Nu er det endelig afgjort.

Efter alt at dømme kostede det Poul Henning Hansen livet, at vagtlæge intet gjorde, da han i marts sidste år var akut syg med meningitis og ringede efter lægehjælp.

Det står i en helt ny afgørelse fra Patienterstatningen til Poul Henning Hansens enke, Pia Elkjær Hansen, der nu får erstatning for tabet af sin mand.

Vagtlægen ville ikke behandle ham på grund af risikoen for coronavirus. Men han var slet ikke smittet med coronavirus, og få dage efter døde han af sin meningitis. En historie, B.T. sidste år beskrev.

'Poul Henning Hansens dødsfald kunne med overvejende sandsynlighed være undgået,' står der i afgørelsen, som slår fast, at han ikke havde symptomer på coronavirus.

'I dette tilfælde var der anført åbenlyse symptomer på en meningitis og fravær af symptomer, som kunne relateres til coronavirus,' skriver Patienterstatningen og slår fast, at vagtlægen akut burde have sat ham i behandling for meningitis.

Poul Henning Hansen blev først indlagt, da Pia Elkjær Hansen flere dage efter i ren desperation ringede til ny vagtlæge. Men da var det for sent at gøre noget.

Han var da helt bevidstløs, og 28. marts besluttede Odense Universitetshospital at slukke for respiratoren, så han afgik ved døden.

Det sidste billede taget af bevidstløse Poul Henning Hansen i sengen på Odense Universitetshospital. Kort efter bliver respiratoren slukket, og Poul Henning Hansen dør. Patienterstatningen har nu slået fast, at en vagtlæge burde have sendt ham på sygehuset, da han første gang ringede efter lægehjælp. I så fald havde Poul Henning Hansen med 'overvejende sandsynlighed' overlevet, står der i afgørelsen. Foto: Privat
Det sidste billede taget af bevidstløse Poul Henning Hansen i sengen på Odense Universitetshospital. Kort efter bliver respiratoren slukket, og Poul Henning Hansen dør. Patienterstatningen har nu slået fast, at en vagtlæge burde have sendt ham på sygehuset, da han første gang ringede efter lægehjælp. I så fald havde Poul Henning Hansen med 'overvejende sandsynlighed' overlevet, står der i afgørelsen. Foto: Privat
Vis mere

B.T. ringede fredag til den pågældende vagtlæge, Flemming Hansen, der nu får hårde ord af Patienterstatningen.

»Jeg har ikke nogen kommentarer,« sagde han og lagde røret på.

Men mandag sendte han så denne sms:

»Jeg er ked af forløbet og glad for, enken har fået erstatning.«

Her ses ægteparret Pia Elkjær Hansen og Poul Henning Hansen samen med smil om munden, inden han blev syg og døde af meningitis. Foto: Thomas Nørmark Krog
Her ses ægteparret Pia Elkjær Hansen og Poul Henning Hansen samen med smil om munden, inden han blev syg og døde af meningitis. Foto: Thomas Nørmark Krog
Vis mere

Pia Elkjær Hansen er da også tilkendt erstatning på 505.438 kroner for vagtlægens fejl, fremgår det af afgørelsen.

»Det er så forfærdeligt at læse, at min mand kunne være reddet, hvis vagtlægen havde sørget for, at der var sendt en ambulance,« siger Pia Elkjær Hansen, da B.T. besøger hende i huset i Taulov lidt uden for Fredericia.

»Jeg fatter ikke, der bare kom et nej fra vagtlægen til, at der ville komme lægehjælp. Vi har været sammen i 47 år og aldrig før haft brug for en vagtlæge til Poul,« siger Pia Elkjær Hansen og ryster på hovedet.

B.T. har vist hele Patienterstatningens afgørelse til Kurt Espersen, der er koncerndirektør hos Region Syddanmark, som har ansvaret for den pågældende vagtlæge.

Kurt Espersen er koncerndirektør hos Region Syddanmark. Foto: Region Syddanmark.
Kurt Espersen er koncerndirektør hos Region Syddanmark. Foto: Region Syddanmark.
Vis mere

»Det er dybt ulykkeligt, at Poul Henning Hansens død formentlig kunne have været undgået. Men sagens tragiske forløb viser også, hvor svært det kan være at få mistanke om meningitis,« skriver han på mail.

Han oplyser, at regionens vagtlægechef nu går videre med sagen.

»I Region Syddanmark er det vagtlægechefen, der er ansvarlig for kvaliteten i lægevagten og derfor må vurdere, hvilken opfølgning der skal ske. Der er retningslinjer for meningitis på sygehusene, og de kan også bruges i lægevagten.«

B.T. har i en serie afsløret, hvordan alvorligt syge siden marts sidste år har været ramt af coronarestriktionerne.

TIP OS: Er du eller har dine pårørende selv fået udsat behandling af kritisk sygdom på grund af lægernes coronarestriktioner? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk

Det er kræftpatienterne Dunja Fogelberg Hansen, Bjarne Schou, Anne Mette Christiansen og Anders Bonnemann eksempler på.

Og det er stik imod, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ellers en række gange har slået fast, at akut og livstruede patienter ikke skulle rammes af coronarestriktionerne. Derfor vil begge politiske fløje have ham i samråd på Christiansborg.

»Jeg føler tomhed. Ikke en pind andet. Selv om der snart er gået et år, så er det stadig tit, jeg ikke kan sove om natten. Hele forløbet kører rundt i hovedet som et bånd, hvor jeg gennemlever det hele igen og igen,« siger hun.

Hvad siger du til, at Patienterstatningen vil give dig en halv million?

For enken Pia Elkjær Hansen betyder det ikke noget, at hun nu er tilkendt erstatning for vagtlæges svigt af sin mand. Foto: Thomas Nørmark Krog
For enken Pia Elkjær Hansen betyder det ikke noget, at hun nu er tilkendt erstatning for vagtlæges svigt af sin mand. Foto: Thomas Nørmark Krog
Vis mere

»Penge kan ikke gøre det. Min døde mand kan ikke opgøres i penge. Det er et tomt hul, jeg er i,« siger Pia Elkjær Hansen, som håber, at lægerne fremover vil lære af de fejl, der nu kommer frem.

»Det er da væsentligt, at de nu erkender, at der er sket en fejl, og jeg håber, lægerne opper sig lidt i fremtiden,« siger hun.

Vagtlægen Flemming Hansen mener også, at alle skal tage ved lære af forløbet, Poul Henning Hansen var igennem.

»Det er vigtigt, vi i alle dele af sundhedsvæsenet tager ved lære af sådan et forløb,« skriver vagtlægen på sms.