'Thi kendes for ret'. Dommere får deres løn for at afgøre straffesager, så kriminelle bliver dømt for deres handlinger.

Men de vil også gerne score kassen på bijobs. B.T. kan nu fortælle, at der på bare et år er sket en markant stigning i dommernes ansøgninger om tilladelser til ekstra arbejde uden for retssalene.

Helt nye tal viser, at 53 dommere i 2019 søgte om tilladelse til bijobs og andre opgaver ud over det almindelige dommerjob, oplyser formanden for Bibeskæftigelsesnævnet, Thomas Rørdam, til B.T.

Det er langt flere end året før, hvor 32 dommere havde samme ønske. Ja, det er faktisk ikke set højere i ni år.

Portræt af Thomas Rørdam, højesteretspræsident. lv om magtens tredeling.
Portræt af Thomas Rørdam, højesteretspræsident. lv om magtens tredeling. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

Men hvor mange penge må dommerne egentligt tjene på bijobs?

Reglerne siger, at en indtjening på ekstra arbejde maksimalt må være 50 procent af den normale dommerløn.

I et tilfælde har en dommer hos landsretten virkeligt scoret kassen på arbejde uden for retssalen.

Helt præcist har denne dommer fået 444.873 kr. for meget i løn for bijobs.

I opgørelsen for 2013 til 2015 har dommeren tjent 214.426 kr. mere end halvdelen af sin dommerløn.

Han fortsatte med at bryde reglerne, og denne gange brød han reglerne med endnu højere beløb.

Opgørelsen for 2016 til 2018 viser, at dommeren fik 230.447 kr. for meget for sit ekstra arbejde.

Det skal med, at en dommer ved landsretten har startløn på 846.000 kr.

Portræt af Thomas Rørdam, højesteretspræsident. lv om magtens tredeling.
Portræt af Thomas Rørdam, højesteretspræsident. lv om magtens tredeling. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

Da en dommer efter reglerne må tjene halvdelen af denne løn i bijobs, har dommeren altså mindst tjent 1.269.000 kr. om året.

I hvertfald når løn for dommerarbejdet og bijobs lægges sammen.

Og det er så indtjeningen over denne løn, der er i strid med reglerne, og altså er tæt på en halv million kroner for en dommer.

Ifølge Thomas Rørdam har sagen fået konsekvenser for dommeren, der til og med næste år, har fået besked om at have lavere indtægt, når han har bijobs.

TIP OS: Har du viden om dommernes bijobs, så skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog og tnkr@bt.dk

»Endvidere bemærkede Bibeskæftigelsesnævnet over for den pågældende landsdommer, at nævnet fandt det beklageligt, at dommeren havde overskredet indtægtsloftet for anden gang, og landsretspræsidenten oplyste over for nævnet, at udviklingen i dommerens biindtægter ville blive fulgt,« skriver Thomas Rørdam i mail.

Et helt konkret spørgsmål mangler svar:

Hvem er denne dommer, der næsten har tjent en halv million mere end tilladt på bijobs?

Thomas Rørdam afviser, at offentligheden har ret til at få oplyst navnet.

(ARKIV) Dommeren, der har scoret næsten en halv million mere, end han måtte, arbejder enten her hos Østre Landsret eller hos Vestre Landsret. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Dommeren, der har scoret næsten en halv million mere, end han måtte, arbejder enten her hos Østre Landsret eller hos Vestre Landsret. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Han vil heller ikke ud med, om dommeren er tilknyttet Østre Landsret eller Vestre Landsret.

På Christiansborg vækker det harme på begge fløje, at flere dommere ønsker bijobs.

Og når nogen endda bryder reglerne, kaldes det grådighed.

»Det er grådighed at tjene næsten halv million mere end tilladt, og det vil gå ud over tilliden til retsvæsenet, hvis borgerne mistænker alle landsdommere for at have brudt reglerne,« siger Peter Skaarup og tilføjer:

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) er kaldt i samråd vedrørende efterforskningen af sagen om tyverier på Rigsarkivet, på Christiansborg onsdag den 12. december 2019. Ministeren skal blandt andet redegøre for, hvor proaktivt Kulturministeriets departement har været i efterforskningen, og hvilke konsekvenser håndteringen af sagen vil få for Rigsarkivet. Samrådet er indkaldt efter ønske fra Peter Skaarup (DF).. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) er kaldt i samråd vedrørende efterforskningen af sagen om tyverier på Rigsarkivet, på Christiansborg onsdag den 12. december 2019. Ministeren skal blandt andet redegøre for, hvor proaktivt Kulturministeriets departement har været i efterforskningen, og hvilke konsekvenser håndteringen af sagen vil få for Rigsarkivet. Samrådet er indkaldt efter ønske fra Peter Skaarup (DF).. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det må frem, og den konkrete dommer må tage skideballen.«

Enhedslistens retsordfører Rosa Lund savner også svar på, hvordan der er tid til så mange bijobs i en travl tid for dommerne.

»Der mangler ikke opgaver ved de danske domstole, så jeg synes, det er yderst vigtigt at få frem, hvorfor flere dommere har ønske om bijobs?,« spørger hun.

Og, ja, domstolene har rigtig travlt.

Enhedslistens Rosa Lund. Boligminister Kaare Dybvad afholder doorstep om aftale vedrørende boligreguleringslovens § 5, stk. 2 i Boligministeriet i København, torsdag den 30. januar 2020. Regeringen har torsdag aften indgået en boligaftale, der indfører en karensperiode på fem år, før man må sætte lejen op efter renovering af lejeboliger. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2020)
Enhedslistens Rosa Lund. Boligminister Kaare Dybvad afholder doorstep om aftale vedrørende boligreguleringslovens § 5, stk. 2 i Boligministeriet i København, torsdag den 30. januar 2020. Regeringen har torsdag aften indgået en boligaftale, der indfører en karensperiode på fem år, før man må sætte lejen op efter renovering af lejeboliger. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2020) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

B.T. kunne i januar bringe et notat med titlen 'Sagsflow og sagsbehandlingstider ved domstolene'.

Det viser, at ofre og kriminelles ventetid ved landets byretter slog rekord i første halvår af 2019, hvor en domsmandssag i gennemsnit tog 153 dage at sagsbehandle.

Det er en markant stigning i forhold til 2014, hvor gennemsnitet var 114 dage.

'En stigning i antallet af sager, og særligt de ressourcekrævende sager, presser byretternes sagsbehandlingstider,' står der som årsag til denne stigning i notatet.

Peter Skaarup peger på, at dommerne burde bruge tiden på få nedsat ventetiden hos domstolene frem for bijobs.

»Retterne er godt ophængte, så det ville være noget bedre, om dommerne fokuserede udelukkende på at gennemføre flere retssager. Det er som at bide sig selv i halen, når dommere i stedet bruger tid på bijobs andre steder,« siger han.

Samme holdning har Rosa Lund.

»Vi mangler gennemsigtighed, så det ikke ender med, at flere sager fra politiet bare havner i en flaskehals hos domstolene,« siger hun.