Ruslands præsident, Vladimir Putin, er klar til at mødes med sin ukrainske modpart, Volodymyr Zelenskyj, hvis han kommer til Ruslands hovedstad, Moskva.
Det siger Putin ifølge Reuters onsdag.
Han gentager desuden, at han er imod et Nato-medlemskab til Ukraine, men understreger, at alle lande kan vælge sine egne sikkerhedsgarantier.
Og så mener han, at der er "lys for enden af tunnelen" i forhold til at afslutte konflikten i Ukraine, såfremt "sundt fornuft" sejrer.
Hvis ikke, må konflikten løses militært, siger Putin ifølge nyhedsbureauet.
Den 18. august talte USAs præsident, Donald Trump, og Vladimir Putin i telefon, og de blev enige om, at der skal være et møde mellem den russiske præsident og den ukrainske præsident inden for de næste par uger.
Efterfølgende er der intet sket.
Og det fik i Politco efterfølgende den tyske kansler, Friedrich Merz, til at sige:
»Det kommer åbenlyst ikke til noget møde mellem præsident Putin og præsident Zelenskyj. I modsætning til, hvad der blev aftalt mellem præsident Trump og præsident Putin i sidste uge, da vi var sammen i Washington.«