Som arbejdende folkepensionist kører Jørgen Colding kun omtrent 3000 kilometer om året.

Derfor er han ikke en stor forurener.

Alligevel er han i øjeblikket en af de millioner af danske bilejere, der de seneste fem år har oplevet store stigninger i den grønne ejerafgift. 

Fordi han forurener meget »på papiret«.

»Men det gør jeg jo ikke i virkeligheden, når jeg kører så lidt,« siger han.

Han føler sig derfor ‘stavnsbundet’ til at betale en høj grøn ejerafgift. For vil man ned på den laveste ejerafgift, så kræver det en elbil.

»Der findes ikke billige elbiler på markedet. Når man kører så lidt, som jeg gør, giver det ikke mening at købe en dyr elbil,« siger Jørgen Colding, der er 68 år og bor i Hellerup.

»Derudover så er det ikke lige penge, jeg har, og så skal jeg ud at låne. Det vil jeg ikke for så lille et kørselsbehov,« siger han.

Jørgen Colding har en 20 år gammel Mercedes benzinbil E 230 fra 2007, som kører ti kilometer på literen. Lige nu koster den 9360 kroner om året i grøn ejerafgift. Fra 2025 til 2026 er den steget med 860 kroner. Og i 2021 betalte han »kun« 6820 kroner. 

Herunder kan de se, hvor meget den grønne ejerafgift stiger fra 2025 til 2026:

Jørgen Colding er ikke alene. I alt kører der ifølge FDM 2,2 millioner biler på de danske veje, der enten kører på benzin eller diesel. 

Jørgen Colding bliver ramt af stigende grønne ejerafgifter på grund af en politisk aftale fra 2020 om grøn omstilling af vejtransporten.

Her besluttede et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten at lade den grønne ejerafgift på benzinbiler stige for at finansiere den grønne omstilling til elbiler. 

Og det har haft stor effekt: 70 procent af alle nyindregistrerede biler er nu elbiler.

Bagsiden af medaljen er, at det er blevet markant dyrere for ejerne af benzinbiler at køre rundt på de danske veje.

Ifølge udregninger lavet af FDM for B.T. er eksempelvis en Volvo V60 benzinbil fra 2011, der kører 9,8 kilometer på literen, netop steget med 1.000 kroner om året fra 2025 til 2026. Udgiften vil i 2026 vil være på 11.000 kroner om året.

Også andre populære biler er steget i pris.

Er man eksempelvis ejer af en Toyota Verso diesel fra 2014, der kører 14,3 kilometer på literen, lyder ekstraregningen fra 2025 til 2026 på 540 kroner årligt. Dermed er den samlede regning nu på 9.160 kroner om året. 

Hvad synes du om stigningen i den grønne ejerafgift? Det vil B.T. gerne høre. Skriv direkte til journalisten på sris@bt.dk.

Til sammenligning koster en Tesla Y-elbil 920 kroner årligt. Den er en stigning på 80 kroner fra 2025 til 2026.  

Med andre ord. En lang række helt almindelige bilmodeller med nogle år på bagen er tæt på at koste 1000 kroner om måneden.

Jørgen Colding mener ikke, at afgiftssystemet er indrettet retfærdigt.

»Det kan godt give mening, at man beskatter, efter hvor meget bilen forurener. Men så skal det jo også indgå i beregningen, hvor meget man kører. Jeg kører så lidt, at selvom det er en benzinbil, så forurener jeg ikke særligt meget. Derfor er systemet uretfærdigt,« siger Jørgen Colding, der har et firma, der udlejer lejligheder.

Han er ikke alene om den holdning.

Således slår de to tænketanke Cepos og Concito også på tromme for, at den grønne ejerafgift erstattes af en trængselsafgift, hvor man betaler for den konkrete kørsel.

Bilejernes organisation FDM advarer også imod, at ejerne af fossildrevne biler pålægges større afgifter.

I et svar til B.T. skriver skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal analysere en fremtidig omlægning af bilbeskatningen.

»Jeg er optaget af, at vi finder en model for den grønne omstilling af vores bilpark, som sikrer, at danskere – uanset om de har en høj eller lav indkomst – har råd til at have en bil,« skriver ministeren og fortsætter:

»Det fremgår også klart, at det er en af de opgaver, som ekspertgruppen skal se på i sit arbejde. Det ligger mig og Socialdemokratiet meget på sinde, at vi får sikret det med den fremtidige bilbeskatning«.