Vagtlæger scorer kassen på at afvise patienter, der ringer efter lægehjælp.

B.T. kan nu afsløre, at vagtlæger får over dobbelt så meget udbetalt i honorar for opkald fra borgere, hvis vagtlægen ikke sørger for, at borgeren får lægebesøg eller konsultation efter samtalen.

Det viser aftalen mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

»Det er jo helt uhyrligt. Ja, forfærdeligt at høre,« siger enken Pia Elkjær Hansen.

Hendes ægtefælle gennem 47 år, Poul Henning Hansen, døde med 'overvejende sandsynlighed' af sin meningitis, fordi vagtlægen afviste ham, da han ringede efter lægehjælp.

I alt har vagtlæger fået 143.760.445 kroner udbetalt fra januar 2020 til og med november 2020 for at lukke en sag hos lægevagten med en telefonkonsultation uden at sørge for lægehjælp ved egentligt besøg eller konsultation.

Det viser tal fra Danske Regioner, som B.T. har fået aktindsigt i.

Vi vender tilbage til den vagtlæge, der for alvor har scoret kassen på denne ordning.

TIP OS: Kender du til, at en vagtlæge har afvist lægehjælp til en person med livstruende sygdom? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk

Lad os starte med at se på, hvad vagtlægen Flemming Hansen har tjent.

Han var nemlig vagtlægen, der på en vagt 24. marts afviste at se den dødeligt syge Poul Henning Hansen, selvom han klagede over voldsomme nakkesmerter og feber.

»Jeg kan ikke gå nogen steder« og '»Det har jo ikke en skid med det corona at gøre, har det?« lød det blandt andet fra Poul Henning Hansen, da han ringede til vagtlægen for at blive tilset af en læge.

»Nej. Det vil være usandsynligt. Men vi er ikke meget for at se dig, som situationen er lige nu,« svarede Flemming Hansen og afviste dermed at gøre mere.

Det sidste billede taget af bevidstløse Poul Henning Hansen i sengen på Odense Universitetshospital. Kort efter bliver respiratoren slukket, og Poul Henning Hansen dør. Patienterstatningen har nu slået fast, at en vagtlæge burde have sendt ham på sygehuset, da han første gang ringede efter lægehjælp. I så fald havde Poul Henning Hansen med 'overvejende sandsynlighed' overlevet, står der i afgørelsen. Foto: Privat
Det sidste billede taget af bevidstløse Poul Henning Hansen i sengen på Odense Universitetshospital. Kort efter bliver respiratoren slukket, og Poul Henning Hansen dør. Patienterstatningen har nu slået fast, at en vagtlæge burde have sendt ham på sygehuset, da han første gang ringede efter lægehjælp. I så fald havde Poul Henning Hansen med 'overvejende sandsynlighed' overlevet, står der i afgørelsen. Foto: Privat
Vis mere

Den dag fik Flemming Hansen udbetalt 9.233 kroner for i alt 75 telefonkonsultationer, der ikke endte med, at den syge fik visiteret et lægebesøg eller kom ind til konsultation.

På præcis samme vagt havde han 18 telefonsamtaler, hvor han vurderede, at patienten skulle tilses af en læge.

Det førte til blot 948 kroner i honorar til vagtlægen. Altså næsten 10 gange mindre.

Flemming Hansen har allerede til B.T. sagt, at han er »ked af forløbet« og glæder sig over, at Pia Elkjær Hansen har fået erstatning.

Han er da heller ikke vagtlægen med den højeste indtægt for vagter.

Langtfra endda.

I Region Syddanmark tjente vagtlægen Jacob Leiberg Christiansen mest i år 2020 på sine vagter.

B.T. kan se, at han fra januar til og med september havde en samlet indtægt på 2.349.696 kroner.

En stor del af summen er tjent på telefonkonsultationer, der netop ikke endte med, at borgeren i røret fik visiteret et lægebesøg.

Især fossede pengene ind for hans lægearbejde 21. marts sidste år.

Det viser en aktindsigt, som B.T. er i besiddelse af.

Den dato havde Jacob Leiberg Christiansen i alt 141 telefonsamtaler, som blev afsluttet uden aftalt lægebesøg eller konsultation.

16.381 kroner indbragte de samtaler ham det ene døgn.

Alle opgaver lagt sammen gav Jacob Leiberg Christiansen 23.243 kroner 21. marts.

Sidste år førte det ellers til stor debat, da læge og regionsrådsmedlem Marianne Mørk Mathiesen fra Liberal Alliance fortalte, at hun havde tjent 40.000 kroner på tre vagter.

Men Jacob Leiberg Christiansen har altså tjent over det halve for et døgns arbejde. Han har sendt denne sms til B.T.:

»Mit arbejde som lægevagt i Region Syddanmark er udført i henhold til den gældende overenskomstaftale. Arbejdet er primært sammensat af aften- og nattevagter, weekender og på helligdage. Jeg arbejder udelukkende som lægevagt,« skriver han og tilføjer:

»Den 21. marts, som du fremhæver, dækker 2 vagter – først nattevagt efterfulgt af hviletid og derefter en aftenvagt.«

B.T. har også talt med Kurt Espersen, som er koncerndirektør hos Region Syddanmark og derfor ansvarlig for betalingen til vagtlægerne i den del af landet.

Oplever I nogensinde, at der sker fejl i registreringen af disse ydelser til vagtlægerne?

Kurt Espersen er koncerndirektør hos Region Syddanmark. Foto: Region Syddanmark.
Kurt Espersen er koncerndirektør hos Region Syddanmark. Foto: Region Syddanmark.
Vis mere

»Vi har tillid til, at lægerne fakturerer for den ydelse, som de leverer, og det er sjældent, at vi støder på fejl eller uregelmæssigheder. Hvis der opstår situationer, hvor vi bliver i tvivl om, hvorvidt der bliver faktureret korrekt, så undersøger vi naturligvis sagen,« siger han.

Er der behov for at stramme op i kontrollen med vagtlægerne?

»Vi har ikke på nuværende tidspunkt grund til at tro, at der skulle være anledning til at stramme tilsynet på området. Vi holder løbende øje med de faktureringer, som vi modtager, og hvis de afviger fra normalen, så reagerer vi,« svarer Kurt Espersen og slår fast, at der kan ske fejl.

»Der kan uheldigvis ske fejlvurderinger i forbindelse med vagtlægernes telefoniske patientvisitationer,« siger koncerndirektøren.