’Vi, den danske befolkning, vil ikke længere være med til at udvise uledsagede børn og unge til livsfare og elendighed. De danske myndigheder ønsker at sende endnu en uledsaget ung til Afghanistan. Et land, hvor han ikke længere har noget familie, og hvor hans far blev dræbt.’
Sådan står der i en underskriftsindsamling, hvor mere end 7.000 danskere har skrevet under på, at udvisningen af den 21-årige Morteza Ataei skal stoppes.
Morteza Ataei har boet i Danmark i fem år, men står nu til at blive udvist, efter han fik afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse. Ifølge Udlændingestyrelsen har han større tilknytning til Afghanistan end til Danmark. Også selvom han ingen kender i Afghanistan.
Det er Nina Ziari fra ’Vores Asylbørn’, der står bag underskriftsindsamlingen, der skal sendes ind til myndighederne som et symbolsk udtryk for, at danskerne har fået nok.
»Vi er trætte af, at vi sender børn og unge mennesker til Afghanistan. Vi glemmer afghanerne, og vi vil ikke længere være med til det her som dansk befolkning,« fortæller Nina Ziari.
Mere end 7.000 har skrevet under på underskriftsindsamlingen på bare en uge, og flere har også forklaret hvorfor.
’Vi kan ikke sende unge mennesker tilbage til et land, der ikke har nogen som helst mulighed for at give dem et liv, der er værdigt.’
’Danmarks behandling af flygtninge er til tider brutal og uhyggelig, og det strider mod mine principper, at man behandler folk, der er i nød, på en så afskyelig måde.’
’Fordi det er et menneske som dig og mig. Vi kan ikke bare vende det blinde øje til. Dybt dybt tragisk at sende et ungt menneske tilbage til et sted, hvor der bare er den mindste risiko for, at det kan koste livet eller risiko for tortur.’
I øjeblikket venter Morteza Ataei på, at han skal til møde med politiet den 7. oktober. Et møde, der formentlig handler om, at politiet bliver nødt til at tvangsudvise ham, fordi han ikke er rejst hjem inden tidsfristen. Men ifølge Nina Ziari, der er i daglig kontakt med Morteza Ataei, er han slet ikke i stand til at rejse tilbage.
»Hans tilstand forværres for hver dag, der går. Jeg havde en længere diskussion med ham, men han er gået helt i baglås. Han kan intet foretage sig. Det frivillige netværk på asylcentret fortæller, at han i hver anden sætning giver udtryk for, at han er rigtig bange. Det fylder enormt meget. Han har det ikke godt,« fortæller Nina Ziari.
Morteza Ataei er særligt bange, fordi han er hazara, en minoritet i Afghanistan. Men derudover frygter han også for sit liv, hvis afghanerne finder ud af, at han er ateist. Han er bange for at lide samme skæbne som 16-årige Abolfazl, der angiveligt er død i Afghanistan, efter han blev sendt tilbage i slutningen af juni.
»Jeg har ikke selv nævnt det for Morteza, men han sendte mig linket til artiklen og skrev ikke andet end, ’jeg ved det godt’. Han er meget påvirket af det, og han giver udtryk for, at det bliver hans visse død. At der ikke er noget at komme efter, at han jo er færdig. Det bekymrer ham enormt meget,« fortæller Nina Ziari.
