Drømmen lever! Danmark er stadig med i kapløbet om en EM-semifinale.
Og B.T.s håndboldkommentator har et helt specielt scenario i sigte, når mellemrunden skydes i gang.
Her følger dommen:
…af den anden halvleg, Danmark præsterede mod Sverige! Det kostede førstepladsen i gruppen.
Det er så typisk dansk at finde hårene i suppen efter en vital sejr, og det gør jeg mig skyldig i, for jeg synes, at landstræner Jesper Jensens umiddelbare reaktion i interviewet med TV 2 efter kampen sagde det meget godt.
Han var tydeligt irriteret over, man ikke kunne få den syvmålssejr, der ville have sørget for, man var bedre indbyrdes end Slovenien og Sverige, som man nu kæmper med om at følge Norge til semifinalen.
På den anden side finder jeg også stor trøst i, at den kølige Jensen netop lod facaden krakelere en smule og viste netop den irritation. Han rettede sig selv lynhurtigt og roste spillerne, men dét øjeblik viste alt. Ambitionerne er til meget mere.
Og det skal de også være.
Det er svært at tale om Danmark og EM uden at tale om Sandra Tofts præstation mod svenskerne. Wow, det var da helt vanvittigt.
Den første halvleg var nærmest historisk. Godt nok dalede niveauet en lillebitte smule efter pausen, men andet ville også have været utroligt.
Toft bærer officielt titlen som verdens bedste målmand, og det levede hun i den grad op til. Det er så vigtigt for de danske EM-drømme, at hun når lige præcis det niveau. Det kan blive forskellen på fiasko og succes.
Jeg har haft ondt af hende tidligere, fordi hun har så tårnhøje ambitioner, der ikke altid har kunnet blive indfriet på landsholdet.
Jeg synes, hun er lidt af en enhjørning på det danske landshold over de seneste år. Ikke blot med sit niveau på banen, men også fordi hun kræver så meget af sine medspillere. Det er en standard, der er værd at blive inspireret af på landsholdet.
... havde i tidernes morgen et stort hit med 'Drømmer jeg?.
Og netop det vil jeg gøre her.
For når jeg kigger ud på Øresund, ser jeg ikke Sverige løbe med EM-semifinalen. Ikke nødvendigvis i hvert fald.
Ja, jeg startede jo med at brokke mig med, at Danmarks anden halvleg mod Sverige betyder, at man ikke vandt med syv og dermed er bedre indbyrdes end Slovenien og svenskerne.
Men hold på hat og briller.
Danmark slutter som nummer to, og det giver kampe mod Ungarn, Kroatien og slutteligt Norge i den sidste mellemrundekamp.
Og det er jeg altså lidt vild med.
Lad os lege lidt med tanke. Lad os drømme lidt:
De to opgør mod Ungarn og Kroatien bliver selvfølgelig altafgørende. Der skal to sejre på bordet for, at semifinalen overhovedet kan komme på tale. Jeg er ikke blæst tilbage af nogle af de to mandskab, så det er ikke et urealistisk scenario for mig, at Danmark vinder de to kampe.
Og så venter en gyserfinale mod Norge. Her kan det jo blive afgørende, at Slovenien og Sverige er bedre indbyrdes end Danmark.
Men der er en lille finte, for Norge møder netop Sverige og Slovenien i sine første to kampe. Og de norske kvinder kan derfor sikre sig semifinalepladsen inden mødet med Danmark.
Et norsk mandskab med semifinalen i hus mod et dansk mandskab, der har ALT at spille for?
Altså, jeg har hørt om vildere ting end en dansk sejr i det tilfælde.
Drømmen om EM-semifinalen lever i den grad. Og det er egentlig mere, end jeg kunne have ønsket mig efter åbningsfadæsen mod Slovenien.
Det her skal nok blive interessant.