Der kan være godt nyt på vej til ofrene for kriminalitet.
På Christiansborg støtter et flertal af partierne fra både rød og blå fløj nu, at ikke kun dem med knipler, håndjern og politiskilte skal med i den nye politiaftale. Domstolene bør også komme med i aftalen. Venstres næstformand, Inger Støjberg, siger:
»Det er vigtigt, at der er sammenhæng i tingene hele vejen igennem straffesagskæden, så sager ikke hober sig op. Som forurettet er man jo fuldstændig ligeglad med, om ens sag ligger i en bunke hos politiet, i anklagemyndigheden eller ved domstolene.«
I første halvår af 2019 var der ny rekord i ventetiden hos landets byretter. Støjberg kalder da også domstolene 'afgørende'.
»Det handler om at få sagen afsluttet, så man kan komme videre med sit liv. Det er derfor afgørende, at vi ser på hele kæden fra start til slut. Herunder også domstolene,« siger hun.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kalder det 'et must' at få domstolene med i forhandlingerne om ny aftale.
Samme holdning har De Konservatives retsordfører, Naser Khader.
»Jeg synes også, at det er altafgørende, at vi får både politi, anklagemyndighed og domstole med i aftalen. Spørgsmålet er finansieringen,« siger han.
B.T. startede i juni 2019 serien om de lange ventetider hos politi og domstole.
Ofre som Silas Lund, Mary Jane Williams, Klaus Fischer, Bente Strunge Hermann og senest Steen Johannsen har siden fortalt, hvordan de har ventet rigtig længe fra anmeldelse til dom.
Ja, i nogle af de nævnte sager er ventetiden endda flere år, og den gennemsnitslige ventetid er steget i to kvartaler i træk.
Både SF og Enhedslisten bakker op om, at domstolene skal med i aftalen.
TIP OS: Har du oplevet den lange ventetid hos domstolene? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk
»Det er rigtig vigtigt, at vi ser på hele straffesagskæden. Derfor skal vi også kigge på, om domstolene har de nødvendige ressourcer, og hvad der skaber flaskehalsen der,« siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at ofrenes ventetid er 'et kæmpe problem'.
Han har forstået, at dommere peger på, at problemerne flyttes fra politi og anklagemyndighed til dem.
»Hvis vi skal nedbringe sagsbehandlingstiden, så nytter det ikke, at vi gør noget for politiet, der så flytter flaskehals hen til domstolene,« siger ministeren.
Den nuværende aftale om økonomien hos domstolene udløber ellers først i 2022.
»Vi kan nemt havne i en situation, hvor ventetiden falder ved politi og anklagemyndighed, men stiger ved domstolene. Vi er i spændet mellem, om dommerne skal med nu eller først om to år,« siger Nick Hækkerup.
Han peger på flere problemer, der risikerer at flytte til domstolene.
»Noget af det med stress, dårligt arbejdsmiljø og stort arbejdspres, vi har hørt om hos anklagemyndigheden og politiet, vil i stedet kunne opstå hos domstolene,« siger ministeren.
Nick Hækkerup kalder situationen 'besværlig'.
Derfor er han åben for ved den nye aftale også at kigge på domstolene. Men han kan ikke sige endnu, om det er muligt.
»Vi er i den besværlige situation, at nu skal vi kigge på politi og anklagemyndighed, men vi er også nødt til at rette blikket mod, at det hos domstolene giver en særlig situation,« siger Nick Hækkerup.
Den endelige aftale forventes først færdig omkring sommerferien.
