Det var en smilende dronning Margrethe, der fredag satte sig inde i kronebilen og kørte fra sin mand, der på det tidspunkt var indlagt på Rigshospitalet. Og det var en smilende regent, der onsdag gik ud på slotspladsen foran Fredensborg Slot og hilste på de fremmødte blot et halvt døgn efter, at han havde trukket vejret for sidste gang.
Torsdag formiddag blev båren med den afdøde prins Henrik båret ud fra Fredensborg Slot og kørt i kortege til Amalienbog - og igen var der et stort smil på Dronningens læber, da hun kom til syne i døren.
Spørger man kongehusekspert Søren Jakobsen, kan der være tre bud på, hvorfor dronning Margrethe ikke udviser sorg efter netop at have mistet sin mand gennem 50 år.
»Jeg har selv undret mig over det, men jeg tror, det er en psykologisk afværgemekanisme. Dronningen er normalt ikke et menneske, der viser følelser. Man kunne tydeligt se på prins Henrik, hvordan han havde det; når han var glad, var han meget glad og morsom, men dronning Margrethe har altid været direkte modsat. Og det skal man passe på med i denne situation, for det kan opfattes forkert,« siger Søren Jakobsen.
Er det hendes job som regent at opretholde en form for facade?
»Det mener jeg jo ikke, det burde være. Du har bare at gøre med en kvinde, der hele livet har lagt stor vægt på at være kontrolleret. Der ville have været en dyb forståelse, hvis tårerne skulle være løbet ned ad kinderne på hende, men hun har altid lagt så mange bånd på sig selv, og er for eksempel også en stiv papfigur at se på, når hun holder nytårstale, og det kikser her, hvor grimassen bliver forkert. For hun er selvfølgelig ikke glad.«
En anden årsag til Dronningens store smil kan være, at den overvældende varme fra folket kommer bag på hende, fortæller Søren Jakobsen.
Det kom til udtryk, da dronning Margrethe onsdag eftermiddag ved 15-tiden, iklædt sort pels og sort kjole, gik helt ud til de fremmødte foran Fredensborg Slot og kiggede på det massive blomsterhav, der havde samlet sig foran slotspladsen, siden prins Henriks død blev annonceret samme morgen.
»Hun er nok glad for den varme, Kongehuset nu mærker - og for alle de følelser, der alligevel har været for prins Henrik, selvom han selv har tvivlet. Den blomstertilkendegivelse, der har været for prins Henrik, og alle de kondolencer, der er blevet skrevet i kondolencelisterne, har jo været hel overvældende for danske forhold.«
Tror du, opbakningen fra befolkningen har vist sig at komme bag på hende?
»Ja, til en vis grad. Hun er jo ikke et menneske, der bevæger sig ude i folkelivet på den måde, prins Henrik gjorde. Når hun deltager i arrangementer, er de stramt tilrettelagt, og når hun møder 'folket', er det jo ikke folket, hun møder - det er borgmestre og lokal adel. Jeg tror ikke, hun har haft føling med folkedybet - uden at det skal opfattes nedsættende. Men hun har ikke haft den føling med folkets opinion, som prins Henrik har haft.«
Som en sidste mulig årsag til Dronningens smil nævner Søren Jakobsen den trods alt korte indlæggelse, hendes mand oplevede, inden han gik bort klokken 23.18 natten til onsdag den 14. februar.
Prins Henrik blev 28. januar indlagt på Rigshospitalet efter at være blevet ramt af sygdom under en ferie i Egypten. Her blev han undersøgt for en tumor i venstre lunge, som viste sig at være godartet, lød det fra Kongehuset.
Knap en uge senere blev det meldt ud, at Prinsen ville blive overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion og efter endt behandling tage ophold på Fredensborg Slot, hvor også Dronningen ville tage residens.
I videoen herunder forlader en smilende Dronning Margrethe Rigshospitalet efter at have besøgt sin syge mand fredag:
Men blot en uge senere, 9. februar, lød meldingen, at prins Henriks tilstand var blevet alvorligt forværret, og den 13. februar kunne Kongehuset meddele, at prins Henrik desværre ikke var i bedring og nu ville blive kørt hjem til Fredensborg Slot for at tilbringe sin sidste tid i trygge rammer. Samme nat sov han stille ind.
»Der er måske en form for lettelse hos hende som ægtefælle, for en anden udgang kunne jo have været, at han var blevet på Rigshospitalet og haft et langt sygdomsforløb med en meget mere smertefuld udgang på det hele uden at kunne sige farvel til familien.«
Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot tirsdag den 13. februar kl. 23.18 i en alder af 83.
På sit dødsleje var han omgivet af Hendes Majestæt Dronningen og sine to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim, oplyser Kongehuset.
