Farvel og tak, bonusfest.

Det er ikke kun chefer med politiskilt, knipler og kasket, der nok må droppe den årlige resultatløn.

Altså bonus ud over den normale chefløn.

B.T. kan fortælle, at Justitsministeriet er i gang med at undersøge mulighederne for at fjerne resultatlønnen fra tre topledere, der ikke hører til under Politiet.

Det sker efter ønske fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

»I lyset af justitsministerens udmelding om at se på mulighederne for at afskaffe brugen af resultatløn på Justitsministeriets område, er ministeriet i øjeblikket ved at undersøge brugen af bl.a. resultatløn på hele Justitsministeriets område,« oplyser Justitsministeriet til B.T.

Som B.T. sidste måned kunne fortælle, så fik de 13 øverste ledere af Politiet samlet udbetalt 1.010.000 kr. ekstra i resultatløn for 2018.

Heriblandt fik rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i alt bonus på 90.000 kr. ud over sin månedlige løn.

Ifølge Justitsministeriet er det disse tre chefer uden politiuniform, der muligvis kan miste deres ekstra resultatløn:

Rigsadvokat Jan Reckendorff, direktør i Civilstyrelsen Lene Volke Roesen og direktør for Kriminalforsorgen Thorkild Foged.

»Konkret kan det oplyses, at Justitsministeriets departement indgår resultatlønskontrakter med rigspolitichefen, rigsadvokaten, direktøren for kriminalforsorgen og direktøren i Civilstyrelsen,« lyder det fra Justitsministeriet.

I en serie har B.T. i snart fire måneder afdækket en række problematiske forhold i politiets og domstolenes sagsbehandlingstid.

Ofre som Bente Strunge Hermann, Silas Lund, Charlotte Andersen, Jens Nielsen, Mary Jane Williams, Steen Johannsen, Uffe Kurt Jensen og Sallie Nielsen har fortalt om deres oplevelser.

Politiet er ikke eneste myndighed under Justitsministeriet med dårlige sager, samtidig med bossen får ekstra resultatløn.

Et eksempel er Erstatningsnævnet, der har Civilstyrelsens direktør, Lene Volke Roesen, i spidsen.

65-årige Max Tranebæk er en af 1800 ansøgere om erstatning, der har lang ventetid hos netop Erstatningsnævnet.

VVS-installatøren Tranebæk fik 22. juni i 2017 skadet sin fod, da en mand skubbede og sparkede til døren i hans varevogn.

I brev fra 6. september i år beklager sagsbehandleren hos Erstatningsnævnet, at Tranebæks sag slet ikke er blevet behandlet endnu.

Hun skriver, at det forventes, at han senest hører fra nævnet igen i juni år 2020.

I mål- og resultatplanen for Civilstyrelsen står der netop, at målet er hurtigere behandling af offers erstatning.

Ud over at sænke ventetiden markant på de nyere sager til kun 100 dage, er det også et mål at få ældre sager som Max Tranebæks langt kortere.

'Bunkebekæmpelsesindsatsen i Erstatningsnævnet og sekretariatet i 2019 skal medføre en halvering af antallet af verserende sager ift. niveauet ved udgangen af 2018,' står der i mål- og resultatplanen.

Har du oplevet den lange ventetid hos politi, domstole eller Erstatningsnævnet? Så kontakt B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk

Men hvad siger den ansvarlige direktør, Lene Volke Roesen, så til udfordringerne i Erstatningsnævnet, samtidig med at hun får resultatløn?

Lene Volke Roesen forklarer, at hun blev ansat i april i år.

Derfor er der først ekstra resultatløn til udbetaling næste år, hvis reglerne altså ikke nås at ændres allerede for i år.

»Jeg har i øvrigt ikke nogen kommentar til justitsministerens undersøgelse af en eventuel ændring af de lønaftaler, der er på Justitsministeriets område,« siger hun til B.T.

Også fra Rigsadvokaten og direktøren for Kriminalforsorgen er meldingen lige nu denne:

Ingen kommentarer.

Heller ikke Nick Hækkerup har noget nyt at sige, inden undersøgelsen fra Justitsministeriet ligger klar.

Det har Max Tranebæk til gengæld.

»Jeg synes, at det er dybt urimeligt at give resultatløn, når ventetiden er så lang, som jeg har oplevet den. Det giver ingen mening,« siger han.