Lyt til artiklen

En udlænding gik rundt på Kærshovedgård og var aggressiv, truende og stærkt styrende. De andre beboere var bange for ham.

Personalet på udrejsecentret blev bekymrede og indberettede ham for mistanke om, at han kunne være radikaliseret.

Men personalet fra Kriminalforsorgen orienterede ikke Politiets Efterretningstjeneste (PET) om personen, hvilket ellers skal ske straks i alle sager om radikalisering.

Først to uger senere og efter irettesættelse fra andre myndigheder sendte Kriminalforsorgen indberetningen til efterretningstjenesten.

Det kan B.T. afdække efter at have gennemgået indberetningssagen.

Det er problematisk, når mistanke om radikalisering ikke kommer videre til PET, lyder det fra Frank Jensen, som er tidligere operativ chef i PET.

»Der er en grund til, at de oplysninger skal videre. Man frygter jo, at der går nogen rundt, der kunne lave noget terrorrelateret, og derfor skal det selvfølgelig indberettes til PET,« siger han.

Det fremgår af dokumenter i indberetningssagen, at den mistænkte beboer er flyttet ind på Kærshovedgård i år.

Ifølge indberetningen har han en »utryghedsskabende, konfronterende, negativt, stærkt styrende adfærd over for både beboere og personale«, og han har fået andre beboere til at ændre adfærd.

Han og flere andre går rundt sammen og udviser en »uhensigtsmæssig fremtoning«. De forsøger at intimidere personalet og andre beboere, og de er så »grove og provokerende«, at en ansat en dag har måttet tilkalde politiet.

Store dele af dokumenterne, som B.T. har fået indsigt i, er overstreget af hensyn til anonymisering. Blandt andet er den præcise dato for indberetningen anonymiseret, men det fremgår, at den er oprettet i år.

Der står desuden, at manden er kendt for at have tilhørsforhold til noget eller nogen, som er anonymiseret i dokumenterne. Det er derfor uvist, om det for eksempel er en gruppering, organisation, person, religion eller andet, han menes at have tilhørsforhold til.

Da Kriminalforsorgen indberettede mistanken om radikalisering tidligere i år, blev den sendt til Udlændingestyrelsen og Midt- og Vestjyllands Politi.

Men den blev ikke sendt til PET. Der er ellers et obligatorisk felt i skemaet, hvor det skal krydses af, at »PET er orienteret«.

I underretningen er det felt tomt, og det fremgår også af efterfølgende mailkorrespondance, at PET ikke modtog underretningen fra Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen oplyser til B.T., at den manglende indberetning skyldes en fejl, hvilket Kriminalforsorgen afviser at uddybe nærmere:

»I det konkrete tilfælde er indberetningen grundet en procedurefejl beklageligvis ikke nået frem til PET,« lyder det fra Kriminalforsorgen i et skriftligt svar.

Heller ikke Udlændingestyrelsen, som er ansvarlig for driften af udrejsecentret, sendte indberetningssagen til PET.

Det skyldes, at styrelsen i første omgang havde registreret sagen som en indberetning om chikane frem for radikalisering, fordi der ifølge styrelsen ikke var oplysninger om »ulovlige handlinger med politisk, religiøst eller ideologisk mål«, står der i en mailkorrespondance.

Men to uger senere fik Udlændingestyrelsen en opringning fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som havde været i kontakt med PET, der havde hørt om sagen via andre kanaler.

Og så blev sagen omregistreret til en sag om radikalisering, og Udlændingestyrelsen bad Kriminalforsorgen sende indberetningen til efterretningstjenesten.

Tilbage i foråret 2019 blev det indskærpet, at alle indberetninger om mulig radikalisering skal sendes direkte til PET, den lokale politikreds og Udlændingestyrelsen.

Det skete, efter det nu nedlukkede Radio24syv afslørede, at PET ikke var blevet orienteret i en række radikaliseringssager, og at nogle af personerne var forsvundet fra landets asylcentre og udrejsecentre.

B.T. har spurgt Kriminalforsorgen og Udlændingestyrelsen, hvorfor der stadig sker fejl i radikaliseringssager, og hvordan man vil undgå det fremover.

Kriminalforsorgen svarer, at man »ser med meget stor alvor på risikoen for radikalisering i vores institutioner«, og at medarbejdere på udrejsecentre gennemgår kurser om radikalisering.

»Kriminalforsorgen gør meget ud af at efteruddanne og træne vores medarbejdere i at indberette og lokalisere eventuelle radikaliserede hurtigst muligt, og for at dygtiggøre vores medarbejdere afholdes der kurser løbende,« lyder det i et skriftligt svar.

Fra Udlændingestyrelsen lyder det, at man har »stort fokus på processerne og indholdet af indberetningsordningen«.

»Styrelsen er derfor i løbende dialog med operatørerne om deres forpligtigelser efter indberetningsordningen samt om opfølgning på eventuelle fejl,« oplyser styrelsen i et skriftligt svar.