Boligejere landet over har revet sig i håret og kigget måbende på deres årsopgørelser, hvor de sort på hvidt har kunnet konstatere, at Skattestyrelsen uden at blinke opkræver rentetillæg og løbende renter af en restskat, som ene og alene skyldes forsinkelser hos skattemyndighederne selv.
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen forstår godt, at boligejere som 74-årige Bo Herold er frustrerede.
Hun kaldte det her i B.T. 14. januar ‘skørt’, mens juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen, Københavns Universitet, har sået alvorlig tvivl om, hvorvidt renteopkrævningerne overhovedet er lovlige.
Siden 16. januar har B.T. gentagne gange rykket Skatteministeriet for svar på, om rentekrævningerne er forenelige med et helt grundlæggende retsprincip - som domstolene har fastslået i retspraksis - om, at man som borger ikke skal betale renter af en forsinket betaling, når forsinkelsen ene og alene skyldes kreditor; i dette tilfælde Vurderingsstyrelsens stærkt forsinkede ejendomsvurderinger.
De forsinkede ejendomsvurderinger har helt konkret medført, at boligejere i første omgang har betalt boligskatter af foreløbige 2022-vurderinger.
Efter års forsinkelse begyndte Vurderingsstyrelsen så i 2025 at udsende de endelige 2022-vurderinger, og hvis den endelige vurdering er højere end den foreløbige, har det i en række tilfælde medført en restskat - plus rentetillæg og løbende renter - som Skattestyrelsen har opkrævet på en genberegnet 2024-årsopgørelse.
Efter tre ugers betænkningstid svarer Skatteministeriet fortsat ikke direkte på B.T.s spørgsmål om, hvorvidt renteopkrævningerne er forenelige med det grundlæggende retsprincip, der med et fint ord kaldes fordringshavermora. ‘Mora’ er latin og betyder forsinkelse. Og fordringshaver er gammeldags ord for kreditor, altså den, der har et til tilgodehavende hos en anden.
Skatteministeriet henholder sig alene til, at der er hjemmel til renteopkrævninger i kildeskatteloven.
I svaret til B.T. 6. februar skriver Skatteministeriet:
»Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er hjemmel til at opkræve rentetillæg og renter af restskat på baggrund af ejendomsvurderingerne. Det følger af de almindelige regler i kildeskatteloven om ændringer til en årsopgørelse, at en restskat forrentes. At der opkræves rentetillæg og renter i disse tilfælde, er en konsekvens af, at ejendomsskatterne nu opkræves gennem forskuds- og årsopgørelsen. Det blev besluttet med boligskatteforliget.«
Skatteministeriet skriver videre:
»Det fremgik også af høringsskemaet til lovforslaget til ejendomsskatteloven fra 2023, at efterreguleringen af ejendomsskatterne kunne medføre restskatter, der ville blive forrentet på lige fod med andre restskatter.«
»På baggrund af ønske fra skatteministeren vil der på ny blive set på mulige løsninger på renteproblemstillingen.«
Skatteministeriet har i et tidligere svar til B.T. 23. januar ligeledes henvist til kildeskatteloven. Samme dag bad B.T. udtrykkeligt Skatteministeriet svare på, om renteopkrævninger på restskatterne ifølge Skatteministeriet er forenelige med princippet om fordringshaver.
Det har Skatteministeriet fortsat ikke svaret direkte på, men henviser altså igen til kildeskatteloven.
For at skære det ud i pap: Efter Skatteministeriets 'opfattelse' er der hjemmel i kildeskatteloven til at opkræve renterne. Men: Skatteministeriet forholde sig fortsat ikke til den ved domstolene fastslåede retspraksis om fordringshavermora.
Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen mener, at det oplagt er en sag, som Folketingets Ombudsmand bør tage op, da det vil være dyrt for den enkelte borger at få testet lovligheden af renteopkrævningerne ved domstolene.
Ombudsmandens kommenterer af princip ikke, om han overvejer at tage en sag op, men B.T. har dokumentation for, at en borger har klaget til Ombudsmanden i sagen.
B.T. har fredag igen bedt Skattemisteriet svare på og konkret forholde sig til, om renteopkrævningerne er forenelige med det ved domstolene fastslåede princip om fordringshavermora.
Danmarksdemokraterne har kaldt skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen i samråd i sagen. Det afholdes 19. februar.