Den ventede premiere på Nikolaj Coster-Waldaus amerikanske politidrama 'New Amsterdam' finder sted i denne uge - gange to TV-stationen Fox satser så meget på serien, at det første afsnit vises i aften og det næste allerede på torsdag lige efter 'American Idol', hvor flest mulige har tændt for fjernsynet.

Coster-Waldau spiller den udødelige drabsdetektiv John Amsterdam, som fik sit evige liv, da han som hollandsk soldat i 1642 reddede en indianerpiges liv. Hun takkede ham ved at lade ham leve, indtil han finder den eneste ene.

Da seerne møder ham, er dette endnu ikke sket. Han opklarer mord sammen med en kvindelig makker ved navn Eva Marquez.

Hun spilles af Zuleikha Robinson, hvilket får branchebladet Hollywood Reporter til at konstatere, at navnene på de to hovedkræfter i 'New Amsterdam' må være dem, der er sværest at stave i amerikansk TV-historie.

Bladet bemærker også, at Coster-Waldau ser ekstremt godt ud og skriver, at den danske skuespiller ligner 'Jason Batemans flottere bror'.

I første afsnit klapper den udødelig steg sammen, da han møder en læge, som seeren får indtrykket af meget vel kan være den eneste ene. Hun spilles af Alexie Gilmore. Hollywood Reporter har smugkigget det første afsnit og roser Coster-Waldau til skyerne.

- Han serverer et fortryllende portræt af en rugende, konfliktfyldt og indiskutabelt karismatisk sjæl, lyder det.

'New Amsterdam' er instrueret af Lasse Hallström, som ogstå er chefproducer.