Dommerne har god grund til at smile, når de svinger med dankortet.
Helt nye tal viser, at dommernes indtjening på bijobs i 2019 satte ny rekord. Og det er penge tjent ud over deres normale arbejde i landets ellers ret pressede domstole.
I alt tjente dommerne sidste år 68.206.290 kroner på biindtægter, hvilket er det højeste beløb, siden Bibeskæftigelsesnævnet i 2008 begyndte at offentliggøre tallene.
»Det er en ret voldsom stigning i indtægter på bijobs dommerne har haft, og det er tydeligt, at det stiger år efter år,« siger Eva Smith, der er professor emerita ved Juridisk Institut på Københavns Universitet.
Og stigningen har haft fart på.
I 2018 tjente dommerne samlet set 58.579.973 kr., så på blot et år er der kommet næsten 10 mio. kr. ekstra ind i kontoen hos dommere med bijobs.
Hvad har hver dommer så tjent?
I gennemsnit fik hver af de i alt 247 dommere med bijob 276.139 kr. ekstra i løn sidste år.
Det er det højeste beløb, dommere i gennemsnit har tjent ved bijobs.
Som B.T. allerede har afdækket, så er der sket en ret markant stigning i ofre og kriminelles ventetider ved landets byretter.
De seneste tal viser, at en sag ved byretten i gennemsnit tog 153 dage at få gennemført i første halvdel af 2019.
Og det er det højeste antal dage i fem år.
»Jeg er sikker på, dommerne passer deres arbejde ved domstolene. Men med så mange bijobs har de måske ikke overskud til at give det en ekstra tand, hvis der er behov for det,« siger Eva Smith.
Faktisk må en dommer kun tjene, hvad der svarer til 50 procent af sin normale løn ved domstolene.
Men overholder dommerne overhovedet, hvor meget de må bijobbe?
Nej, ikke altid, er svaret.
B.T. kunne i februar fortælle, at en dommer hos landsretten virkelig har scoret kassen på at bijobbe.
Helt præcist har denne dommer fået 444.873 kr. for meget i løn for bijobs.
Og i marts kom det frem, at Ulrik Finn Jørgensen, der er dommer ved Retten i Lyngby, i fem år har haft bijob uden at søge om tilladelse.
Formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, beklager i et brev til justitsminister Nick Hækkerup (S) de to dommeres brud på reglerne.
'Jeg skal være den første til at beklage, at en kollega har sat sig groft ud over alle regler og tjent det dobbelte i bibeskæftigelse af, hvad vedkommende må,' skriver han i brevet sendt 10. marts og fortsætter:
'Jeg skal også beklage, at en kollega i fem år har haft bibeskæftigelse uden den nødvendige tilladelse fra Bibeskæftigelsesnævnet. Det er kort sagt noget rod'
I forvejen er ministeren under pres fra flere politikere, der ønsker domstolene skal være del af den nye flerårsaftale, der ellers kun skulle gælde politi og anklagemyndighed.
Mikael Sjöberg, hvordan ser du på, at dommerne tjener rekordmeget på bijobs, samtidig med at ofrenes ventetid hos byretten er meget lang?
»Jeg kan godt se dilemmaet. Men det har ikke nogen afsmittende effekt for sagsbehandlingstiden. Dommernes bibeskæftigelse skal gøres i fritiden,« siger han.
Eva Smith mener, det må være svært for dommere både at bijobbe og få ventetiden til at falde i retten.
»Man skal huske på, at når det virkelig brænder på, og der er stor pukkel på sit arbejde, må vi alle arbejde over. Men det kan nok være svært, når der samtidig bruges tid på andre bijobs,« siger hun.
TIP OS: Har du særlig viden om dommernes bijobs, så skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk
Læs mere:
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs