Om to-tre dage fremlægger finansminister Bjarne Corydon ( S) S-R-SF-regeringens første finanslovsforslag. Det er meget vigtigt af flere grunde.
Ganske vist er det et ændringsforslag til VK-regeringens tidligere finanslovsforslag fra august, der i første omgang blev genfremsat uændret. Og ganske vist ved vi allerede, at det bliver en meget skrabet spare-finanslov.
Der bliver slet ikke råd til at indfri alle løfterne, og der bliver heller ikke penge til at realisere hovedparten af regeringsgrundlaget.
Det har økonomi-og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) allerede advaret om. Men de ændringer, der bliver præsenteret tirsdag eller onsdag, bliver ikke desto mindre første lejlighed for Helle Thorning-Schmidt til at få noget tiltrængt positiv presse.
Dermed står den tilknappede teknokrat Bjarne Corydon med hovedansvaret for at vende bøtten og genvinde initiativretten for regeringen.
Det er gået historisk ringe for den nye regering. Ved valget for seks uger siden stemte 24,8 pct. på Socialdemokraterne, men efter tre ugers intens politisk debat om partiernes løfter før valget og indholdet i regeringsprogrammet, står Thornings parti blot til 22,9 pct.
Venstre derimod stormer frem, efter at partiet har sluppet regeringstøjlerne og står nu til 33,1 pct. af stemmerne. Hver tredje dansker ville altså nu stemme på Venstre - det højeste antal siden 2005.
Regeringens manglende succes skyldes de mange løftebrud fra S og SF, skuffelsen over at det åbenbart er Margrethe Vestager, der bestemmer i regeringen, den interne uro, der især er antændt af SF, og manglen på nyheder fra regeringen.
Men det er næsten endnu værre, at regeringen i flere tilfælde læner sig op ad den tidligere regering, når den bliver angrebet.
I regeringens første spørgetime blev justitsminister Morten Bødskov (S) flere gange spurgt, hvordan den nye regering vil løse problemerne med kriminalitet især i ghetto-områderne. Hans eneste svar var, at VK-regeringens politik på de fleste områder vil blive videreført.
Og Bjarne Corydon har accepteret, at hans egen økonomiske plan, Fair Løsning 2020, var underfinansieret med 22 mia. kr.
Før valget tordnede ledende socialdemokrater imod Finansministeriets beregning af deres økonomiske plan, men nu bekræfter Finansministeriet, at planen var underfinansieret.
Den nye opposition har bedt Finansministeriet regne på den gamle S-SF-plan, og i et kortfattet svar hedder det: ' Der henvises til besvarelsen på Finansudvalgets spørgsmål nr.185 af 18. maj 2011'.
Bjarne Corydon modtager dette knusende slag mod hans egen økonomiske politik med flegmatisk ro og siger blot, at han følger Finansministeriets regnemetoder.
- Det er det eneste ansvarlige, som han udtrykker det.
Det er simpelthen ikke godt nok, når man har kæmpet i ti år for at få væltet den borgerlige regering og skabe et mere ligeværdigt og anstændigt Danmark, som rød blok selv har udtrykt det.
Helle Thorning-Schmidt blev båret ind i Statsministeriet på ryggen af en bølge af utilfredshed med den metaltrætte VK-regering og Dansk Folkeparti og deres menneskesyn.
Det burde have været temmelig nemt for den nye regering at leve videre de første måneder på en bølge af begejstring i befolkningsflertallet over at være blevet VKO-flertallet og alle dets gerninger kvit.
I stedet klynker Socialdemokraterne over, at man stiller dem til regnskab fra dag 1 og ikke giver dem 100 dage til at formulere deres politik. De har haft ti år i opposition til at forberede sig, og man må desuden forvente, at Thorning og hendes nærmeste har været parat siden sidste efterår og især siden nytår, hvor de selv regnede med, at valget ville blive udskrevet.
Det er meget smart at undskylde sig med at have overtaget et 'håndværkertilbud', men man må formode, at de fremtrædende S-ordførere har haft kendskab til økonomien.
I stedet har de nye ministre været defensive, brugt taletiden på at forklare hvorfor, der ikke er råd til forbedringer -især for deres egne kernevælgere -og skabe et indtryk af, at deres politik forsvandt som ved et uhyggeligt mysterium inde i det mørke tårn, hvor forhandlingerne foregik.
De siger, de er en kriseregering. De skal passe på, de ikke ender med at blive kendt som en klynkereregering.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR
