År for år bliver det dyrere at eje en benzin- og dieselbil.
Også i 2026, hvor der er ekstraordinære stigninger på vej i nytårsgave fra regeringen til danskerne, hvilket B.T. allerede har afdækket lørdag.
Danskerne rammes af afgiftsforhøjelser, der betyder, at eksempelvis en Volvo V60 fra 2011, der kører 9,8 kilometer på literen, stiger med 1.000 kroner i grøn ejerafgift, så den samlet kommer til at koste 11.000 kroner om året. Også dieselbiler rammes af afgiftsstigninger.
Afgiftsstigningerne har blandt andet ramt ægteparret Nis Sølbeck og Annegrethe Holte fra Kalundborg, der solgte deres benzinbil. Det kan du læse mere om her.
I den liberale tænketank Cepos mener man, at benzin- og dieselbilejere betaler en uforholdsmæssig stor regning i grøn ejerafgift.
»Vi har set på de skadesvirkninger, som benzin- og dieselbiler har på samfundet. F.eks. i form af CO2-udslip, luftforurening, støj, slid på vejen og trængsel. Og vi kan se, at ejerne af benzin- og dieselbiler betaler alt for meget i skat,« siger analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen.
Overbeskatningen favoriserer ejerne af elbiler, som ifølge Cepos er underbeskattede på grund af lav registreringsafgift og lavere grønne ejerafgifter. Det skyldes en politisk aftale fra 2020, hvor det blev besluttet, at ejerne af benzin- og dieselbiler skulle betale for, at el-og hybridbiler blev helt eller delvis fritaget for registreringsafgift. Alt sammen som en del af den grønne omstilling.
»Høje afgifter på benzin- og dieselbiler er en dyr måde at lave grøn omstilling. Vi mener, at klimapolitikken skal koste så lidt som muligt. Derfor skal der også sættes ind dér, hvor det har den største effekt,« siger Otto Brøns-Petersen.
SE HER HVOR MEGET DU KOMMER TIL BETALE MERE:
Ifølge Cepos' beregninger koster det staten 6.000 kroner at spare et ton CO2 ved at begunstige elbilejere på bekostning af fossilbilejere.
I landbruget er prisen ifølge Otto Brøns-Petersen - efter den politiske aftale om den grønne trepart - nede på 375 kroner for et ton sparet CO2.
»Det er langt billigere for staten at nedbringe CO2-udslippet inden for eksempelvis landbruget, industrien eller energisektoren. Private biler er ikke den store klimasynder i det samlede regnskab,« siger Otto Brøns Petersen.
Derfor har tænketanken et vidtgående forslag: Fjern registreringsafgiften, så danskerne får billige biler. I stedet skal pengene kradses ind ved en trængselsafgift ved de større byer, fordi trængslen er den, der er dyrest samfundsøkonomisk, fordi borgerne spilder tiden.
Men er det ikke en succes, at 70 procent af de nyindkøbte biler er elbiler. Det er vel godt - også i forhold til, at der udledes færre partikler?
»Det ændrer ikke på, at afgiften stadig skal afspejle den udgift, som borgeren belaster systemet med,« siger Otto Brøns-Petersen.
Her op til jul er der en slags forbrødring mellem (den blå) tænketank Cepos og den grønne tænketank Concito.
»Vores bud på en løsning er, at vi går over til roadpricing, hvor man bliver beskattet af, hvor meget man kører og generer i form af f.eks. støj og udledning af partikler. Dette for blandt andet især at minimere trængsel. Så der er vi på linje med Cepos,« siger seniorkonsulent i Concito Søren Have.
Han fortæller, at systemet, som det er skruet sammen i dag, betyder, at ejerne af elbiler stort set ikke bidrager økonomisk til eksempelvis vedligeholdelse af veje, mens ejerne af fossilbiler stadig betaler deres andel.
»Og nu hvor elafgiften sænkes fra næste år, så forstærkes denne forskel,« siger Søren Have.
Han påpeger, at selvom skatterabatten til elbiler har været dyr, så skal man ikke skyde hele skylden på CO2-bekæmpelse.
»For nogen har der været et politisk ønske om skattelettelser, og her var der så en mulighed,« siger Søren Have.
Det helt eller delvise fritagelse for reggistreringsafgift på elbiler har haft den effekt, at næsten 70 procent af alle nyregistrerede biler i 2025 er elbiler. I alt kører der ifølge FDM ca. 2,2 millioner biler på danske veje, som er drevet af fossile brændstoffer.