilbagebetalt strafrenterne.

Det var DR, der i første omgang bragte historien til torvs:

Alexander Mustafa Sethi fra Amager fortalte i sidste uge til DR, at han efter næsten et års sagsbehandlingstid havde fået medhold i en klagesag i Skattestyrelsen, som nu har eftergivet de strafrenter, han var blevet opkrævet af en boligrestskat.

Konkret drejer Sehtis sag sig om, at han ligesom cirka 300.000 andre boligejere fik en for høj skatterabat ved overgangen til det nye boligskattesystem, der trådte i kraft 1. januar 2024.

Skattevæsenet vidste på det tidspunkt, at deres nye system ikke kunne regne den rigtige rabat ud, når grundskylden faldt og ejendomsværdiskatten steg eller vice versa.

Med åbne øjne sendte skattevæsenet alligevel de for høje rabatter ud til cirka 700.000 boligejere. 

Konsekvensen var, at de berørte boligejere senere skulle betale den for høje rabat tilbage i form af en boligrestskat.

Når de blev opkrævet restskatten, fik de to muligheder: Enten kunne de indefryse den som et lån hos staten. Eller også kunne de betale ved kasse ét.

Alexander Mustafa Sethi valgte at betale ved kasse ét, men han klagede samtidig over, at skattevæsenet til hans store forundring havde lagt strafrenter i form af dag-til-dag-renter på den boligrestskat, som skattevæsenet altså selv var skyld i, at han havde fået.

Som investeringschef i den finansielle sektor havde han nemlig ualmindeligt svært ved at forstå logikken og rimeligheden i, at han skulle betale renter af en restskat, som skyldtes fejl hos skattemyndighederne. 

Nu har Skattestyrelsen givet ham medhold, og han har fået eftergivet renterne med henvisning til en 'systemfejl' hos skattemyndighederne. 

Det skriver Skattestyrelsen i afgørelsen til Alexander Mustafa Sethi, som B.T. er i besiddelse af.

Skattestyrelsen gør det i imidlertid klart i sit svar til B.T., at afgørelsen i Sethis sag ikke betyder, at de cirka 300.000 boligejere, der er i samme situation, nu automatisk vil få eftergivet og tilbagebetalt de opkrævede strafrenter.

Skatteministeriet vurderer nemlig med henvisning til kildeskatteloven, at Skattestyrelsen er forpligtet til at opkræve renterne, men at skatteforvaltningen har mulighed for at eftergive gæld, herunder renter (gældsinddrivelseslovens paragraf 13, stk. 6), når 'særlige forhold' taler for det. 

»Eftergivelse afhænger af en konkret vurdering og kan kun ske efter ansøgning fra borgeren,« konkluderer Skattteministeriet i sit svar til B.T. 

Summa summarum: 

I praksis betyder det, at cirka 300.000 boligejere nu individuelt skal gå ind på Skat.dk og klage for at få eftergivet de opkrævede strafrenter.

I Alexander Mustafa Sethis tilfælde drejede det sig om 223 kroner.

Forudsat at det beløb er symptomatisk, har de berørte boligejere mulighed for at få tilbagebetalt i alt cirka 77 millioner kroner.

B.T. har afdækket en nært beslægtet sag.

I januar afslørede B.T. nemlig, at boligejere opkræves strafrenter i form af både restskattetillæg og løbende renter på boligrestskatter, som udelukkende skyldes Vurderingsstyrelsens stærkt forsinkede ejendomsvurderinger.

Det sker for eksempel, hvis en boligejer har fået en endelig 2022-vurdering, der er højere end den foreløbige 2022-vurdering.

Også i den sag har Skatteministeriet vurderet, at opkrævningen af strafrenter er lovlig, selvom opkrævningerne er i strid med et grundlæggende retsprincip kaldet fordringshavermora. 

'Fordringshavermora' er et fint ord for, at en kreditor - i dette tilfælde skattevæsenet - selvsagt ikke kan opkræve renter af en for sen betaling, når kreditor selv er skyld i forsinkelsen.

B.T. har spurgt Skatteministeriet, om Skattestyrelsens afgørelse i Alexander Mustafs Sethis sag ændrer på den vurdering.

Det gør den ikke, skriver Skatteministeriet, som peger på, at kildeskattelovens paragraf 62A hjemler opkrævningen af 'restskattetillæg og renter, som er blevet opkrævet hos boligejere som følge af en restskat, der skyldes de forsinkede ejendomsvurderinger.'

Rasmus Grønved Nielsen, juraprofessor på Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering ved Københavns Universitet, har her i B.T. tidligere vurderet, at Skatteministeriets vurdering er forkert.

Han påpeger, at Skatteministeriets henvisning til kildeskattelovens paragraf 62A er tvivlsom, da denne paragraf ifølge juraprofessoren ikke tager sigte på, at 'forsinkelsen af skattebetalingen ensidigt skyldes myndighederne selv under omstændigheder som i den foreliggende sag'.

Med andre ord: Kildeskattelovens paragraf 62A handler ifølge juraprofessoren om skattemyndighedernes ret til at lægge renter på en restskat, som skatteborgerne selv er skyld i; ikke om sager, hvor det er fejl og forsinkelser hos skattemyndighederne, der udløser restskat. 

Rasmus Grønved Nielsen vurderer på samme vis, at skattemyndighederne ikke har hjemmel til at opkræve strafrenter i Alexander Mustafa Sethis sag og de cirka 300.000 tilsvarende sager, hvor restskatterne og strafrenterne udelukkende skyldes en  'systemfejl' hos skattemyndighederne. 

»Jeg vil argumentere for, at skattemyndighederne ikke har hjemmel til det,« siger han og tilføjer:

»Det kunne være interessant og ville skabe klarhed om skatteydernes retsstilling, hvis en eller flere af berørte boligejere stævnede skattemyndighederne. Sagen er - som jeg ser det - så principiel, at den formentlig vil gå hele vejen til Højesteret, hvor boligejerne efter min bedste vurdering ville vinde.«