Tænk over det.
Hvordan ville du have det med at få en pengegave på lad os sige 10.000 kroner af din onkel, og din onkel så tre-fire år senere skriver til dig, at det desværre var en fejl, at han kom til at give dig de 10.000 kroner, og at han derfor skal have sine 10.000 kroner tilbage.
Og ikke nok med det. Din onkel kræver også, at du betaler de 10.000 kroner tilbage med et rentetillæg på 3,7 procent plus en løbende rente, indtil du har har forstået, at han mener det, og du har fået sendt penge retur.
Lyder det rimeligt?
Det er præcis sådan onkel-skattefar opfører sig overfor boligejere, der har fået penge tilbage i skat for eksempelvis 2021 og 2022, men som på grund af de stærkt forsinkede ejendomsvurderinger i 2025 har fået genberegnet deres ejendomsværdiskat og nu har fået en restskatopkrævning.
En af de ramte boligejere er Emma Hansen, der bor i en villa i det østjyske sammen med sin mand. ‘Emma’ er ikke hendes rigtige navn, men B.T. er bekendt med hendes identitet og har set dokumentation for hendes genberegnede årsopgørelser for 2021 og 2022.
Hun fik 2.977 kroner tilbage i skat for 2021 og 14.198 kroner tilbage i skat for 2022. Skattestyrelsen satte pengene ind på hendes NemKonto i april 2022 og i april 2023.
Men i 2025 fik hun efter flere års forsinkelse med de nye ejendomsvurderinger i Vurderingsstyrelsen langt om længe sin endelige 2020-ejendomsvurdering.
Den viste sig at være noget højere end den 2020-vurdering, som Emma Hansen oprindeligt havde betalt ejendomsværdiskat af i 2021 og 2022. Den nu højere vurdering resulterede i et veritabelt skattesmæk på 11.361 kroner 2021 og 10.629 kroner for 2022.
Men ikke nok med det. Emma Hansen skal ikke blot betale den overskydende skat tilbage, som Skattestyrelsen satte ind på hendes NemKonto 2022 og 2023.
Nej, Skattestyrelsen kræver som den nævenyttige onkel, der kræver sin pengegave tilbage, også, at hun skal betale et rentetillæg på 3,7 procent og en løbende rente på 0,4-0,6 procent af den overskydende skat, hun fik tilbage i 2022 og 2023. Renterne løber op i alt 2.940 kroner.
Emma Hansen er ‘rasende’ over rentetilskrivningen i de op til 19 måneder, Skattestyrelsen mener, at hun uberettiget har haft adgang til den overskydende skat.
»Det er fuldstændig ude af proportioner, hvis de mener at have hjemmel i lovgivningen til at kunne opkræve det,« skriver hun i en mail til B.T.
Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen har her i B.T. sået alvorlig tvivl om, hvorvidt kildeskattelovens paragraf 62A, som Skatteministeriet henviser til, hjemler renteopkrævningerne.
Samtidig påpeger han, at renteopkrævninger er i strid med et grundlæggende retsprincip om, at en kreditor - her skattemyndighederne - ikke kan opkræve renter, når de som følge af de stærkt forsinkede ejendomsvurderinger selv er skyld i restskat opkrævningerne hos de ramte boligejere som Emma Hansen og Bo Herold, som B.T. skrev om 14. januar i år.
Henning Boye Hansen er chefkonsulent og skatteekspert i konsulent- og revisionshuset BDO.
»Det er dybt urimeligt, at boligejerne skal bøde for de her systemfejl. Boligejerne kan jo intet gøre for at undgå den her restskat og renterne. Det er altså staten og Folketinget, der skal være de voksne her. Det må være staten og Folketinget, der har ansvaret for, at man ikke pålægger borgerne noget, der er så åbenlyst uretfærdigt,« siger han og tilføjer:
»Hvis man skal hjælpe de her mennesker - og det synes jeg, at der er god grund til - så kræver det en lovændring.«
Emma Hansen har betalt sin restskat plus renterne - den sidste af tre rater havde forfald 1. november 2025 - men under protest.
I juni 2025 klagede hun til Skattestyrelsen og krævede rentetillæg og renter tilbagebetalt.
Skattestyrelsen svarede i juli 2025, at hun ‘skal betale restskatten til tiden for at undgå yderligere renter' og tilføjede, at styrelsen behandler klagen som en ‘anmodning om eftergivelse af renterne’:
»Opnår du et medhold i eftergivelse af renterne og har du allerede betalt kravene, så vil der ske udbetaling til NemKonto svarende til eftergivelsen.«
Lige før jul 2025 skrev Skattestyrelsen til Emma Hansen, at de desværre ikke kan overholde deres egen tidsfrist på seks måneder, men forventer at have behandlet hendes sag inden 27. juni 2026 - dog med forbehold for, at sagsbehandlingen kan trække ud.
B.T. har bedt skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen og hendes ministerium svare på en række spørgsmål i sagen. Skatteministeriet oplyser, at de arbejder på et svar.