Michael Qureshi, sportsjournalist på BT og Berlingske.
Michael Qureshi, sportsjournalist på BT og Berlingske. Foto: Bax Lindhardt

BT har undersøgt 6.500 artikler skrevet af reporteren Michael Qureshi. Ud af 283 navngivne udenlandske kilder er der etiske problemer med mindst 155 kilder. Flere af dem afviser at have udtalt sig til Qureshi. Andre er formentlig opdigtede.



En tidligere sportsjournalist har gennem flere år skrevet og fået publiceret artikler i BT med kilder, der i dag enten afviser at have talt med journalisten eller som muligvis slet ikke eksisterer.

Michael Qureshi har systematisk ført både sine kolleger, chefer og mig bag lyset og løjet om antallet af opdigtede kilder. Han kan have bedraget BTs moderselskab, Berlingske Media, for et mindre femcifret beløb, men endnu værre er hans uhørte svigt over for vores etiske regler og over for jer, læserne.

Som ansvarshavende chefredaktør på BT udtrykker jeg min dybeste beklagelse og offentliggør i dag resultatet af en omfattende undersøgelse af Michael Qureshis produktion med det håb, at det kan være med til at genopbygge den tillid til BT og Berlingske Medias øvrige aviser, som må have lidt skade som følge af en enkelt persons uforståelige handlinger.

BT chefredaktør Olav Skaaning,

Hverken jeg eller andre kan desværre udelukke risikoen for fejl i den daglige journalistik og for svigt af de etiske standarder. Men jeg føler mig overbevist om, at ingen andre medarbejdere på BT - og i Berlingske Media i det hele taget - kunne drømme om at bruge tilsvarende metoder som Michael Qureshi.

Det gælder i journalistik som i formentlig alle andre brancher, at hverdagens produktion kun kan fungere med en udstrakt grad af tillid mellem ledelse og den enkelte medarbejder. Men vi har alle en pligt til konstant at vedligeholde og justere de interne mekanismer, som er til for at undgå fejl og svigt. Derfor har jeg som følge af denne sag taget initiativ til at indskærpe de etiske regler for BTs medarbejdere, især for brugen af anonyme kilder. Jeg har tillige på sportsredaktionen strammet praksis i vores journalistiske dækning af transfermarkedet og skærpet reglerne for bi-jobberi.

Læs også:

Baggrunden

Michael Qureshis navn dukkede første gang op i BT for lidt over 18 år siden, den 14. december 1997. Han optrådte endnu ikke som journalist, men som en ’vaks læser’ fra Køge, der havde tippet sportsredaktionen om en interessant historie.

Fra 2001 til januar 2015 var han - fraregnet en kortere periode - tilknyttet BT som først freelancer med udgangspunkt i London og Madrid og siden som fastansat sportsreporter på BT Sporten. BT Sporten har fra 2008 været en selvstændig enhed i Berlingske Media med ansvar for at levere indhold til både BT, Berlingske, Berlingske Nyhedsbureau og og til andre avistitler, som har været i Berlingske Medias ejerskab.

I dag er Michael Qureshi hovedperson i en alvorlig sag, der ikke blot har ramt denne avis, BT, men hele Berlingske Media samt Qureshis andre arbejdsgivere gennem årene, Egmont og Ekstra Bladet.

I begyndelsen af december 2015 afslørede TV3 Sport, at Michael Quereshi havde opdigtet navne på fem udenlandske kilder, som han havde citeret i bl.a. BT og Berlingske.

Michael Qureshi forklarede dengang på et møde med BTs chefredaktion, at han havde tildelt de fem kilder - og kun de fem - pseudonymer for at beskytte dem mod at blive genkendt, men erkendte, at det var sket uden en redaktørs godkendelse og derfor i strid med Berlingske Medias etiske regler.

Michael Qureshi ønskede ikke at oplyse de fem udenlandske kilders rette identitet til chefredaktionen på BT, som derfor ikke havde mulighed for at afgøre, om kilderne reelt eksisterede.

På den baggrund besluttede Berlingske Media 5. december 2015 at beklage og tilbagetrække 22 artikler, hvori de fem kilder er nævnt. Dette skete konkret ved at udstyre artikler publiceret på bt.dk og andre nyhedssites og registreret i avisernes fælles artikeldatabase Infomedia med en redaktionel rettelse.

Samtidig blev der påbegyndt en undersøgelse af Michael Qureshis samlede produktion til BT, Berlingske og andre aviser i Berlingske Media med henblik på at afklare, om problemet var endnu større, end Michael Qureshi havde erkendt.

Gennem de seneste tre måneder har researchere fra BT og Berlingske, under ledelse af chefredaktør på BT Karl Erik Stougaard, gennemført en systematisk gennemgang af alle artikler skrevet af journalist Michael Qureshi.

Undersøgelsen er nu afsluttet, og det er med stor beklagelse, at vi må konstatere, at antallet af kilder, som vi ikke kan bekræfte identiteten af, er langt større end de oprindelige fem.

Michael Qureshi har via sin advokat meddelt, at han ikke ønsker at kommentere de nye oplysninger, som vi i dag offentliggør.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på søgninger i Infomedia. Vi har med assistance fra Infomedias eksperter søgt på alle artikler, der bærer Michael Qureshis navn, og som er publiceret i BT, Berlingske og Berlingske Medias øvrige titler i perioden 2001-2015.

Vores undersøgelse omfatter i alt mere end 6.500 artikler, hvoraf en stor del har været publiceret i to eller flere aviser under Berlingske Media. Renset for disse gengangere er der tale om godt 4.000 unikke artikler. Vi må tage forbehold for, at der trods stor grundighed hos vores researchere og Infomedia stadig kan skjule sig artikler af Michael Qureshi, der er ikke er dukket op i vores søgninger.

Den systematiske gennemgang af de mange artikler er foregået på denne måde:

I første omgang har vi efter nøje gennemlæsning frasorteret artikler, som udelukkende indeholder navngivne, danske kilder. Hverken BTs nuværende ledelse eller BTs tidligere sportsredaktører, som har fungeret som direkte chefer for Michael Qureshi, erindrer at have modtaget konkrete klager fra danske kilder, som har følt sig fejlciteret af Michael Qureshi eller på anden måde udtrykt utilfredshed med Michael Qureshis artikler, som har været frit tilgængelige.

I et enkelt tilfælde har en utilfreds kilde, som blev udsat for kritik i artikler af Michael Qureshi, klaget til Pressenævnet, som dog ikke fandt grund til at kritisere Qureshis journalistik.

Hovedparten af artiklerne med navngivne danske kilder er referater af fodboldkampe i Superligaen og interview med trænere, spillere og ledere i dansk fodbold. Der er adskillige afsløringer af reelle og bekræftede nyheder i dansk fodbold imellem, og gennemgangen viser utvetydigt, at Michael Qureshi har haft et stort kildenetværk i dansk fodbold, hvilket i årevis gjorde ham til en af de mest dagsordensættende reportere i dansk fodboldjournalistik.

Vi har herudover frasorteret navngivne, udenlandske kilder, som har udtalt sig på pressemøder eller i pressemeddelelser, og hvor andre medier har bragt enslydende citater fra de pågældende kilder. Det drejer sig især om spillere og trænere fra de store klubber i Spanien og England, hvor Michael Qureshi har været udstationeret. Ligeledes har vi udeladt artikler med citater, som er krediteret andre medier, og som vi har kunnet bekræfte ægtheden af.

Tilbage var 805 artikler med i alt 281 navngivne udenlandske kilder - primært sportsjournalister og agenter - som var citeret for udtalelser, vi ikke via søgemaskiner kunne se anvendt i andre danske og internationale sportsmedier. Kilderne er fra 27 forskellige lande – langt de fleste fra Spanien og England.

Resultatet

Vi har over de seneste måneder forsøgt at verificere eksistensen af de 283 kilder og skabe kontakt til dem eller deres arbejdsgivere med henblik på at få be- eller afkræftet deres citater til Michael Qureshi.

På forhånd har vi dog i 44 tilfælde vurderet, at kilderne er så svært tilgængelige, at vi må betvivle, om Michael Qureshi har haft adgang til dem. Det er samtidig vores vurdering, at det ikke vil være muligt for os - inden for et rimeligt forbrug af ressourcer – at få adgang til disse kilder med henblik på en be- eller afkræftelse. Det drejer sig om store spillere i de senere års internationale fodboldverden såsom Cristiano Ronaldo, Albert Ferrer og Gianluca Vialli og træneren Giovanni Trapattoni. Derfor har Berlingske Media valgt at beklage og tilbagekalde alle artikler med disse kilder uden videre undersøgelser.

Dertil kommer syv navngivne kilder, som enten over for BT, Berlingske eller andre danske medier i den journalistiske dækning af sagen, som har stået på, mens denne undersøgelse er foregået, har afvist at have udtalt sig som citeret til Michael Qureshi i Berlingske Medias aviser. Berlingske Media beklager og tilbagekalder alle artikler med disse kilder.

Under det videre arbejde er det ikke lykkedes os med sikkerhed at identificere eksistensen af 61 navngivne kilder. De dukker ikke op ved elektroniske søgninger, og i de tilfælde, hvor vi har fået kontakt til deres angivelige arbejdsgivere, har de ikke kendskab til en person med det navn.

Vi må på den baggrund formode, at Michael Qureshi har anvendt kilder, som ikke eksisterer. Vi kan ikke udelukke, at han har brugt pseudonymer for at beskytte kildernes identitet, men over for BTs chefredaktion forsikrede Michael Qureshi i december 2015, at han alene havde anvendt pseudonymer på de dengang fem kendte kilder. Berlingske Media beklager og tilbagekalder alle artikler med disse kilder.

Vi har endelig rettet henvendelse til medier og virksomheder, som er eller har været arbejdsgiver for de resterende 171 kilder. Enkelte er blevet kontaktet direkte, når vi har haft deres personlige kontakt-info, men i de fleste tilfælde er vi gået igennem en chefredaktør eller sportsredaktør og bedt om enten at formidle kontakt mellem kilderne og os eller om at forelægge de pågældende citater for reporterne og melde tilbage med deres reaktion.

Det har resulteret i svar fra i alt 60 kilder. Af disse har 17 bekræftet deres samarbejde med Qureshi. Det drejer sig om bl.a. den fremtrædende britiske reporter Sid Lowe fra The Guardian.

Sid Lowe er ekspert i spansk fodbold og bekræfter at have haft et samarbejde med Michael Qureshi gennem mange år - både som ekspertkilde og som kollega.

Men 43 kilder mindes ikke eller afviser at have snakket med Qureshi. Berlingske Media beklager og tilbagekalder alle artikler med disse kilder.

Yderligere 111 kilder eller deres arbejdsgivere er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Vi har overvejet grundigt, om vi skal beklage og tilbagekalde artikler med disse kilder, og dette vil ske i takt med, at kilderne eller deres arbejdsgivere over for os afkræfter citaternes ægthed.

Alt i alt bringer det os frem til følgende konklusion:

Berlingske Media beklager og tilbagekalder i alt 287 artikler, som har været publiceret i BT i perioden 2001-2015. Flere af artiklerne har tillige været publiceret i Berlingske og/eller andre aviser under Berlingske Media.

Dette antal skal lægges til de 22 artikler, som Berlingske Media beklagede og tilbagekaldte 5. december 2015. Ud over at trykke denne beklagelse og publicere den på bt.dk vil tilbagekaldelsen konkret ske ved at udstyre de pågældende artikler med en redaktionel tekst på bt.dk og andre nyhedssites samt i Infomedia. På bt.dk vil vi tillige offentliggøre en komplet liste over tilbagekaldte artikler og de kilder, som vi ikke kan stå inde for.

I flere af de tilbagekaldte artikler indgår også anonyme kilder. Vi har grundigt overvejet, om vi skulle tilbagekalde alle øvrige artikler, hvori Michael Qureshi har anvendt anonyme kilder. Men vi ønsker principielt ikke at tilbagekalde artikler, som indeholder korrekte informationer, og vi har ikke kunnet påvise, at der er fejl eller opdigtede citater i disse artikler.

Økonomien

Michael Qureshi har forklaret skiftende chefer, at han er en del af et netværk af europæiske sportsjournalister, som udveksler informationer og sælger interview med især store navne inden for fodboldverdenen til hinandens aviser og magasiner. Dette har gjort ham i stand til at skaffe interview med fodboldstjerner og trænere, og i enkelte tilfælde er der bragt artikler i BT med navngivne udenlandske journalister som forfattere. Ofte har de stået ved siden af Michael Qureshi på artiklens byline.

Berlingske Media har undersøgt de finansielle tråde til Michael Qureshis netværk af internationale kontakter, som gennem årene har modtaget honorarer for artikler med Michael Qureshi som mellemmand.

Berlingske Media opbevarer fakturaer i fem år. Der er i perioden fra marts 2010 til oktober 2014 udbetalt i alt cirka 40.000 kroner til to nu lukkede firmaer. Det drejer sig om det hollandske Hakkie Tikkie Media med base i Haag, som har modtaget 8.500 kr. for interview med Cristiano Ronaldo og Kaka, samt det britiske CVSeeMe Ltd. med base i London, som har modtaget 31.830 kroner for interview med bl.a. Cristiano Ronaldo, Mesut Özil og Gareth Bale.

CVSeeMe var ifølge fakturaer, som Michael Qureshi formidlede til BT, indehaver af en konto på Isle of Man, som honorarerne skulle overføres til.

Michael Qureshi har sideløbende med sit engagement på BT gennem mange år leveret artikler til børne- og ungdomsfodboldmagasinet Goal, som udgives af Egmont. En af Michael Qureshis tidligere kolleger på BT fortæller os, at han havde opfattelsen af, at Qureshi havde tilladelse til at skrive for Goal. Samtlige Qureshis tidligere chefer på BT oplyser til os, at de ikke har givet ham en sådan tilladelse.

Egmont har i februar 2016 meddelt, at der for artikler til Goal er afregnet med CVSeeMe via en udenlandsk konto. I den forbindelse har Michael Qureshi via sin advokat bekræftet over for Egmont, at kontoen i virkeligheden har tilhørt ham og ikke CVSeeMe.

Hverken Michael Qureshi eller dennes advokat ønsker over for os at oplyse, om BTs betalinger på samme måde er gået til Michael Qureshi selv og ikke til CVSeeMe. Det britiske firmas ejer, Keith Mabbutt, har i december 2015 over for Berlingske afvist at have gjort forretninger med Michael Qureshi. Keith Mabbutt er også blevet kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse, men er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Berlingske Media har besluttet at videregive ovenstående information til politiet og Skat.

Hvordan kunne det ske?

Det vigtigste spørgsmål står tilbage: Hvordan kunne Michael Qureshi få lov til at udføre sin bedrageriske virksomhed gennem 13 år på BT - uden at kolleger og chefer fik konkret mistanke?

Vi har ikke fundet en dækkende forklaring, men baseret på interview med kolleger, der har arbejdet tæt sammen med Qureshi, og med hans chefer i sin tid på BT - og på mine egne erfaringer som chefredaktør på BT gennem seks år, heraf de seneste fire som ansvarshavende - står det klart, at der aldrig har været en konkret anledning til at mistænke ham for at opdigte navne på kilder. Tanken faldt simpelthen hverken mig eller andre chefer på BT ind.

På samme måde var Michael Qureshi en vellidt kollega, som mange journalister kunne arbejde sammen med uden problemer, og det skete ofte, at han delte ud af sine kildekontakter og videreformidlede telefonnumre og e-mail på især udenlandske sportsjournalister.

Gennem årene har Michael Qureshi dog blandt kolleger - især uden for huset - været kritiseret for at bruge for mange anonyme kilder. Det har også været et tema i samtaler med hans chefer, som altid har pligt til at mindske antallet af anonyme kilder og fremme brugen af navngivne kilder. »Jeg har kendt Michael Qureshi i mange år, og jeg har også arbejdet sammen med ham på andre medier. Han har tidligere haft et anstrengt ry i branchen, fordi nogle historier kom hjem ved hjælp af anonyme kilder, men jeg har som chef også forsøgt at skubbe ham i en mere ’seriøs’ retning, hvor der blev fokuseret på troværdighed og længere artikler med flere kilder. Jeg har fået flere opkald fra troværdige kilder i fodboldmiljøet, som satte pris på Michael Qureshi og følte, at de kunne stole på ham

Jeg har derfor ikke haft grundlæggende grund til at betvivle, at der skulle være tale om opdigtede kilder,« siger Jacob Staehelin, sportsredaktør på BT fra 2006 til 2015.

Anonyme kilder er ofte et grundvilkår for reportere, der arbejder med dansk og international topfodbold, og mange vigtige artikler med åbenlys relevans for offentligheden kan ikke skrives uden.

Det var derfor ikke usædvanligt, at Michael Qureshi havde et vidt forgrenet kildenet blandt udenlandske sportsreportere og agenter.

Det var en del af hans job at skabe dette kildenet, forklarer tidligere sportsredaktør og ansvarshavende chefredaktør på BT, Peter Brüchmann:

»Det, der kendetegner de bedste nyhedsjournalister indenfor sportsjournalistikken, er deres brug af kilder og deres mundtlige kildearbejde med agenter, pressekontakter og direkte beslutningstagere.

I internationale tilfælde er adgangen til beslutningstagere ofte via pressekontakter, der kan være ekstremt tæt på klubledelserne i visse lande, lige så vel som specialiserede journalister kan være det i Danmark i et omfang, som internationale journalister sjældent eller aldrig kan opnå.

Her går konkurrencen gennem at have de bedste relationer til de journalister, der er tættest på klubberne i de respektive byer og lande.

Her var Michael Qureshi i det arbejde, jeg kunne se og høre på redaktionen, skolet af nogle af de mest erfarne og kompetente journalister på netop disse parametre.

Og Qureshi talte meget i telefon, og han udvekslede så vidt jeg kunne vurdere kilder med sine kolleger.

Det er vigtigt at forstå i forhold til, hvorfor ’lamperne ikke stod og blinkede’.«

Som undersøgelsen viser, har Michael Qureshi langt overvejende leveret journalistik, som udsprang af reelle kilder, som let kunne verificeres, og som blev bekræftet i form af konkrete handlinger i virkelighedens verden.

Det gælder f.eks. spillersalg, som Michael Qureshi havde løftet sløret for, inden det var meddelt til offentligheden.

Problemerne skal findes i Michael Qureshis artikler om international fodbold, og det var især her, at der blev anvendt mange anonyme kilder.

De løbende samtaler med chefer på BT om det tema var en medvirkende årsag til, at han følte sig presset til at finde andre metoder og derfor i strid med de etiske regler begyndte at tildele sine anonyme kilder pseudonymer, forklarede han til BTs chefredaktion i december 2015.

Flemming Fjeldgaard, tidligere sportsredaktør på Berlingske og chefredaktør på BT, var orienteret om og indforstået med, at Michael Qureshi var en del af et netværk af internationale sportsjournalister, som udvekslede citater og nyheder.

»Jeg vidste, at han havde mange kolleger, der hjalp hinanden på kryds og tværs med udveksling af materiale – tip til nyheder, baggrundsinfo med mere. Sådan arbejder vel de fleste, der opererer i et internationalt stofområde,« siger Flemming Fjeldgaard.

Ubehagelig overraskelse

Afsløringen af Michael Qureshis uetiske arbejdsmetoder er en ubehagelig overraskelse for hans fire tidligere chefer - Peter Brüchmann, Jacob Staehelin, Flemming Fjeldgaard og tidligere sportsredaktør på Berlingske, nu sportschef på BT, Benjamin Munk Lund.

De giver alle udtryk for ærgrelse over, at de blev ført bag lyst af Michael Qureshi. Men de understreger samtidig, at han aldrig gav dem en konkret grund til at fatte mistanke.

»Jeg har kendskab til, at en tidligere kunde på Berlingske Nyhedsbureau - Århus Stiftstidende - ikke var vilde med den stil og de historier, som Qureshi stod for. Jeg opfattede det som kritik af det tabloide snit - ikke af kildevalget,« siger Benjamin Munk Lund.

Jacob Staehelin: »Jeg vil gerne vedgå, at jeg fandt det tilfredsstillende, at Michael Qureshi var så produktiv - også mere produktiv end andre. Om det betød, at jeg ikke så på hans artikler med samme kritiske blik som på andres, kan jeg ikke afvise.«

BT er undervejs i denne undersøgelse blevet kontaktet af en person, som ikke ønsker at stå frem ved navn, men som kan dokumentere, at han på et tidspunkt fik mistanke om, at Michael Qureshi havde opdigtet navnet på en kilde.

Kilden var en ’Mike de Vreer’, sportsjournalist ved det hollandske dagblad De Telegraaf, men der fandtes ingen reporter på avisen med det navn.

Personen konfronterede Michael Qureshi skriftligt og fik det svar, at navnet ved en fejl var stavet forkert i artiklen, og at kildens rigtige navn var ’Mike Verweij’.

BT har været i kontakt med Mike Verweij fra De Telegraaf, som afviser at have udtalt sig til Michael Qureshi.

Bortset fra dette ene tilfælde er vi ikke vidende om personer, der har fattet konkret mistanke til Michael Qureshi.

Han snød os alle.

Det burde ikke kunne ske, men det skete. Ansvaret falder tilbage på alle, som gennem årene har været hans chefer, og i sidste ende på mig som ansvarshavende chefredaktør på BT.

Det tager vi konsekvensen af med denne tilbagekaldelse af et meget højt antal artikler, og som nævnt har alle medarbejdere på BT fået indskærpet vores etiske regler – herunder at brug af anonyme kilder kun kan ske med en redaktionschefs forhåndsgodkendelse. Sportsredaktionen har tillige strammet praksis i den journalistiske dækning af transfermarkedet, altså køb og salg af spillere, og skærpet håndhævelsen af reglerne for bijob.

Vi beklager samtidig over for vores læsere og over for de udenlandske spillere, trænere, kolleger og medier, hvis status Michael Qureshi uretmæssigt har misbrugt med henblik på at fremme sin egen karriere.

Se den kompelette artikelliste her og den mistænkelige kildeliste her

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook