Ofre for alle former for kriminalitet har aldrig før skullet vente længere på politiet.
Det viser helt nye tal, regeringen vil fremlægge i næste uges forhandlinger om nyt politiforlig, og som B.T. nu kan afsløre.
Hele 109 dage brugte politiet i gennemsnit på behandling af kriminelle handlinger fra tiden fra anmeldelse, til der formelt laves en sigtelse, viser tal for 1. kvartal af 2020.
Det er næsten en fordobling på bare fem år. I 2015 var tilsvarende ventetid nemlig kun 55 dage.
»Stigningen i sagsbehandlingstiderne er meget bekymrende,« siger Jeppe Bruus, som er retsordfører for Socialdemokratiet.
I over et år har B.T. afdækket den lange ventetid hos politiet.
Ofre for helt forskellige former for kriminalitet og vidt forskellige steder i landet – som Charlotte Andersson, Bente Strunge Hermann, Steen Johannsen, Sallie Nielsen, Uffe Kurt Jensen og Mary Jane Williams – har da også mærket konsekvenserne af den lange ventetid.
»Vi kan desværre se, at de alt for lange sagsbehandlingstider presser hele straffesagskæde fra politiet til kriminalforsorgen. Og udviklingen er kun blevet større efter covid-19,« siger Jeppe Bruus.
For den dømte har den lange ventetid dog også haft en positiv effekt.
Som B.T. har afdækket, har den lange ventetid også betydet, at en stribe dømte inden for meget forskellige former for kriminalitet har fået en regulær strafrabat, fordi politi og domstole har brugt lang tid på sagsbehandlingen.
Det har ofre som Silas Lund, Jeanica Holm Christensen og vidnet Karen Kjelsmark selv oplevet.
Netop den lange ventetid hos politiet kommer til at have en helt afgørende rolle ved næste uges politiske forhandlinger.
»Det bliver en af kerneprioriteterne for os i det kommende udspil til ny politiaftale at få knækket sagsbehandlingstiderne,« siger Jeppe Bruus og tilføjer:
»Vi kommer ikke til at løse det med et knips med fingrene eller på den helt korte bane. Men med flere ressourcer og en ny organisering af politiets arbejde, hvor der både kommer mere fokus på de nære og det svære, skal vi have knækket kurverne.«
B.T. har fremlagt regeringens nye oversigt over ventetiden til både rød og blå fløj i Folketinget.
Og der er faktisk ret bred enighed.
»Kun få får behov for politiet i løbet af deres liv. Men dem, der alligevel oplever et indbrud eller kender en, der er blevet overfaldet, skal opleve deres sag prioriteres. Sagsbehandlingstiden er afgørende for vores tillid til, at systemet virker. Det er skidt og truende for retssikkerheden, at sagsbehandlingen stiger og stiger,« siger Kristian Hegaard, der er retsordfører for Radikale Venstre.
SF's retsordfører, Karina Lorentzen, kalder ventetiden for 'stærkt bekymrende' og 'stor belastning for ofrene'.
»Jeg har nok ikke så meget fidus til, at en ny organisering kan løse problemerne, men med en tilførsel af ressourcer, som S lægger op til, kan det måske godt virke. Jeg synes i hvert fald, at det er positivt, at S taler om flere ressourcer, for det er helt klart en del af løsningen, hvis vi skal have sagsbehandlingstiden bragt ned,« siger hun.
På blå fløj er der også opbakning til at få nedsat ventetiden.
»Det her understreger, hvor meget vi har behov for at styrke politiet og anklagemyndigheden i de kommende forhandlinger. De her sagsbehandlignstider er bare slet ikke godt nok, og det er skidt for retsfølelsen, hvis forbrydere får strafrabat på grund af sagsbehandlingstider,« siger Naser Khader, retsordfører for Det Konservative Folkeparti.
Og netop det faktum, at regeringen nu åbner for flere ressourcer, får også opbakning fra Venstre og Dansk Folkeparti.
Blandt ofrene vækker de politiske meldinger glæde hos Charlotte Andersson, der var offer for røveri, men som ved fejl aldrig hørte fra politiet efter anmeldelsen. Hun vil dog gerne se handling.
»Regeringerne har de sidste mange år lovet bod og bedring. Nu skal der handling bag ordene,« siger hun.
