De danske håndboldkvinder kan ånde lettet op.

Fiaskoen blev afværget med storsejren over Serbien, og Danmark er klar til mellemrunden ved EM. Men der er stadig én ting, der irriterer B.T.s håndboldkommentator, Johnny Wojciech Kokborg.

Her følger dommen:

… over det fandens nederlag til Slovenien! Håbet lever, men hvor var det dumt. Det kan stadig gøre mig lidt rasende.

Ja, tilgiv mig, jeg ved, Danmark spillede sig videre med den udmærkede sejr over Serbien. Det var fint. Men jeg kan ikke slippe irritationen over Slovenien-nederlaget, der kan ende med at hjemsøge Danmark.

Den undgåelige fadæse i åbningskampen kan stadig blive virkelig dyr for de danske EM-medaljedrømme.

Det kan få en altafgørende indvirkning på det antal point, Danmark får med videre til mellemrunden. Og dermed på de danske medaljechancer.

Alle scenarier er i spil inden gyserfinalen mod Sverige i den sidste gruppekamp. Danmark kan få alt fra nul til fire point med videre.

Eksempelvis: Taber Danmark til Sverige, og vinder Slovenien over Serbien, står Danmark med bukserne nede og et stort rundt nul på pointkontoen.

Og det kan man takke den sløje åbningskamp for. Er det uretfærdigt? Tja, jeg vil hellere spørge: Hvorfor skal landsholdet først have kniven for struben, før der bliver spillet bare nogenlunde håndbold?

Jerntæppet har lagt sig over Slovenien. Danmarks helt egen Margaret Thatcher har meldt sin ankomst ved EM. Jernladyen i forsvaret.

Sandra Toft og Althea Reinhardt viste klassen i målet, men jeg må bare lette på hatten for Kathrine Heindahl. Både i forsvaret og angrebet.

Den defensive indsats i den første kamp mod Slovenien var ringe. Virkelig ringe. Og det vidste Heindahl godt selv. Partnerskabet med især Rikke Iversen var helt ved siden af.

Det blev der i den grad rettet op på mod Serbien. For mig er Kathrine Heindahl alt det, som det danske kvindelandshold skal forsøge at være. Power, ærlighed og vilje. Hun giver meget af sig selv i interview, når hun møder journalister, men vigtigst giver hun alt på banen.

I mange år var hun en af få, der gik forrest med sin kompromisløse spillestil, da kvindelandsholdet kæmpede med sin identitet. Siden er kvaliteten omkring hende steget markant.

Men for mig er ligningen stadig såre simpel: Med en god Heindahl stiger chancen for dansk succes markant.

Nu venter der en fed kamp mod naboerne fra Sverige på tirsdag. Den bliver definerende for den danske EM-slutrunde fremadrettet.

Svenskerne kommer med åbenlyse profiler som især Jasmina Roberts og Nathalie Hagman, der tidligere har drillet Danmark.

Men jeg tænker, landstræner Jesper Jensen har lidt mere ro i maven nu, end da han vågnede søndag morgen.

Vigtige, bærende kræfter markerede sig mod Serbien. Og Jensen fik alle spillere på banen, sparet på kræfterne og mærket efter, hvor hver enkelt spiller står henne.

Jeg tror blandt andet, at beslutningen om at prøve Michala Møller i langt højere grad end den formsvage Kristina Jørgensen viser, at Jensen har fingeren på pulsen, når det kommer til spillernes kampform lige nu og her.

Den fingerspitzgefühl kan give dansk succes mod Sverige. Mit bud er, at kampen bliver vundet – eller tabt – dybt inde i anden halvleg, når der skal skiftes ud, og her synes jeg, Danmark står stærkest til, selvom Sverige har været godt spillende.

Det bliver virkelig tæt. Det bliver en regulær gyser. Det bliver alt det, vi vil have.

Danmark er videre ved EM med mulighed for at tage fire point med sig, og når kampen fløjtes i gang klokken 20.30 tirsdag, er der ikke langt fra himmel til helvede.

Og det er vel derfor, vi elsker sporten?