To ud af fem. Det er radioværten Le Gammeltofts tal. Fem gange har hun været gravid, og tre gange har hun mistet barnet. Selvom Le Gammeltoft har haft to vellykkede graviditeter, der er blevet til Filippa og Lilja, har de spontane, ufrivillige aborter gjort ondt
Le Gammeltoft har båret på tre spontane aborter, og hun er ikke bange for at indrømme, at det har gjort ondt. Så ondt, at det har taget hende halvandet år at skrive det blogindlæg, hun i sidste uge delte på sit kultursite Heartbeats.dk og efterfølgende på de sociale medier. Her fortæller radioværten, dj’en og den tidligere ’Vild med dans’-deltager om de graviditeter, der aldrig blev til andet end blodige pletter og druknede moderdrømme.
»Det var på tide at løfte sløret for mit tal. For de tre, jeg mistede. For det var benhårdt. Spontane aborter er bindegalt for kroppen og tærer mere på ens psyke, end man lige skulle tro,« siger 38-årige Le Gammeltoft til BT.
Første gang hun blev gravid med sin forlovede Jesper Backer, tabte hun barnet. Hun havde aldrig tænkt, det ville være noget, der kunne ske for hende.
»Da vi var yngre, handlede det hele om at undgå at blive gravid. Det var det, vi talte om i venindegruppen. Ikke at det kunne være svært at få børn. Da vi krydsede de 30, blev vi pludselig opmærksomme på, at frugtbarheden er dalet. Og så mærkede jeg på egen krop, hvor svært det kan være at få børn,« siger hun.
Selvom det ikke altid har været let for Le Gammeltoft at fortælle om de spontane aborter, har hun og Jesper Backer valgt at være åbne om det.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele det ærlige interview med Le Gammeltoft. Her fortæller hun åbent om den store sorg ved at miste tre børn i ufrivillige aborter, og hvordan hun kom ud på den anden side og igennem sorgen.
To ud af fem. Det er radioværten Le Gammeltofts tal. Fem gange har hun været gravid, og tre gange har hun mistet barnet. Selvom Le Gammeltoft har haft to vellykkede graviditeter, der er blevet til Filippa og Lilja, har de spontane, ufrivillige aborter gjort ondt
Le Gammeltoft har båret på tre spontane aborter, og hun er ikke bange for at indrømme, at det har gjort ondt. Så ondt, at det har taget hende halvandet år at skrive det blogindlæg, hun i sidste uge delte på sit kultursite Heartbeats.dk og efterfølgende på de sociale medier. Her fortæller radioværten, dj’en og den tidligere ’Vild med dans’-deltager om de graviditeter, der aldrig blev til andet end blodige pletter og druknede moderdrømme.
»Det var på tide at løfte sløret for mit tal. For de tre, jeg mistede. For det var benhårdt. Spontane aborter er bindegalt for kroppen og tærer mere på ens psyke, end man lige skulle tro,« siger 38-årige Le Gammeltoft til BT.
Første gang hun blev gravid med sin forlovede Jesper Backer, tabte hun barnet. Hun havde aldrig tænkt, det ville være noget, der kunne ske for hende.
»Da vi var yngre, handlede det hele om at undgå at blive gravid. Det var det, vi talte om i venindegruppen. Ikke at det kunne være svært at få børn. Da vi krydsede de 30, blev vi pludselig opmærksomme på, at frugtbarheden er dalet. Og så mærkede jeg på egen krop, hvor svært det kan være at få børn,« siger hun.
Selvom det ikke altid har været let for Le Gammeltoft at fortælle om de spontane aborter, har hun og Jesper Backer valgt at være åbne om det.
Ville ikke skjule noget
»Det kan være svært at sætte ord på over for dem, der ikke har prøvet, hvad det vil sige. At tabe og miste noget, som man i nogles øjne aldrig har haft. Men jeg har altid hellere villet fortælle, at jeg var gravid, for derefter at dele tabet, end at mine venner ikke forstår, hvad det er, der foregår hjemme hos os. Også selvom vi ikke havde passeret den 12. uge. Det skyldes måske også, at jeg er sådan en, der med det samme kan mærke, når jeg er gravid – og på samme måde fysisk mærker det, når jeg taber barnet,« siger hun.
Første gang hun blev gravid, havde hun til sin fødselsdag netop fortalt hele venneflokken, at hun skulle være mor.
»Vi havde siddet rundt om fødselsdagsbordet og udbasuneret den gode nyhed til alle. Fejret, at en lille ny var på vej. Men allerede en uge efter var der ikke noget at fejre. Jeg var begyndt at pletbløde, og på hospitalet fik vi at vide, at der ikke var noget liv tilbage. Intet,« siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Kort efter blev parret heldigvis gravide igen. Og denne gang lykkedes det. Ni måneder senere var de blevet forældre til en lille ny pige Filippa, som nu er 4,5 år gammel.
Chokerede
Da de ville gøre Filippa til storesøster, troede parret, at abort-problemerne var ovestået. De havde jo fået hul igennem og var allerede en gang blevet forældre til et lille, velskabt barn. Men da Le Gammeltoft blev gravid igen, aborterede hun omkring 8. uge.
»Jeg blev ret chokeret over at tabe barnet. Vi fik at vide, at det var tvillinger, men begge fostre var gået til. Jeg gik fra at føle mig meget gravid og hormonel til pludselig, bum – ingenting. Denne gang blev jeg også bange for, om jeg måske var blevet for gammel til at bære et barn. Om det overhovedet ville lykkes for os at få nummer to,« siger hun
Le Gammeltoft blev overrasket over, hvor ondt det gjorde at abortere. Både den fysiske og psykiske del fyldte.
»Fra minut til minut forsvinder maven. Oppustetheden er væk, og hormonbalancen reagerer. Fysisk mærker jeg det med det samme. En af gangene gik det galt midt om natten. Jeg vækkede min mand, som sagde, at jeg bare skulle tage det roligt, men dagen efter viste det sig desværre at være rigtigt,« siger hun.
Den psykiske del af det at tabe et foster ramte:
»Fra det øjeblik, man ser stregerne på graviditetstesten og bliver opfyldt af lykke og forhåbning.
Moderinstinktet og sårbarheden og alle følelserne glæder sig til det lille nye liv, der er på vej. Når det glipper, er det drømmene om fremtiden, der glipper. Jeg blev simpelthen så ked af det.«
Anede ikke hvorfor
For Le Gammeltoft var det særligt uvisheden, der trykkede. Hun vidste godt, at en del af alle graviditeter bliver til spontane aborter. Hun vidste godt, at der ingen garantier er. Men ingen kunne fortælle hende, hvorfor lige netop hun havde mistet det barn, hun havde glædet sig sådan til at kysse velkommen. Og spørgsmålene begyndte at vælte frem. Var hun for gammel? Havde hun gjort noget forkert? Var det fordi, hun havde været stresset? Og ikke mindst: Ville det nogensinde lykkes?
Le Gammeltoft og Jesper Backer besluttede sig for at gøre et forsøg mere, men også denne gang aborterede hun ufrivilligt.
Det var så hårdt, at de havde talt om, at tredje forsøg måske skulle være det sidste. For op- og nedturene udfordrede også parforholdet.
»Vi var nødt til at se hinanden i øjnene og finde ud af, om vi kunne klare et forsøg mere. For skuffelsen, frustrationen, vreden og sorgen over det, vi havde mistet, optager plads i parforholdet,« siger hun.
Desuden havde vi trods alt været så heldige at få Filippa.
»Vi var vildt lykkelige og glade for at have fået Filippa. Og skal man så ikke stille sig tilfreds? Nogle er jo ikke engang så heldige, at de får bare ét barn,« siger hun.
Alligevel prøvede de igen, for de ville ’virkelig gerne’ have barn nummer to, og Le Gammeltoft blev gravid for tredje gang på et halvt år.
Det lykkedes. For et halvt års tid siden kom lille Lilja til verden. Selvom Le Gammeltofts historie endte lykkeligt med de to børn, hun ønskede sig, synes hun, det er vigtigt at kunne tale om sorgen. Også selvom man ikke kan se det, man har mistet.
Derfor håber hun også, at hendes åbenhed kan være med til at aftabuisere emnet.
»Ens venner, selv ens mand, kan jo ikke vide, hvordan det er. Det er jo mig, der bærer barnet, og min krop, der udstøder fosteret. Artiklen har været længe undervejs i forskellige former og størrelser.
Da Lilja kom til verden, glemte jeg næsten, hvor hårdt det havde været. Jeg skrev, fordi tabene også er en historie, der er en del af min krop. Den skal jeg tage mig af og passe på. Og så håber jeg, det kan hjælpe andre kvinder til at løfte låget for de sorgfulde følelser, de bærer rundt på,« siger hun.
Kvinders alder og risikoen for spontan abort
