For to et halvt år siden blev 82-årige André Rützou ramt af en blodprop i hjernen.

Det betød, at han skulle igennem genoptræning for at blive frisk igen, og han var derfor ikke i stand til at køre bil i et års tid.

Hans BMW 530 diesel fra 2008 fik derfor lov til at stå i garagen, og den sled hverken på vejene eller forurenede luften.

Alligevel betalte han en høj, grøn ejerafgift på cirka 9000 kroner årligt. I dag betaler han 9160 kroner. 

»Det er ikke rimeligt, at man beskattes, bare fordi man har en specifik bilmodel, der kører på diesel. Det må handle om, hvor meget man forurener,« siger André Rützou.

Han er sammen med ejerne af 2,2 millioner fossile biler en bilist-type, der beskattes højt i det danske bilbeskatningssystem.

Hans brøde er, at han har en ældre, fossil bil, der på papiret forurener meget. Ligesom pensionisterne Per Jørgensen, Jørgen Colding, Ib Pico og Erik Engelsted, der allerede er stået frem i B.T., fordi de føler sig stavnsbundne til deres benzin- og dieselbiler. 

Det giver ikke giver økonomisk mening for dem at skifte til en ny, dyr elbil – blandt andet fordi de har en lav indkomst og et meget lille kørselsbehov.

André Rützou står i en lignende situation og mener ikke, at det nuværende system er fair. For han bruger bilen meget lidt. Primært til småærinder som træning og fysioterapeut.  

»Afgiften bør afspejle, hvor meget man kører og hvor meget, man slider på vejene. Afgiftssystemet, som det er nu, er ikke fair. Det er brændstoffet, der skal beskattes og den vægt, bilen har. Elbiler er tunge og slider derfor meget på vejene,« siger André Rützou, der bor med sin hustru i Kokkedal nord for København.  

Herunder kan de se, hvor meget den grønne ejerafgift er steget fra 2025 til 2026 for udvalgte bilmodeller:

Han er ikke alene om den holdning.

De to tænketanke Cepos og Concito har regnet ud, at de afgifter, som elbilejere betaler, slet ikke dækker den miljøbelastning, de påfører samfundet.

De foreslår derfor en trængselsafgift, hvor der tages højde for, hvor meget bilerne kører. Hvilket organisationerne Ældre Sagen og bilejerorganisationen FDM bakker op om.

Skævheden skyldes en politisk aftale den daværende S-regering i 2020 lavede med støtte fra sit røde parlamentariske flertal.

Danskerne skulle over i elbiler og tilskyndes til det med lave afgifter. Hullet i statskassen skulle benzin- og dieselbilejerne så udfylde. Derfor har der de seneste fem år har været store stigninger i de grønne ejerafgifter for netop denne gruppe. 

I dag er der kun en symbolsk registreringsafgift på elbilerne. Omlægningen har været en succes i den forstand, at 80 procent af de solgte privatbiler i dag kører på el. Men det er ejerne af fossile biler, der betaler gildet.   

Den seneste stigning fra 2025 til 2026 for benzin- og dieselbilejerne skulle ifølge den politiske aftale fra 2020 være den sidste ekstraordinære afgiftsstigning, men som B.T. kunne fortælle 9. februar 2025, er der allerede nye prisstigninger i pipelinen.

Fra 2027 vil den såkaldte udligningsafgift, som der er på dieselbiler, stige med ni procent.

Samtidig indfører EU i 2028 et såkaldt CO₂-kvotesystem, der betyder, at alt brændstof bliver dyrere.

I forbindelse med finansloven for 2026 vedtog et flertal i Folketinget at nedsætte en ekspertgruppe med professor Michael Svarer i spidsen.

Den skal komme med et bud på, hvordan den fremtidige beskatning af biler kan se ud.

I et svar til B.T. skriver skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):

»Jeg mener, at det er fornuftigt, at eksempelvis elbiler har en lavere afgift, så flere får råd til at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil«.

»Men lad mig sige det klart: Folk med små indkomster skal også have råd til at have en bil. Og det er stadig langt fra alle, der har råd til at købe en elbil. Derfor har vi også sat et arbejde i gang, så vi kan indrette bilbeskatningen på en måde, hvor lavindkomstfamilier også i fremtiden har råd til at have en bil,« skriver skatteministeren med henvisning til den bilafgifts-kommission, der er nedsat.