Boligejer vinder klagesag og får strafrenter tilbagebetalt - Skatteministeriet tier

Op mod 300.000 boligejere kan i strid med med reglerne være blevet opkrævet strafrenter af boligrestskatter, som alene skyldes fejlberegninger i skattevæsenet.

Det står klart, efter boligejeren Alexander Mustafa Sethi fra Amager i en klagesag i Skattestyrelsen har fået medhold i, at det var forkert, at skattevæsenet opkrævede strafrenter af hans boligrestskat, da det var skattevæsenets egen fejl, at han fik restskatten.

Det skriver dr.dk.

Konkret drejer hans sag sig om, at han ligesom flere hundredtusinder af andre boligejere fik en for høj skatterabat ved overgangen til det nye boligskattesystem, der trådte i kraft 1. januar 2024.

Skattevæsenet vidste på det tidspunkt godt, at deres system ikke kunne regne den rigtige rabat ud i første omgang, når grundskylden faldt og ejendomsværdieskatten steg eller vice versa.

Med åbne øjne sendte skattevæsenet alligevel de for høje rabatter ud til hundredtusindvis af boligejere, velvidende at Skattestyrelsen ville blive nødt til senere at indkræve den for høje rabat igen som en restskat.

Når de berørte boligejere blev opkrævet restskatten, fik de to muligheder: Enten kunne de indefryse den som et lån hos staten. Eller også kunne de betale ved kasse et.

Alexander Mustafa Sethi valgte at betale ved kasse ét, men han klagede samtidig over, at skattevæsenet havde lagt strafrenter på den boligrestskat, som skattevæsenet selv var skyld i, at han havde fået.

Som investeringschef i den finansielle sektor havde han nemlig ualmindelig svært ved at forstå logikken og rimeligheden i, at han skulle betale renter af en restskat, som han ikke på nogen måde havde haft mulighed for at undgå.

Nu har Skattestyrelsen givet ham medhold, og han får nu de uretsmæssigt opkrævede renter tilbagebetalt.

I hans tilfælde drejer det sig om beskedne 223 kroner, men for ham er sagen principiel, og han kalder det over for DR ‘urimeligt’, at skattevæsenet har opkrævet renter for noget, som boligejere ‘ikke har haft en jordisk chance for at opdage’.

Cirka 300.000 boligejere står i samme situation som Alexander Mustafa Sethi, da de har valgt at betale boligrestskatten og de uretsmæssigt opkrævede renter.

Flere eksperter peger over for DR på, at Skattestyrelsen af egen drift nu bør tilbagebetale renterne.

Skatteminsteriet og Skattestyrelsen vil ikke svare på spørgsmål i sagen, før en ny regering er tiltrådt.

Alexander Mustafa Sethis sag er tæt beslægtet med en lignende sag, som B.T. har afsløret i år.

Her har B.T. afdækket, at boligejere som Bo Herold og Helle Madsen bliver opkrævet strafrenter af boligrestskatter, som ene og alene skyldes Vurderingsstyrelsens stærkt forsinkede ejendomsvurderinger.

Fungerende skatteminister Ane Halsboe Jørgensen udtalte i forbindelse med den sag i januar i år:

»Jeg kan godt forstå, at boligejerne synes, det er skørt, at de bliver pålagt renter på deres restskat, som i bund og grund skyldes forsinkelser i vurderingssystemet. Derfor har jeg bedt ministeriet om at se nærmere på mulige løsninger på problemet. Når vi har det overblik, vil jeg drøfte muligheden for at lave det om med forligskredsen.«

På et samråd om sagen 19. februar fastslog Ane Halsboe Jørgensen, at boligejere, der har fået en restskat som følge af Vurderingsstyrelsens stærkt forsinkede ejendomsvurderinger skal have tilbagebetalt de ifølge ministeren selv ‘urimelige’ strafrenter.

Det kræver ifølge et svar, som Skatteministeriet gav til B.T. 25. februar i år, en eller flere lovændringer.

Både den tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, og juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen har over for B.T. sået alvorlig tvivl om, hvorvidt renteopkrævningerne overhovedet er lovlige.

Skatteministeriet har i et svar til B.T., som fungerende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen gentog på samrådet 19. februar i år, skrevet, at strafrenterne ifølge ministeriets vurdering er lovlige, selvom de skyldes forsinkelser hos skattemyndighederne selv. 

»Opkrævningen har hjemmel i kildeskattelovens § 62 A i samspil med reglerne i ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven. Der er derfor tale om et specifikt område, der er underlagt en detaljeret regulering, som finder anvendelse forud for det almindelige ulovbestemte princip om fordringshavermora (fordringshavermora er et fint ord for, at man ikke skal betale renter, hvis kreditor selv er skyld i den forsinkede betaling, red.),« skrev ministeriet til B.T.

B.T. har torsdag spurgt Skatteministeriet, om den nye afgørelse fra Skattestyrelsen i Alexander Mustafa Sethis sag ændrer på Skatteministeriets vurdering af lovligheden af opkrævning af strafrenter på boligrestskatter, som alene skyldes Vurderingsstyrelsens forsinkede ejendomsvurderinger. 

B.T. har ikke modtaget svar fra ministeriet inden deadline.