14. maj sidste år brød en eller flere tyve ind i Sallie Nielsens hjem i Esbjerg. Arvesmykker og kontanter blev stjålet, men værst af alt bedøvede og tæskede tyvene hendes hund Fjölnir.
Da B.T. talte med Sallie Nielsen den 10. juli, var der gået 423 dage, siden politiet optog rapport på hendes adresse. Siden har hun intet hørt fra ordensmagten.
»Jeg føler mig trådt på og dårligt behandlet,« siger Sallie Nielsen og tilføjer:
»Det, at man ikke hører noget fra politiet så længe, gør, at man psykisk ikke kan give slip på sagen. Man vil bare gerne have en afslutning og få lukket det kapitel, så man kan komme videre.«
Den følelse er Sallie Nielsen ikke alene med.
B.T. har de seneste uger undersøgt de stadigt stigende sagsbehandlingstider på indbrud, vold, sædelighedsforbrydelser og anden såkaldt 'borgervendt kriminalitet', som i første kvartal i år ramte 340 dage mod 212 dage i første kvartal i 2007, hvor Rigspolitiet begyndte at registrere sagsbehandlingstiden.
»I alle sager gemmer der sig en eller flere forurettede borgere, og det er en yderst smertefuld virkelighed at vente på, at vi stiller en gerningsmand til ansvar. Derfor skal vi også gøre alt for at få nedbragt bunkerne og sagsbehandlingstiderne,« siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
Men selv om antallet af anmeldte indbrud er faldet markant de seneste år, er sagsbehandlingstiden på de færre indbrudssager bare steget og steget til rekordhøje 431,2 dage i første kvartal i år mod 290 dage i første kvartal 2007.
Og det er ikke godt nok, erkender rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
»Sagsbehandlingstiderne er helt sikkert for lange, når det gælder det her område. Men nogle af kræfterne er blevet brugt på forebyggende arbejde,« siger han.
»Her til efteråret kommer der flere betjente ud til det lokale politi, som kan bidrage til at arbejde med de her indbrudssager. Vi kommer altså til opprioritere det her område i den kommende tid, for det er nogle modbydelige sager for borgerne.«
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på indbrud dækker over store regionale forskelle. I første kvartal i år var den på 602 dage i København mod 328,9 dage i Midt- og Vestjylland, viser nye tal, som B.T. har fået i en aktindsigt hos Rigspolitiet.
Klik på politibilerne på kortet og se sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom/fældende afgørelse på indbrudsager i din politikreds.
Hvorfor skal borgerne i København vente næsten dobbelt så lang tid på at få afgjort en sag om indbrud som borgerne i Midt- og Vestjylland?
»Det skal de heller ikke. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at lave om på. Det kan dog dække over forskellige sagstyper. Men vi kan absolut lære noget af de politikredse, der har et særligt fokus på det her område,« siger Jens Henrik Højbjerg.
»Samtidig skal man huske, at København har været meget hårdere belastet end mange andre kredse med fx bandekonflikterne, terrorbevogtning og store begivenheder, der kræver politiets tilstedeværelse.«
Jens Kaasgaard, politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller, at politiet i hans kreds målrettet arbejder på at få sat indbrudstyve ud af spillet:
»Vi har sørget for at få varetægtsfængslet sigtede personer så hurtigt som muligt. Det betyder, at der ikke er brugt så meget sagsbehandlingstid på, at sigtede når at forsvinde eller måske laver anden kriminalitet.«
I Københavns Politi hæfter politidirektør Anne Tønnes sig ved, at antallet af anmeldte indbrud i privat beboelse i hendes kreds er faldet med hele 65 procent fra første kvartal 2010 til første kvartal 2019. Men længere sagsbehandlingtider er 'ikke tilfredsstillende', siger hun:
»I hver enkelt sag er der en borger, som ønsker at få sin sag afgjort hurtigst muligt. Det bestræber vi os hver eneste dag på at kunne levere. Der har dog været en række nye opgaver og større begivenheder, som har betydet, at vores sagsbunker er vokset. Dem arbejder vi målrettet på at få nedbragt.«
Rigspolitichef Jens Henrik Højberg forsikrer, at sagsbehandlingstiderne på indbrud og anden borgervendt kriminalitet er nedbragt om et år.
»Jeg har bedt kredsene om at fokusere meget stærkt på at få nedbragt sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne den kommende tid. Der kommer også rigtig mange nye politifolk ud fra uddannelsen den kommende tid. Og i takt med, at vi får nedbragt bunkerne kommer vi ind i en mere positiv spiral,« siger han.
Sallie Nielsen er skeptisk. Hendes tillid til politiet har fået et alvorligt knæk.
»Jeg synes ikke, at de tager sagen alvorligt,« siger hun.
Lars Bjerregaard, vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser, at politikredsen på tidspunktet for indbruddet i Sallie Nielsens hjem havde en procedure, hvor politiet ikke kontaktede offeret, hvis gerningsmanden ikke blev pågrebet. Det blev han ikke. Faktisk henlagde politiet allerede hendes sag på grund af manglende spor bare to dage efter indbruddet.
Det har Sallie Nielsen bare aldrig fået at vide.
»Vores fremgangsmåde på det tidspunkt var, at den forurettede fik en anmeldelseskvittering. På den stod der, at var det ikke muligt at finde gerningsmanden, hørte de ikke mere fra politiet. Den fremgangsmåde, synes vi, måske ikke var så hensigtsmæssigt. Så samme år blev det ændret, og nu skriver vi direkte ud til folk. Jeg vil nu også rette henvendelse til hende og give hende en forklaring,« siger Lars Bjerregaard.
Blot et ud af tyve indbrud i Danmark bliver opklaret.
