Skat har sendt spørgeskemaer ud til 132 af penis-lægens tidligere patienter . Betalte de sort?
Skattemyndighederne håber nu med bl.a. penis-patienternes hjælp at få skovlen under den stærkt omdiskuterede plastikkirurg Jørn Ege.
Skat har således - stik mod normal rutine - valgt at udsende spørgeskemaer til 132 af Eges tidligere patienter for at finde ud af, om de betalte ham med sorte penge.
Ud fra bl.a. de returnerede spørgeskemaer har Skat regnet sig frem til, at Jørn Ege kan have holdt 14 mio. kr. uden for beskatning i en periode på fire år.
- Det holder ikke. Jeg erkender, at der er foregået uregelmæssigheder, men beløbet overstiger ikke en mio. kr., siger kirurgen, der i knap et år var på flugt i Europa med politiet i hælene.
I går indledtes retssagen i Københavns Byret, hvor Jørn Ege og hans tidligere kæreste (navneforbud) er tiltalt for det omfattende skattesnyd, og hvor Ege oveni er tiltalt for bedrageri og overtrædelse af våbenloven. Alene til afhøringen af de to tiltalte er der afsat hele fem dage i retssagen, der løber frem til januar.
Kold luft
Jørn Ege og eks-kæresten, som han drev den konkursramte klinik med, værdigede ikke hinanden mange blikke, da de i går tog plads i retssalen ved siden af hver deres forsvarere. Kulden mellem de to var nærmest til at tage og føle på.
Trods de alvorlige anklager så kirurgen dog ikke ligefrem trykket ud ved situationen. Han havde overskud til både at smile og pjatte med en gammel kammerat fra lægestudiet, der var mødt op på tilhørerpladserne. Også under anklagerens fremlæggelse trak han flere gange på smilebåndet. Hans eks-kæreste og medtiltalte var derimod anderledes trykket ved situationen.
Ifølge anklageren ser det ud til, at parret aldrig førte regnskaber, selv om klinikken på kort tid havde mere end 2.000 patienter .
- Der findes ingen kassekladder og bogføring af indtægter. I operationerne deltog en narkoselæge, og ikke engang hans eller en assistentlæges løn figurerer i et regnskab. Skat har således måttet ty til gamle prislister for at få et indtryk af, hvad Jørn Ege havde af indtægter, sagde anklageren.
Jørn Eges forsvarer sagde udglattende, at Jørn Ege var 100 pct. opslugt af det kirurgiske, mens den daværende kæreste enerådigt styrede klinikkens økonomi.
Ulovlige våben
Han havde kun stærkt begrænset indsigt i, hvad der blev betalt, og hvor pengene forsvandt hen. I en hel del tilfælde valgte Jørn Ege også at operere patienter gratis.
På gårsdagens retsmøde kom det også frem, at politiet havde fundet flere farlige, ulovlige skydevåben med ammunition i lægens besiddelse. Han er derfor også tiltalt efter våbenloven.
Patienter skal fælde Jørn Ege

kilkaya stream group placeholder

Weekendavisen
Ligner en
taber
Ligner en
taber
Ligner en
taber

berlingske
Stort
problem
Stort
problem
Stort
problem