Personskatterne kan stige med 2.500 kroner for en helt almindelig LO-familie, hvis regeringen kommer igennem med et forslag, som skal finansiere en afskaffelse af den omdiskuterede brændeafgift. Venstre og de Konservative er afvisende.
Regeringen arbejder lige nu med helt konkrete planer om at øge bundskatten og sænke personfradraget for alle skatteydere mod en afskaffelse af den udskældte brændeafgift, erfarer Berlingske.
Intet er afgjort endnu, men skatteminister Morten Østergaard (R) havde onsdag eftermiddag parterne bag energiforliget til forhandlinger om brændeafgiften, hvor partierne blev præsenteret for et »faktaark« med bud på en løsning.
Berlingske er i besiddelse af papiret. Her »foreslås« det helt at afskaffe den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift, hvilket vil skabe et enormt hul i statskassen på 2,8 mia. kroner i 2015.
For at dække hullet foreslår ministeren »en forhøjelse af bundskatten med 0,4 pct.-point og nedsættelse af personfradraget med 600 kroner.«
Ifølge beregninger, som den borgerlige tænketank Cepos har lavet for Berlingske, vil det koste en helt almindelig LO-familie 2.500 kroner om året.
Skatteminister Morten Østergaard har ikke ønsket at udtale sig til artiklen, men både Venstre og de Konservative er afvisende over for ideen.
»Vi var de første, der blokerede for brændeafgiften, og derfor anerkender vi nu, at ministeren dropper den. Men den model, der i stedet foreslås, bryder vi os ikke om. Danmark har brug for lavere skatter, men nu må vi se under vækstforhandlingerne, om vi kan finde en anden løsning på at få afskaffet brændeafgiften,« siger den konservative skatteordfører Mike Legarth.
Venstres ordfører på området, Thomas Danielsen, er enig.
»At pålægge danskerne nye skatter for milliarder på indkomstskatten er at erstatte én dårlig løsning med en anden dårlig løsning. Det er vi selvfølgelig ikke særligt begejstrede for,« siger han.
Det offentlige forbrug bør sænkes
Den såkaldte brændeafgift har i månedsvis været en stor hovedpine for regeringen og partierne bag det milliardstore energiforlig fra 2012.
For at finansiere den grønne omstilling med havvindmølleparker og energirenovering af boliger aftalte parterne den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift, som skulle pålægges alt rumvarme som oliefyr og fjernvarme.
Men på grund af EUs konkurrenceregler var regeringen også nødt til at lade afgiften omfatte brændeovne. Det har været svært for Skat at afgrænse, hvornår materiale karakteriseres som brænde, og derfor blev afgiften også pålagt produkter som træflis og halm til stor irritation for borgere og landbrugsforeninger.
Derfor har regeringen fundet fælles forståelse med Venstre og de Konservative om, at de skal finde en anden løsning.
Ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos er det godt, at regeringen afskaffer brændeafgiften, men den bør i stedet finde pengene ved at sænke væksten i det offentlige forbrug:
»Forhøjelsen af indkomstskatten er udtryk for den zigzag-kurs, der har været i skattepolitikken under Thorning, hvor man skiftevis har sat skatter op og ned. Zigzag-kursen kan give usikkerhed i familierne,« siger Mads Lundby Hansen.
Regeringen får dog langtfra kun kritik af økonomerne.
Skattegrundlaget er bredere, når man henter pengene ind via personskatterne i stedet for energiafgifterne, hvilket blandt andet giver mindre grænsehandel, fordi danskerne ikke vil køre til Tyskland for at hente brænde.
På den måde vil den enkelte dansker skulle betale omtrent 220 kroner mindre i skat, end tilfældet ville have været med forsyningssikkerhedsafgiften.
»Det er faktisk en meget smart måde at gøre det på. De skal skaffe nogle penge til at gøre noget på det grønne område, og når de udelukkende har et finansieringsformål, så er det bedre at lægge det hele over på de brede skattebaser som bundskatten,« siger Jens Hauch, der er cheføkonom i den erklærede uafhængige tænketank Kraka.
Lønmodtagere må ikke stilles ringere
Enhedslisten er også en del af forligskredsen bag brændeafgiften. Partiet er ikke afvisende over for regeringens forslag, men energiordfører Per Clausen kræver dokumentation for, at det vil være mere socialt afbalanceret end forsyningsikkerheds-afgiften, og at der laves klimamæssig kompensation for ændringen, før Enhedslisten lægger stemmer til.
»Det er ikke meningen, at almindelige lønmodtagere skal stilles økonomisk dårligere. Det vil vi ikke acceptere, men min opfattelse er, at det er muligt at fjerne forsyningssikkerhedsafgiften ved at forhøje personskatterne på en afbalanceret måde, så helt almindelige mennesker kommer ud af det med en forbedret økonomi end ved forsyningssikkerhedsafgiften,« siger Per Clausen.
