Fra om ni måneder slipper 3,8 millioner danskere for konstant at skulle opdatere computeren, når en ny og sikrere NemID får premiere. Den vil kunne bruges på mobiltelefoner og tavle-PCer, som det har været stærkt efterspurgt, skriver Berlingske.
Digitaliseringsstyrelsen, som har ansvaret for at få udryddet mest muligt papir i det offentlige, skifter nemlig teknologien bag NemID ud fra april 2014. Det medfører en tidlig pensionering til det Java-program, som hidtil har voldt folk så mange kvaler, fordi det konstant skal opdateres for at få adgang til netbanken og alle de offentlige selvbetjeningsmuligheder, som NemID også giver adgang til, fordi man kan bruge den samme brugeradgang med samme kodeord overalt.
»Vi vil fremover bruge et såkaldt javascript, som er en lille stump kode, der ligger på selve netsiden. Det gør brugen af NemID langt mere fleksibel og løser en række af de problemer med hackerangreb, som vi har fulgt tæt. Mange internetbrowsere kan i øvrigt slet ikke bruge den nuværende Java-løsning, men på den nye måde kan NemID også bruges på mobiltelefoner og tavlecomputere. Nu er der ikke noget, der skal opdateres, og det er ekstra brugervenligt,« siger Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen.
De 3,8 millioner danskere, der har NemID, skal ikke foretage sig noget, når skiftet sker. Når man for eksempel går i netbanken, vil der bare ikke længere være brug for Java-programmet på ens computer. Selve NemID fungerer som hidtil med brugernavn, en hemmelig kode og så en kode fra det nøglekort, som er en del af NemID.
Men nogle af de offentlige selvbetjeningsløsninger vil frem til april blive omdesignet, fordi de nu også skal kunne bruges på de mindre mobil- og tavle-PC-skærme.
»Brugerne skal helst opleve så lidt omstilling som muligt. Men alle hjemmesider og selvbetjeningsløsninger skal omstilles til et nyt design, som virker overalt. Det er en dyr omstilling, hvor det offentlige bruger 42 til 44 millioner kroner, mens bankerne, som driver NemID, betaler den anden halvdel af regningen. Men NemID er også en enorm løsning med 1,2 milliarder transaktioner siden begyndelsen i 2010,« siger Lars Frelle-Petersen.
Han anslår, at der lige nu er omkring 600 offentlige selvbetjeningsløsninger på nettet.
»Sikkerheden skal være så høj som muligt, uden at det går ud over hastigheden og brugervenligheden. Med så bred brug i både det offentlige og det private er NemID naturligvis meget mere eksponeret og interessant for hackere. Vi kan aldrig give 100 procents garanti for, at der ikke kan ske hackerangreb, men med skiftet kan vi mere frit og tilgængeligt udvikle videre, fordi vi er uafhængige af Java-programmet,« siger Digitaliseringsstyrelsens direktør.
Der har været stort pres på at få indført NemID til mobilbrug, fordi stadig mere kommunikation foregår fra en mobiltelefon eller tavle-PC.
»Det vil også give større mobilitet for eksempelvis sundhedsplejere, hjemmehjælpere og alle andre, som bevæger sig rundt. Rigtig mange vil kunne nøjes med mobil adgang, og det får de i 2014,« siger Lars Frelle-Petersen til Berlingske.
