Det skal være slut med, at danske boligejere er sagesløse kastebolde i det endeløse boligskattekaos.
Det mener interesseorganisationen Skattebetalerne, der har tidligere Cepos-direktør Martin Ågerup i spidsen.
Han og Skattebetalerne foreslår helt konkret, at et politisk flertal i Folketinget så hurtigt som muligt indfører et såkaldt vurderingsloft frem til minimum 2028.
Loftet skal sikre, at ingen boligejere får højere boligskat som følge af de nye ejendomsvurderinger i perioden 2024-2028.
Forslaget kommer, efter skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen indledte det nye år med at måtte beklage, at det nye ejendomsvurderingsystem som tidligere lovet alligevel ikke kommer til at køre på skinner her i 2026, men at boligejerne nu første fra 2028 - måske senere - vil blive beskattet af korrekte og opdaterede ejendomsvurderinger.
»Det er dybt urimeligt,« siger Martin Ågerup,
Han henviser samtidig til, at B.T. her i januar har afdækket, at boligejere bliver opkrævet rentetillæg og renter af restskatter, som alene skyldes Vurderingsstyrelsens forsinkede ejendomsvurderinger.
Den praksis er ifølge juraprofessor Rasmus Grønved Nielsens, Københavns Universitet, bedste vurdering ikke hjemlet i kildeskatteloven, og samtidig er den i strid med en gennem mange år fastslået retspraksis om, at man selvsagt ikke skal betale renter af en forsinket betaling, når forsinkelsen skyldes forhold hos kreditor; i dette tilfælde Vurderingsstyrelsens stærkt forsinkede ejendomsvurderinger.
»Det er meget alvorligt. Vi kan ikke have skattemyndigheder, der opkræver for meget i skat. Det går simpelthen ikke,« siger Martin Ågerup.
Som en del af forslaget vil Skattebetalerne derfor også have sat en stopper for restskatopkrævninger, der skyldes de forsinkede ejendomsvurderinger.
Restskatten skal annulleres, og har boligejeren allerede betalt den, skal skattevæsenet betale den tilbage inklusive renter og procenttillæg, fremgår det af forslaget.
Samtidig skal vurderingsloftet skrues sådan sammen, at boligejeren i alle tilfælde altid betaler deres boligskatter af den laveste vurdering.
Hvis eksempelvis den foreløbige 2022-vurdering er lavere end den endelige 2022-vurdering, skal boligejeren ifølge forslaget beskattes af den foreløbige 2022-vurdering. På den måde undgår man også problematikken med genberegnede årsopgørelser med restskatter.
Martin Ågerup hæfter sig ved, at skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen over for B.T. har givet udtryk for, at også hun finder det ‘skørt’, at boligejere skal betale renter af en restskat, som udelukkende skyldes forsinkelser hos hendes egen Vurderingsstyrelsen.
Skatteministeren er indstillet på at undersøge, om der kan findes en løsning, som kan få opbakning i forligskredsen bag det nye ejendomsvurderingssystem, sagde hun til B.T. 14. januar.
»Det er jo dejligt at se en minister, der træder frem og siger, at det her skal ændres,« siger Martin Ågerup.
Hans forhåbning er, at Skattebetalernes forslag om et vurderingsloft kan komme med i puljen, når nu skatteministeren er trukket i arbejdstøjet.
Torsdag gik Skattebetalerne i luften med en digital underskriftindsamling på sin hjemmeside, som Martin Ågerup og co. vil overdrage til skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen i løbet af foråret.
Fredag - et døgn inde i underskriftindsamlingen - har cirka 2.000 borgere ifølge Martin Ågerup støttet op om forslaget med deres underskrift.
Underskriftindsamlingen er ikke et såkaldt borgerforslag, der med 50.000 underskrifter, skal behandles af Folketinget, men en underskriftindsamling, der ifølge Martin Ågerup, skal skabe opmærksomhed om urimelighederne i det nye ejendomsvurderingssystem og pege på konkrete løsninger.