Den 21-årige kvindelige dykker, der blev bjerget efter en omfattende redningsaktion søndag, er nu erklæret død.

Ved 21-tiden søndag aften fik politiet en melding om, at en dykker var forsvundet ved Bryrup Langsø ved Silkeborg.



Både helikopter, både og dykkere gennemførte en omfattende eftersøgning, der klokken 22.36 resulterede i, at den 21-årige kvinde blev fundet og bjerget. Hun blev fløjet til Skejby Sygehus med helikopter, hvor hendes forældre ankom til senere.

- Der blev foretaget genoplivningsforsøg, men hun stod ikke til at redde. I nat (søndag, red.) blev hun så erklæret død, fortæller vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvad der gik galt. Vi har sikret hendes udstyr, som vi nu skal have undersøgt. Men vi ved, at hun var alene afsted og dykkede alene, fortæller vagtchefen.

Den 21-årige kvinde er fra Esbjerg. Hun betegnes som 'fritidsdykker', men politiet ved endnu ikke, hvilke certifikater, hun havde, og hvor erfaren hun var. Eller hvorfor hun var ude at dykke alene og så sent.

Bt.dk følger sagen...