Hun har fået dronningens Fortjentsmedalje i sølv for 40 års uafbrudt tjeneste i Skat, hvor hun har vejledt borgere og virksomheder i at betale korrekt skat til tiden.
Helle Madsen, 66 år og fra Aabybro i Vendsyssel, kender skattevæsenet som sin egen bukselomme.
Derfor piner det hende også helt ind i marven, at hun nu selv er blevet offer for skattemyndighedernes skandaløse ejendomsvurderinger og deres vidtforgrenede konsekvenser, som gang på gang har ramt sagesløse boligejere.
»Det rammer simpelthen dybt inde i mit hjerte - i mit skattehjerte - at man ikke behandler borgerne retfærdigt, for det er jo det, der sker,« siger hun.
Helle Madsen har henvendt sig til B.T. i kølvandet på B.T.s afsløring af, at boligejere opkræves renter af restskatter, som ene og alene skyldes de stærkt forsinkede og ofte pilskæve nye ejendomsvurderinger fra Vurderingsstyrelsen.
Helle Madsen, der gik på pension i november 2024, er tredobbelt ramt af ejendomsvurderingskaosset.
For det første bliver hun og hendes mand også opkrævet strafrenter i form af rentetillæg og løbende renter på en restskat på deres sommerhus, selvom restskatten udelukkende skyldes de stærkt forsinkede ejendomsvurderinger.
Indtil videre er ægteparret blevet opkrævet 1891,94 kroner i renter. Penge, som Helle Madsen og hendes mand modvilligt har betalt og nu kræver refunderet.
For det andet har hun lige opdaget, at de fejlagtigt bliver beskattet af værdien af at måtte udvide deres 75 kvadratmeter store sommerhus i Rødhus Klitplantage til 280 kvadratmeter.
Det må de ikke, for det fremgår utvetydigt af lokalplanen for sommerhusområdet, at: 'det samlede bebyggede areal, d.v.s. beboelsesbygning + garage/carport-udhus + overdækkede terrasser + brændeskur må ikke overstige 100 m2.'
Det er oplysninger, som Vurderingsstyrelsen har ansvaret for indgår i ejendomsvurderingen. Det er ikke sket, og det betyder ifølge Vurderingsstyrelsens egne tal, at Helle Madsen og hendes mand bliver beskattet af 22.326 kroner for meget.
For det tredje har Vurderingsstyrelsen ud af det blå ændret vurderingen af deres sommerhusgrund voldsomt: 2020-vurderingen af grunden lød på 744.000 kroner, mens den foreløbige 2022-vurdering på uforklarlig vis er sat ned til 39.000 kroner og den foreløbige 2024-vurdering til 41.000 kroner.
Helle Madsen ved selvfølgelig godt, at den besynderligt lave vurdering af deres 1.868 kvadratmeter store grund midt i klitterne ikke holder en meter, og at hun og hendes mand derfor står til at få en kæmpe restskat i nakken - plus strafrenter - når Vurderingsstyrelsen engang får rettet fejlen.
23. december 2024 rettede Helle Madsen første gang skriftlig henvendelse til Vurderingsstyrelsen for at få rettet fejlen, så hun kan få betalt den korrekte skat og undgå en voldsom restskat.
Samme dag modtog hun en kvittering, hvor Vurderingsstyrelsen skrev, at hun ville modtage svar inden for 30 dage. Det gjorde hun ikke.
1. maj 2025 ringede hun til Vurderingsstyrelsen, som ifølge Helle Madsen beklagede, at hendes sag desværre havde ‘forputtet sig’. Helle Madsen gjorde det over for medarbejderen i Vurderingstyrelsen klart, at hun ikke vil betale renter af den restskat, som er ved at hobe sig op.
Medarbejderen i Vurderingsstyrelsen svarede ifølge Helle Madsen, at der vil blive tilskrevet renter på den kommende restskat, når fejlen er blevet rettet, men at hun og hendes mand jo kan forsøge at få refunderet renterne.
Dags dato er fejlen stadig ikke rettet, og dag for dag løber der flere renter på den kommende restskat, som tårner sig op som snedynger foran en ustoppelig sneplov.
»Jeg er rystet. For hvilken rente ender det ikke med for 2024 og 2025?« siger Helle Madsen og kommer selv med et ædrueligt bud:
»Det bliver mindst 50.000 kroner i restskat plus rentetillæg og løbende rente på omkring 6.000 kroner. Det er jo ikke retfærdigt.«
Helle Madsen er glad for B.T.s afsløring af, at boligejere opkræves renter af en restskat, som alene skyldes fejl og forsinkelser hos skattemyndighederne selv.
»Det er super, det er kommet frem. For det er megasynd for alle de borgere, der opgiver og bare betaler renterne, fordi de ikke orker at slås mod det her system.«
Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen har her i B.T. sået alvorlig tvivl om, hvorvidt det overhovedet er lovligt, når Skattestyrelsen opkræver strafrenter af en restskat, som skyldes forsinkelser i skattevæsenet, og skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen er på den baggrund blevet kaldt i samråd i Folketinget 19. februar.
Helle Madsen krydser fingre for et konkret udfald af samrådet:
»Jeg håber, at de tager hånd om det her problem og får lavet ny lovgivning med tilbagevirkende kraft, så borgerne ikke skal betale renter af en restskat, som ikke er deres skyld.«