Den stigende grønne ejerafgift på biler rammer i høj grad de ældre.
Pensionister som Per Jørgensen, Jørgen Colding, Ib Pico og Erik Engelsted.
De er stået frem i B.T., fordi de mener, at de betaler en alt for høj grøn ejerafgift, hvilket får Dansk Folkepartis leder Morten Messerschmidt til at reagere.
»Det er forkert, at regeringen bliver ved med at straffe mennesker, der kører på diesel og benzin. Allerede i dag er forskelsbehandlingen massiv i forhold til elbiler,« siger han.
Pensionisternes udfordring er, at de grønne ejerafgifter for benzin- og dieselbiler de seneste fem år er steget voldsomt.
Og selvom de ikke kører meget - for eksempel 5000 kilometer om året - så beskattes de som storforurenere.
Eksempelvis med 14.420 kroner om året for pensionisten Erik Engelsteds vedkommende. Og det giver ikke mening for dem at skifte til en dyr elbil.
Lørdag kunne B.T. også fortælle om Andre Rützou, der til B.T. har fortalt, hvordan han betalte 9000 kroner i grøn ejerafgift, selvom hans bil stod i garagen. Han var ude af stand til at køre bil efter en blodprop.
Hvad synes du om stigningen i den grønne ejerafgift? Det vil B.T. gerne høre. Skriv direkte til journalisten på sris@bt.dk.
Som B.T. allerede har afdækket, er der yderligere stigninger i pipelinen de kommende år.
»Jeg under alle at køre elbil, hvis det er det, de ønsker. Men den systematiske forskelsbehandling er forkert. Vi skal ikke udskamme eller udskille mennesker, fordi de kører på diesel eller benzin. Der skal være ro om bilerne. For langt de fleste danskere handler bilen om grundlæggende frihed,« siger han.
Skævheden skyldes en politisk aftale, den daværende S-regering i 2020 lavede med støtte fra sit røde parlamentariske flertal.
Danskerne skulle over i elbiler og tilskyndes til det med lave afgifter. Hullet i statskassen skulle benzin- og dieselbilejerne så udfylde.
Derfor har der de seneste fem år har været store stigninger i de grønne ejerafgifter for netop denne gruppe.
I dag er der kun en symbolsk registreringsafgift på elbilerne.
Omlægningen har været en succes i den forstand, at 80 procent af de solgte privatbiler i dag kører på el.
Men det er ejerne af fossile biler, der betaler gildet. Og skatteyderne i al almindelighed.
Således har skattelettelsen til elbilejerne ifølge tænketanken Cepos kostet 25 milliarder kroner fra 2021 til 2025.
Dansk Folkeparti har tidligere på måneden foreslået en rabat til ejere af fossile biler på 2,68 kroner for en liter benzin og 1,8 kroner for en liter diesel.
Pengene skal ifølge partiet findes ved at lukke ned for en række klimatiltag.
Men man kommer vel ikke uden om, at det har været en succes for miljøet. 80 procent af alle biler, der sælges i dag, er elbiler?
»Enhver kan jo sætte fut i et salg ved at give statsstøtte,« lyder det fra Morten Messerschmidt.
I et svar til B.T. fastholder skatteminister Ane Halsboe Jørgensen (S), at omlægningen af bilbeskatningen har været en succes.
»Jeg mener, at det er fornuftigt, at f.eks. elbiler har en lavere afgift, så flere får råd til at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil,« skriver hun i et svar og fortsætter:
»Lad mig sige det klart – folk med små indkomster skal også have råd til at have en bil. Og det er stadig langt fra alle, der har råd til at købe en elbil. Derfor har vi også sat et arbejde i gang, så vi kan indrette bilbeskatningen på en måde, hvor lavindkomstfamilier også i fremtiden har råd til at have en bil«.
Det arbejde, som ministeren henviser til, er en kommission med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen.
Den skal komme med anbefalinger til den fremtidige bilbeskatning.