Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen lover nu, at boligejere, der som Helle Madsen fra Vendsyssel fuldstændig uforskyldt bliver opkrævet renter af en restskat, som skyldes Vurderingsstyrelsens forsinkede ejendomsvurderinger, får deres penge retur.
Det gælder ikke blot boligejere, der bliver ramt af de - også ifølge skatteministeren selv - helt urimelige opkrævninger af renter fremadrettet, mens også bagudrettet.
Det siger hun på et samråd om sagen torsdag.
»Jeg synes, det er urimeligt, og derfor har jeg bedt mit embedsværk om at finde en løsning, der også gælder bagudrettet,« lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen på samrådet.
Hun tilføjer:
»Og jeg har bedt om, at løsningen kommer hurtigst muligt. Men hvis det var en simpel løsning, var den nok kommet nu.«
Det sker, efter B.T.s afsløring i januar af, at skattemyndighederne opkræver strafrenter i form af rentetillæg og løbende renter af boligejere, som har fået en restskat, der ene og alene skyldes Vurderingsstyrelsens forsinkede og skæve ejendomsvurderinger for 2022.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen kaldte det efter B.T.s afsløring 14. januar ‘skørt’, at de ramte boligejere bliver pålagt renter af en restskat, ‘som i bund og grund skyldes forsinkelser i vurderingssystemet’.
Både juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen, Københavns Universtet, og tidligere departmentschef i Skatteministeret Peter Loft har i B.T. sået alvorlig tvivl om, hvorvidt renteopkrævningerne overhovedet er lovlige.
De peger begge på, at kildeskattelovens paragraf om rentetilskrivning på restskatter fra lovgivers side er formuleret med henblik på, at der tilskrives renter, når skatteborgeren er skyld i den forsinkede skattebetaling; ikke når det er skattemyndighederne selv, der er ansvarlige for forsinkelsen.
Renteopkrævningerne strider ifølge juraprofessoren og den tidligere departementschef samtidig mod et ved domstolene fastslået retsprincip om, at man selv sagt ikke skal betale renter af en forsinket betaling, når forsinkelsen skyldes kreditor - i dette tilfælde Vurderingsstyrelsens stærkt forsinkede ejendomsvurderinger.
Med et fint ord kaldes det fordringshavermora.
Linette Bech Nielsen, 57-årig bogholder og boligejer fra Virum, der som det seneste offer for strafrenterne stod frem med sin sag i B.T. onsdag, udtrykker sig mindre højpandet.
»Det er jo rockermetoder. Jeg har fået en dummebøde for noget, jeg ikke er ansvarlig for. Det er grotesk.«
Siden 16. januar har B.T. bedt Skatteministeriet svare på, om det mener, at renteopkrævningerne er forenelige med retsprincippet om fordringshavermora.
Skatteministeriet har i over en måned svaret udenom, men onsdag - dagen før torsdagens samråd - modtog B.T. dette svar fra Skatteministeriet:
»På baggrund af ønske fra skatteministeren bliver der set på mulige løsninger på renteproblemstillingen.«
Og videre:
»Det er Skatteministeriets opfattelse, at der i den nævnte situation er hjemmel til at opkræve rentetillæg og renter af restskat. Opkrævningen har hjemmel i kildeskattelovens § 62 A i samspil med reglerne i ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven. Der er derfor tale om et specifikt område, der er underlagt en detaljeret regulering, som finder anvendelse forud for det almindelige ulovbestemte princip om fordringshavermora.«
»Med andre ord vurderes det almindelige ulovbestemte princip om fordringshavermora ikke at være til hinder for opkrævningen af rentetillæg og renter af restskat i den nævnte situation.«
Linette Bech Nielsen har bogstavelig talt kun latter til overs for det svar:
“Ha, ha, ha. Det siger jo sig selv, at man ikke kan opkræve renter af en forsinket betaling, når man selv er skyld i forsinkelsen. Hvis Skatteministeriet var en virksomhed, var den lukket for længst.«
»Man kan jo ikke udskrive en faktura og så vente med at sende den og så bagefter opkræve renter for den forsinkede betaling,« siger bogholderen fra Virum.
I denne artikel har B.T. samlet et overblik af dækningen af sagen.