Den grønne omstilling af den danske bilpark har været en succes: 80 procent af alle nye biler, der sælges til private, er i dag elbiler. 

Men successen kommer med en pris: Indtil nu har det nemlig kostet den danske statskasse 25 milliarder kroner at fritage elbilerne for afgifter i såkaldt provenutab. Altså tabte skatteindtægter. 

Det viser beregninger, den liberale tænketank Cepos har lavet for B.T.

Dermed er prisen langt højere end det provenutab, den daværende socialdemokratiske regering i 2020 lagde til grund for omlægningen af bilafgiften.

Dengang lød vurderingen, at tabet fra 2021 til 2025 ville være på fire milliarder kroner.

Cepos mener ikke, at regningen på 25 mia. kroner står mål med CO2-gevinsten. 

»Hver gang en bilejer køber en elbil i stedet for en fossildreven bil, er det en stor udgift for staten. Og CO2-gevinsten står ikke mål med, hvor dyrt det har været at sænke prisen på elbilerne,« siger Line Andersen Wendland, der er økonom i Cepos.

Omlægningen af bilafgifterne blev besluttet af et politisk flertal på Christiansborg i 2020 og har blandt andet ført til, at ejere af benzin- og dieselbiler har oplevet store stigninger i den grønne ejerafgift. 

Særligt ældre danskere med et lille kørselsbehov er blevet ramt. B.T. har blandt andet skrevet om pensionisterne Per Jørgensen, Jørgen Colding, Ib Pico og Erik Engelsted, der mener, at de brandbeskattes for deres benzinbiler og er stavnsbundne til dem, fordi de ikke uden videre kan skifte til en elbil. 

Eksempelvis betaler Erik Engelsted 14.420 kroner om året for sin Mercedes, selvom han kun kører 5.000 kilometer om året. 

Herunder kan de se, hvor meget den grønne ejerafgift er steget fra 2025 til 2026 for udvalgte bilmodeller:

Målet med de stigende afgifter på fossile biler har været at finansiere den delvise eller hele afgiftsfritagelse på elbiler. 

Cepos er normalt ikke modstandere af afgiftslettelser. Men når tænketanken tager bestik af virkeligheden - hvor staten bruger indtægter fra blandt andet bilsalget til at få finansloven til at hænge sammen - så er skævvridningen et problem. 

»Beskatningen bør være neutral, så elbilejere og ejere af fossile biler betaler for den miljøbelastning, de medvirker til,« siger Line Andersen Wendland og fortsætter: 

»Som det er nu, betaler ejerne af benzin- og dieselbiler langt mere end de skadesvirkninger, som de pålægger samfundet i form af CO2-udslip, luftforurening, støj, slid på vejene og trængsel. Så der er en skævvridning,« siger Line Andersen Wendland.

Ifølge Cepos har omlægningen haft en anden bieffekt. I december 2025 konkluderede tænketanken, at det primært er danskere med høje indkomster, som køber elbiler og dermed drager nytte af det lave afgiftsniveau, mens  danskere med lavere indkomster holder fast i de fossile biler.

Og det er ifølge bilejernes organisation, FDM, et problem: 

»De lave afgifter på elbiler har selvfølgelig betydet, at flere danskere har mulighed for at købe elbil. Men dem med de laveste indkomster - som har et bilbudget på under 150.000 - kan ikke være med,« siger forbrugerøkonom hos FDM Ilyas Dogru. 

»Ordsproget om, at det er dyrt at være fattig, gælder i den grad her. Dem med de laveste indkomster kan ikke få del i den laveste grønne ejerafgift, ligesom de betaler langt mere for den løbende optankning. Benzin og diesel er dyrt og pålagt store afgifter, mens el kan være næsten gratis, hvis man oplader sin bil midt på dagen,« siger Ilyas Dogru.

Cepos foreslår, at registreringsafgiften og de grønne ejerafgifter fjernes helt. 

»Afgiften skal i stedet lægges på det løbende forbrug, så man betaler for den faktiske kørsel,« siger økonom Line Andersen Wendland.