»Jeg har tænkt på, om det virkeligt kan være rigtigt. Jeg ved ikke, om jeg bliver mest ked af det eller mest rasende.«
Sådan lyder det fra Inger Ros, der er ledende overlæge på Psykiatrisk Akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.
Hun har gennemgået, hvor mange som nævner coronarestriktionerne som grund til, at de skal have lægehjælp i akutmodtagelsen.
Og resultatet er skræmmende.
»Jeg har siddet og lavet en opgørelse over henvendelserne, og den viser, at omkring 90 procent af de patienter, vi ser nu, de angiver restriktionerne som den direkte eller indirekte årsag,« siger Inger Ros.
Hun fortæller, at der dagligt kommer 25-30 henvendelser fra psykisk syge til hospitalet, der har Nordeuropas største akutmodtagelse for netop psykisk syge.
Og af disse nævner 90 procent altså coronaen som årsag.
»Det gennemgående tema er ensomhed og selvmordstanker. Det er de ting, der bliver affødt af de her problemer som konsekvenser af nedlukningen. Vi må bare konstatere, at det er et meget, meget voldsomt problem i vores patientgruppe,« siger overlægen.
Hun kommer nu med helt konkrete eksempler på, hvor hårdt ramte nogle patienter har været af nedlukningen.
Eksempelvis nævner hun en ung skizofren mand, der sidste år var kommet ind på sit drømmestudie på universitetet.
Men så ramte nedlukningen ham, og på grund af den manglende sociale kontakt blev han så nedtrykt, at han var yderst tæt på selvmordsforsøg.
»Han kom hen til os på akutmodtagelsen og sagde, at skulle han sidde bare et minut mere, så sprang han ud fra femte sal. Det var forfærdeligt, men man vænner sig til det, for det er det, patienterne siger. De er så skrigende ensomme,« fortæller Inger Ros og tilføjer:
»Vi har flere gange modtaget borgere, der har været sengeliggende i ugevis. Og nogle har ikke været i bad i to til tre måneder. Jeg må sige, at vi i akutmodtagelsen har set med rædsel på den ene nedlukning efter den anden.«
Samtidig med at 90 procent af de psykisk syge patienter altså fortæller, at de er ramt af nedlukningen, så er der også mindre hjælp på hospitalerne.
»Vi står med store hospitaler, for eksempel Bispebjerg og Køge, hvor alle afdelinger er nedlukkede, da man skal stå standby til de coronapatienter, der måtte komme. Resultatet er nogle kæmpe spøgelseshospitaler med lange, tomme gange og udeladte undersøgelses- og operationsstuer, alt imens syge og potentielt syge medborgere må vente flere måneder for at komme til,« skriver Inger Ros mandag i en kronik i Berlingske.
Helt konkret har dette betydet, at psykisk syge nogle gange slet ikke kan blive indlagt eller efter meget kort tid udskrives.
TIP OS: Har du som syg mærket konsekvenserne af nedlukningen på grund af coronaen? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk
»Jeg har udskrevet en patient, der straks gik hjem og tog en hel masse medicin og kom ind i respirator på intensiv. Det er sådan nogen patienter, vi står med hver dag,« siger Inger Ros og fortsætter:
»Jeg ved ikke, om jeg bliver mest ked af det eller mest rasende.«
Også andre meget alvorligt syge er ramt af coronarestriktionerne.
Helt konkret døde Poul Henning Hansen af meningitis og Anja Jensen af en blodprop med stor sandsynlighed, fordi de kom i for sen behandling.
Også kræftpatienterne Dunja Fogelberg Hansen, Bjarne Schou, Anne Mette Christiansen og Anders Bonnemann har mærket den lange ventetid i sundhedsvæsenet under coronakrisen.
Ja, faktisk blev der i første bølge af coronakrisen fra marts til maj sidste år stillet 2.800 færre kræftdiagnoser end normalt i samme periode.
Inger Ros mener, at nok er nok.
»Nu er vi nået så langt, at de sårbare dør af restriktionerne i stedet for sygdommen. Nu må der kigges på konsekvenserne af den her nedlukning,« siger hun.
