'På grund af situationen med coronavirus er vi desværre nødt til at vente med at indkalde dig.'

Den besked fik den 44-årige kræftpatient Anders Bonnemann  27. april fra Aarhus Universitetshospital.

»Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg ligger nok 22 timer om døgnet i en seng i stuen,« siger Anders Bonnemann, der er familiefar og har egen virksomhed.

Han blev for et år siden opereret for kræft i endetarmen. Men i år ramte kræften ham igen, og denne gang havde han både prostatakræft og blærekræft.

»Det er fuldstændig vanvittig,« siger kræftsyge Anders Bonnemann, der fik besked om, at der på Aarhus Universitetshospital skulle gå seks måneder fra symptomerne til han skulle undersøges for ny kræft. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd 
»Det er fuldstændig vanvittig,« siger kræftsyge Anders Bonnemann, der fik besked om, at der på Aarhus Universitetshospital skulle gå seks måneder fra symptomerne til han skulle undersøges for ny kræft. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd 
Vis mere

Nu kan B.T. bringe mails fra Aarhus Universitetshospital, der viser, hvordan hans behandling for den nye kræft først blev udsat på ubestemt tid 'på grund af situationen med coronavirus'.

Da han endelig fik en tid, var det til en undersøgelse et halvt år efter, at han på samme hospital havde fortalt om de nye kræftsymptomer.

B.T. har allerede fortalt om kræftpatienterne Dunja Fogelberg Hansen, Bjarne Schou og Anne Mette Christiansen, der alle tre blev hårdt påvirket af coronakrisen hos læger eller sygehuse.

Men Anders Bonnemanns manglende behandling får skandalen om afvisning af kræftsyge til at vokse.

Lad os her gennemgå hans sag.

28. oktober sidste år blev Anders Bonnemann efter længere tids kræftsygdom og strålebehandling opereret i sin endetarm, der var hårdt ramt af kræft.

Men desværre viste det sig, at kræften havde spredt sig.

Til kontrolmøde 29. januar klokken 14.30 på Aarhus Universitetshospital fortalte Anders Bonnemann om sine nye symptomer.

Han fik da besked på, at de måtte se tiden an for at se, om problemerne fortsatte.

»Lige siden operationen har jeg haft problemer med urinen, jeg ikke kunne komme af med. Jeg tissede som en gammel mand. Det var sådan noget sjattis, og det oplyste jeg til sygehuset flere gange,« siger Anders Bonnemann, der er ejer af AP Møbelpolstring i Horsens.

B.T. er i besiddelse af et telefonnotat fra 24. april, hvor sygeplejerske på hospitalet slog fast, at Anders Bonnemann havde lidt af såkaldte 'senfølger' efter sin kræftoperation.

'Han fortæller, at han siden operationen har tiltagende gener med at tømme blæren,' skrev sygeplejersken i notatet om sin samtale med Anders Bonnemann.

Hun slog videre fast, at Anders Bonnemann på grund af 'senfølger' efter sin kræftoperation havde brug for at blive indkaldt til hospitalet.

Alligevel var der ingen akut hjælp af hente.

Tre dage efter telefonsamtalen modtog han så en besked i sin e-Boks fra Aarhus Universitetshospital.

Her stod som sagt, at der på grund af situationen med coronavirus ikke var nogen tid til ham. Men han ville høre mere senest 1. juli.

Dokumentation: Her ses den mail Anders Bonnemann modtager 27. april om, at der slet ikke kan indkaldes til tid endnu på grund af situationen med coronavirus. Det selv om han siden januar har haft symptomer på ny kræft.
Dokumentation: Her ses den mail Anders Bonnemann modtager 27. april om, at der slet ikke kan indkaldes til tid endnu på grund af situationen med coronavirus. Det selv om han siden januar har haft symptomer på ny kræft.
Vis mere

Anders Bonnemann blev vred og skuffet.

»Tænk, at behandlingen på den måde udsættes, når jeg var opereret for kræft og havde symptomer på, den havde spredt sig. Det er så vigtigt, at kræft behandles så hurtigt som muligt, hvis man skal overleve,« siger han.

2. juni modtog han så ny besked fra Aarhus Universitetshospital.

Her stod, at han kunne blive undersøgt 28. juli klokken 08.10.

Det vil sige præcist halvt år, efter han ved kontrol på samme hospital havde fortalt om sine symptomer på ny kræft, få måneder efter den første operation.

Anders Bonnemann måtte selv tage affære.

Han fortalte om den groteske ventetid til lægen, der havde foretaget hans operation sidste år, og så skete der noget uventet.

5. juni blev han skannet, og da viste det sig så, at han både havde prostatakræft og blærekraft, hvilket passede med de symptomer, han allerede i januar havde fortalt om ved kontrol på sygehuset.

22 timer i døgnet ligger kræftsyge Anders Bonnemann nu i seng, der er sat op i stuen. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd
22 timer i døgnet ligger kræftsyge Anders Bonnemann nu i seng, der er sat op i stuen. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd
Vis mere

»Jeg havde nok ikke levet i dag, hvis jeg bare havde forholdt mig til de tider, sygehuset havde givet mig. Jeg kan ikke holde ud at tænke på de andre patienter, der bare har troet på, at bare skulle gøre, som sygehuset meldte ud,« siger han.

B.T. har kontaktet Ole Thomsen, der er koncerndirektøren i Region Midtjylland, som Aarhus Universitetshospital hører under.

Ole Thomsen, hvad siger du til den måde Anders Bonnemann som kræftsyg er blevet behandlet?

»Hvis man henvises som kræftpatient, så skal man ikke vente længere tid, end før coronaen. Så jeg vil gerne følge op på, om der er vurderet forkert og sket fejl,« siger han.

Aarhus Universitetshospital hører til under Region Midtjylland. Her kalder koncerndirektør, Ole Thomsen, kræftsyge Anders Bonnemanns ventetid for 'skrækkelig.'
Aarhus Universitetshospital hører til under Region Midtjylland. Her kalder koncerndirektør, Ole Thomsen, kræftsyge Anders Bonnemanns ventetid for 'skrækkelig.' Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det er jo et halvt år, han som opereret kræftpatient har symptomer på ny kræft, og endda har sagt det til læge på sygehuset.

»Det er skrækkeligt at høre, og det må ikke ske. Og uden jeg har gennemgået alle dokumenter i den her sag, så er det ud fra det, jeg nu hører, et meget, meget beklageligt forløb, han har fået,« siger Ole Thomsen, der nu vil have undersøgt sagen til bunds.

Pressechefen på Aarhus Universitetshospital, Lars Elgaard Pedersen, er også kontaktet af B.T., og han beklager forløbet.

»En endetarmsoperation kan give vandladningsbesvær, og derfor har vi antaget, at det var en godartet tilstand, som under corona kunne vente,« siger Lars Elgaard Pedersen og tilføjer:

»Efterfølgende viste det sig, at han havde fået kræft, og i det lys er det naturligvis dybt beklageligt, at han var en af dem, der fik længere ventetid.«

Anders Bonnemann håber på at blive kræftfri med kemobehandlingen.

Også selvom den altså har spredt sig.

»Vi skal lære af de fejl, der er sket. Det er den eneste måde at se frem på,« siger han.