Det har vakt forargelse, at skattemyndighederne nu opkræver strafrenter i form af rentetillæg og løbende renter af boligejere, som har fået en restskat, der ene og alene skyldes Vurderingsstyrelsens forsinkede og skæve ejendomsvurderinger for 2022.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen kaldte det efter B.T.s afsløring 14. januar ‘skørt’, at de ramte boligejere bliver pålagt renter af en restskat, ‘som i bund og grund skyldes forsinkelser i vurderingssystemet’.
Men det er ikke blot ‘skørt’.
Det er nemlig potentielt i strid med et grundlæggende retsprincip om, at man selv sagt ikke skal betale renter af en gæld, som skyldes forhold hos den, der opkræver pengene (kreditoren/fordringshaveren).
Sådan lyder vurderingen fra en af landets bedste eksperter på området, Rasmus Grønved Nielsen, der er professor i samspillet mellem formueret og offentlig ret ved Københavns Universitet.
Hvis en person har købt en vase af en sælger, der ikke har oplyst, hvortil pengene skal overføres, kan sælgeren ikke kræve renter af det skyldige beløb, påpeger han.
Med et fint ord kaldes det 'fordringshavermora.' 'Mora' er latin og betyder 'forsinkelse'. Det er altså en forsinkelse, der skyldes fordringshaveren/kreditoren.
Ud fra dette princip kan det ifølge Rasmus Grønved Nielsen være problematisk, når skattemyndighederne opkræver renter af en restskat, der skyldes skattemyndighedernes forsinkelse. En forsinkelse, som boligejerne ikke har haft en jordisk chance for at vide ville komme.
Skatteministeriet har i et svar til B.T. henvist til, at skattemyndighederne henter sin lovhjemmel til at opkræve rentetillæg og løbende renter af den restskat, som skattemyndighederne altså selv er skyld i, i kildeskattelovens paragraf 62A.
B.T. bad i samme ombæring Skatteministeriet svare på, om det er foreneligt med princippet om fordringshavermora?
Oversat til jævnt dansk: Er det lovligt, at skattemyndighederne opkræver rentetillæg og løbende renter af en restskat, som skattemyndighederne selv er skyld i?
Det har Skatteministeriet undladt at svare på i nu 10 dage, selvom B.T. har rykket for svar på netop dette afgørende spørgsmål.
»Det er nok et ømt punkt,« siger Rasmus Grønved Nielsen og fortsætter:
»Det juridiske spørgsmål er, om den hjemmel, der i almindelighed hjemler mulighed for at opkræve rentetillæg og løbende rente (kildeskattelovens paragraf 62A, red.), også gælder i denne situation, hvor myndighederne egenhændigt er skyld i den forsinkede betaling, hvilket er udtryk for fordringshavermora.«
Fordringshavermora er ifølge juraprofessoren en almindelig retsgrundsætning, der er fastslået i retspraksis og gælder på såkaldt lovsniveau.
»Grundsætningen gælder i almindelighed for gældsforhold og derfor som udgangspunkt også for skattemyndighederne, medmindre loven siger andet,« siger Rasmus Grønved Nielsen.
Han påpeger, at Skatteministeriets henvisning til, at der er hjemmel til renteopkrævningerne i kildeskattelovens paragraf 62A er tvivlsom, da denne paragraf ikke tager sigte på, at 'forsinkelsen af skattebetalingen ensidigt skyldes myndighederne selv under omstændigheder som i den foreligggende sag'.
Med andre ord: Kerneområdet for kildeskattelovens paragraf 62A handler om skattemyndieghedernes ret til at pålægge rentetillæg og renter på en restskat, som skatteborgerne selv er skyld i, for eksempel når borgerne har sat deres indkomst for lavt på forskudsopgørelsen.
»For mig at se er det ikke klart, at kildeskattelovens paragraf 62A giver myndighederne den fornødne hjemmel til rentetilskrivning i disse særlige sager, herunder fordi det strider med det almindelige juridiske udgangspunkt efter reglerne om fordringshavermora.«
»Derfor burde skattemyndighederne have spurgt sig selv: Har vi overhovedet hjemmel til det?« spørger Rasmus Grønved Nielsen retorisk og svarer selv:
»Jeg vil argumentere for, at der ikke er hjemmel til det.«
Rasmus Grønved Nielsen vurderer, at skattemyndighederne er kommet til at køre på autopilot og bare har pålagt restskatten rentetillæg og løbende renter, fordi det er normal praksis, når borgerne får en restskat.
»I en sådan sag bør myndighederne løfte blikket fra bestemmelsens snævre ordlyd og se den i et bredere perspektiv, herunder i lyset af almindelige retsprincipper. Når resultatet falder så mange for brystet, inklusive politikerne selv, skyldes det nok, at resultatet er vanskeligt at forene med den almindelige retsfølelse. Reglerne om fordringshavermora ligger lige for, og de giver en rimelig løsning.«
Kan en borger gå til domstolene med en påstand om, at opkrævningen af rentetillæg og løbende renter er uhjemlet og i strid med princippet om fordringshavermora?
»Ja,« svarer Rasmus Grønved Nielsen:
»Men det vil kræve nogle meget principfaste mennesker, da der for den enkelte er tale om mindre beløb. Det vil være en underskudsforretning at føre en retssag om det - også selv om man vinder, fordi det er dyrt af føre retssager.«
Derfor vil det ifølge Rasmus Grønved Nielsen være mere oplagt, at Folketingets Ombudsmand tager sagen op:
»Jeg mener, at det vil være relevant for ombudsmanden at kigge på sagen. Ombudsmanden ved godt, at det her er et vigtigt område, for det ikke er særlig godt for vores samfund, hvis borgerne i endnu højere grad mister tilliden til skattemyndighederne.«
Ombudsmanden har allerede modtaget en klage fra en borger, som også har sendt klagen til B.T.
B.T. har forelagt Rasmus Grønved Nielsens vurdering for Skatteministeriet. Skatteministeriet har ikke ønsket at svare på, om renteopkrævningerne er i strid med gældende retsprincipper, men skriver, at:
»Der vil nu på baggrund af ønske fra skatteministeren blive set på, om der er mulige løsninger på problemet.«
Skatteministeriet oplyser også, at ministeriet endnu ikke har det fulde overblik over, hvor mange af de i alt cirka 1,8 millioner endelige 2022-vurderinger, der vil føre til en højere skattebetaling og dermed en restskat, da der fortsat mangler at blive udsendt cirka 900.000 endelige vurderinger.
B.T. og Euroinvestor har i dækningen af det nye ejendomsvurderingssystem tidligere afdækket skandaløse forhold, som har ført til lovændringer.
Det kan du læse mere om i disse artikler:
Boligskat-skandale når nye dimensioner: Nu får disse danskere en halv milliard kroner tilbage i skat