Nul kroner i erstatning.
Det er virkeligheden for den uhelbredeligt syge kræftpatient Dunja Fogelberg Hansen, der ryster på hovedet og nedslået kigger ud i luften.
Lørdag kom det frem, at hun i alt 11 gange ringede til egen læge fra marts til juli, da hun havde smerter i lungerne.
Men på grund af coronarestriktioner afviste lægen at se hende, selv om det viste sig, at hun havde både lungekræft og lymfekræft.
Dunja Fogelberg Hansen er en af seks kræftpatienter, der har meldt forsinket behandling under coronarestriktionerne til Patienterstatningen.
B.T. viser nu Patienterstatningens afgørelse i hendes sag.
Her står direkte, at Dunja Fogelberg Hansens læge har begået fejl.
»Vi har vurderet, at der er sket en forsinket diagnosticering i perioden fra 16. marts til 7. juli,« står der i afgørelsen.
Her står også, at »det er vores vurdering, at behandlingen hos lægen den 16. marts afveg fra behandling, som den erfarne specialist ville have anbefalet«.
Trods de erkendte fejl valgte Patienterstatningen alligevel ikke at ville overføre så meget som en krone i erstatning.
I afgørelsen står:
»Du er ikke berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, fordi erstatningsbeløbet ikke overstiger det lovpligtige egetbidrag på 7.792 kroner.«
»Tænk ikke at få erstatning, fordi det ikke overstiger 7.792 kroner. Det er mit liv. Det er jeg værd,« siger Dunja Fogelberg Hansen, der er tydeligt rystet.
B.T. har konfronteret Karen-Inger Bast, der er direktør for Patienterstatningen.
Hvordan kan Patienterstatningen komme frem til, at en patient ikke får erstatning trods 11 opkald til sin læge på næsten fire måneder med tydelige symptomer på kræft?
»Jeg kan ikke kommentere på den enkelte sag. Jeg kan dog godt forstå, at man er frustreret, når der er sket fejl, og behandlingen ikke er i orden, mens man samtidig er ramt af en dødelig sygdom. Men der er en mening med den lovgivning, som Folketinget har vedtaget,« siger hun.
Direktøren slår fast, at Patienterstatningen ifølge loven kun kan tildele erstatning til en patient, hvis patienten har fået en skade på grund af behandlingen eller den manglende behandling.
I Dunja Fogelberg Hansens sag har Patienterstatningen vurderet, at lungekræften var så alvorlig, at det ikke havde gjort nok forskel, hvis den var opdaget i marts i stedet for i juli. At kræften på de fire måneder også nåede at sprede sig til lymferne, har heller ikke nok betydning.
»Hvis behandligen ikke har en helbredende effekt, men derimod kun en midlertidig, symptomlindrende effekt, erstattes udgifterne ikke,« står der i afgørelsen.
Karen-Inger Bast, hvorfor skal en patient have nul kroner i erstatning, når Patienterstatningen faktisk kommer frem til, at der er begået fejl i egen læges manglende tilsyn?
»For det siger den lovgivning, som Folketinget har vedtaget. Vi kan kun tildele erstatning, hvis patienten har fået en skade,« siger direktøren og tilføjer:
»Det vil sige, at patienten er blevet mere syg, eller hvis sundhedsvæsnets behandling er skyld i, at patienten eksempelvis har fået flere medicinudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, et varigt mén eller en forringet overlevelsesprognose.«
Er der noget du som direktør specifikt vil sige til de patienter, der oplever det her? Anerkendte fejl, men ikke en krone i erstatning?
»Uanset om det er sundhedsvæsnets skyld eller ej, så er det synd for alle kræftpatienter, fordi de er ramt af en meget hård sygdom. Vi skal dog afgøre vores sager efter loven, som siger, at sundhedsvæsnet skal have påført patienten en skade,« siger hun.
Dunja Fogelberg Hansen er målløs over afgørelsen.
»Jeg synes, det er så urimeligt. Hvordan kan man dog sige, at det ingen betydning har, at lungekræften var opdaget fire måneder tidligere? Det hænger slet ikke sammen,« siger hun.
Dunja Fogelberg Hansen er i øvrigt førtidspensionist efter et arbejdsliv som køkkenmedarbejder, hun begyndte på som 16-årig.
Men det nævnes også som argument for nul kroner i erstatning, at hun ikke længere arbejder, og dermed er hun ikke »berettiget for tabt erhvervsevne og arbejdstjeneste«.
»Jeg har alene betalt 12.000 kroner for en paryk, og nok samlet 30.000 kroner for ekstra medicin. Men jeg får ikke en krone. Hvor jeg dog håber, at politikerne vil se på, om den her lov ikke bør ændres,« siger hun.
