Danmark vandt sikkert over Kroatien, og på onsdag venter ærkefjenderne fra Norge i et opgør, der afgør den danske EM-skæbne.

B.T.s håndboldkommentator, Johnny Wojciech Kokborg, er dog lidt bekymret for tendenserne i det danske spil. Men heldigvis har Danmark især én stjerne, der kan ændre det hele.

… over de danske udfald, brændte chancer og uudnyttede straffekast! Argh!

Lad mig starte med at sige, at det selvfølgelig er rigtig positivt, at Danmark spiller for en mulig EM-semifinale onsdag mod Norge. Sådan skal det være.

Men der er ting, der bekymrer mig. Og nu kan det være, at jeg igen kommer på kant med de norske medier for at være for kritisk. Men jeg kræver bare mere af et dansk landshold.

Danmark vandt sikkert over Kroatien, og det skal de også roses for, men kvaliteten hos modstanderen stiger mod Norge og i en eventuel semifinale. Kroaterne var mildest talt ringe i lange perioder.

Der er for mange ting, der ikke spiller - og som et stærkere hold end Kroatien vil straffe nådesløst.

Der er ikke plads til at brænde fem straffekast, der er ikke plads at tjekke ud mentalt efter pausen og der er ikke plads til at misse så store chancer.

Hvorfor i alverden kvæler Danmark ikke kampen, da man holder kroaterne på ét sølle mål i de første 14 minutter? Jeg savner brutal kynisme. Killerinstinkt. Hvor er det henne?

Landstræner Jesper Jensen siger, han ikke er bekymret, og jeg forstår det retoriske greb, men det er jeg. Bekymret.

Jeg ønskede og håbede, at kampen mod Kroatien skulle blive kampen, hvor danskerne leverede en helstøbt indsats.

Det blev ikke tilfældet.

Og vi skal ikke lade os narre af de søde, norske kobjælder, som vi kan høre under hver slutrunde.  Når Norge først lugter blod, så går de efter struben.

Mamma Mie!

For fanden, hun er god. Mie Højlund var simpelthen en fornøjelse mod Kroatien, og jeg ville ønske, hun kunne spille samtlige 60 minutter hver gang.

Der sker bare noget, når hun er på banen. Det hele ændrer sig. Det giver bare mening. Det danske angrebsspil får en ekstra gnist, en ekstra dimension, som jeg synes, at holdet tørster efter til tider.

For mig er hun en absolut nøglespiller mod Norge. Og på landsholdet i det hele taget. Hun er så gennembrudsstærk, at hun kan gøre ondt på alle modstandere. Hun er en af de allerbedste på det danske landshold.

Bare bliv ved, Mie. Danmark har brug for det.

Så!

Danmark har sin skæbne i egne, harpiksindsmurte hænder. Og det er meget mere, end vi kunnet have ønsket efter åbningsnederlaget til Slovenien tidligere i turneringen.

For med en sejr over Norge er Danmark i EM-semifinalen.

De norske håndboldkvinder kan allerede være sikre på deres semifinaleplads med en sejr mandag over Slovenien. Og spørgsmålet er, om det vil påvirke deres motivation en smule på onsdag mod Danmark.

Måske sparer de et par spillere, roterer lidt, og det kan være godt nyt for danskerne.

Men så tænker jeg lidt over det igen. Og så ved jeg også godt, at Norge ikke bare smider sig ned, hvis det skulle være tilfældet. For de har et jerngreb på Danmark. Ikke siden EM i 2012 har Danmark taget en sejr over nordmændene i en slutrunde. Det er altså i ti år!

Den statistik gider man ikke at smide væk. Man gider ikke give danskerne færten eller troen på, at man reelt kan bide skeer med mægtige Norge. Sådan tror jeg, de tænker.

Men så er det op til Jesper Jensen og landsholdet at ændre det faktum.

Som jeg startede dette epos med, er der flere ting, jeg er bekymret for inden kampen mod Norge, der har dét ekstra gear, danskerne mangler.

Men så er det godt, jeg har taget fejl før.

Det bliver en gyser på onsdag.