KØB PLUS!

Stormende velkomst til Anders Fogh i Tanzania

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fik en stormende velkomst på førstedagen af sit officielle besøg i Tanzania.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fik mandag en stormende velkomst på førstedagen af sit officielle besøg i Tanzania.

Der var både trommer, dans og militærorkester, da statsministeren og hustru, Annemette, mødte op til æresceremonien uden for Tanzanias gamle parlamentsbygning Karijemee Hall i Dar es Salaam.

Her bød Tanzanias præsident, Benjamin William Mkapa, velkommen forud for de politiske samtaler de to imellem senere på dagen.

Musikken og farverne ufortalt, er statsministerens besøg i Tanzania et udtryk for noget langt mere alvorligt. Det er et resultat af VK-regeringens beslutning om at sætte øget fokus på det Afrika, der med statsministerens ord "halter så langt bagefter".

Det er der flere grunde til, men en af dem er ifølge statsministeren, at mange års udvikling under socialismen "kom til at koste de afrikanske lande dyrt".

/ritzau/