Mange ulykker i trafikken kunne undgås, hvis alle biler var udstyret med moderne sikkerhedsudstyr.
Biler, der selv kan bremse, forhindre en ulykke eller ringe op til alarmcentralen, kan være med til at redde liv på de danske veje.
Flere bilproducenter arbejder målrettet på at udvikle mere sikre biler.
Europæiske beregninger har vist, at de nye sikkerhedssystemer på årsplan kan redde tusindvis af liv.
Nu laver FDM en ny mærkning, der skal vise forbrugerne vej til de bedste sikkerhedsteknologier.
Ti bilproducenter kan skilte med, at de har opnået Euro NCAPs nye sikkerhedsmærkning ’Euro NCAP Advanced’.
- Med Euro NCAPs nye sikkerhedsmærkning får bilkøberne endnu bedre mulighed for at vælge den mest sikre bil. Derfor mener vi også, at det er vigtigt, at forbrugerne bliver oplyst om denne nye mærkning. Samtidig håber vi, at et initiativ som Euro NCAP Advanced vil få bilproducenterne til i endnu højere grad at fokusere på og udvikle nye teknologier, der kan redde liv i trafikken, siger FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen.
KLIK DIG VIDERE OG LÆS HVAD DE FORSKELLIGE PRODUCENTER HAR GJORT FOR AT ØGE SIKKERHEDEN.
