Mens ofre for kriminalitet har måttet finde sig i rekordlang ventetid, har en lang række af cheferne hos politiet kunnet smile, når de svingede dankortet.
Hele 142 ledere hos politiet fik sidste år samlet 7,3 mio. kr. i resultatløn. Det viser en ny opgørelse fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketinget.
Det satte gang i debatten, da B.T. i oktober kunne fortælle, at politidirektørerne, it-direktøren samt rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til sammen har fået 1.010.000 kr. i bonus udbetalt i 2019.
It-direktøren Lars Ole Dybdal kunne smile mest, da han fik hele 170.000 kr, mens Jens Henrik Højbjerg lå nummer to på listen med 90.000 kr.
Men det er altså ikke kun de højest placerede chefer, der har glæde af ekstra penge på kontoen ud over den normale månedsløn.
TIP OS: Ved du noget om bonusser udbetalt til chefer hos offentlige myndigheder, så kontakt B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk
I sit svar til Folketinget, hvor det konstateres, at der blev givet bonus svarerne til årsværk for 142 chefer, siger Nick Hækkerup dette:
»Jeg tror grundlæggende ikke på at drive ledelse gennem resultatløn. Derfor har jeg bedt Justitsministeriet se på mulighederne for at afskaffe brugen af resultatløn på ministeriets område.«
Det er præcist det samme, ministeren sagde til B.T. den 28. oktober.
Hvad viser de nyeste tal så?
En gennemgang viser, at den centrale anklagemyndighed hos Rigspolitiet er stedet, hvor flest chefer har fået ekstra resultatløn.
Her fik 19 i gennemsnit 56.187 kr. ekstra ud over deres almindelige månedsløn.
Blandt politikredsene her i landet var Nordjyllands Politi stedet med højest resultatløn, da fem personer i gennemsnit fik 55.000 kr.
Laveste bonus var hos Bornholms Politi, hvor kun én person fik ekstra løn. Den skandaleramte og nu sygemeldte politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen fik 25.000 kr.
Men for ofre for kriminalitet var der omvendt ikke meget at glæde sig over. Det viser B.T.s artikler i serien om den lange ventetid hos politi og domstole.
Ventetid fra anmeldelse til dom har to kvartaler i træk sat ny rekord, når det gælder den borgervendte kriminalitet.
Ofre som Bente Strunge Hermann, Charlotte Andersen, Steen Johannsen, Mary Jane Williams og Sallie Nielsen har fortalt om deres sager i B.T., og hver gang har politiet beklaget forløbet eller taget deres sager op igen.
I Silas Lunds sag viste det sig endda, at den dømte gerningsmand fik en regulær strafrabat på grund af den lange ventetid.
Hvor ofte det sker, er Nick Hækkerup også ved at få undersøgt.
Senest kunne Steen Winter-Petersen fortælle, at Københavns Politi slet ikke kom, da han anmeldte indbrud i fuld gang hos naboen.
De kritiske sager har altså stået i kø.
Nick Hækkerup er lige nu på vinterferie, så det har ikke været muligt at få svar på, hvor mange i politiet og andre myndigheder under hans ministerium der står til at miste deres resultatløn.
På både højre og venstre fløj i Folketinget er der ret klare forventninger.
»Bonusser til offentlige chefer er en total uskik. Det duer ikke, at vi skal give løn for det samme arbejde to gange,« siger Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti.
Han vil gerne undgå, at politi-bosserne sætter betjente på opgaver, der har til hensigt at skaffe bonusser til lederne.
»Man er jo ansat som chef for at varetage et job og ikke til at jagte rundt efter bonusser,« siger Peter Skaarup.
Han bakkes op af SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.
»De nye tal føjer et billede til risikoen for skævvridning. Forstået den måde, at politiet prioriterer at opfylde de krav, der sikrer mest mulig resultatløn,« siger hun.
