Når store byggeprojekter bliver præsenteret, ryger de ofte fra begyndelsen ud i modvind, lyder det fra eksperter.
Det er ikke usædvanligt, at der er ophedet debat om betalingsringen. Sådan plejer det nemlig også at være med andre store offentlige byggeprojekter, skriver Information.
Øresundsbroen var genstand for skarpe protester i slutningen af 1990’erne, hvor byggeriet blev beskyldt for at ødelægge havmiljøet og være en dårlig forretning. Men kritikken er nu forslummet og broen i dag en trafikal hovedåre for 70.000 mennesker.
- Projekterne skaber typisk først stor skepsis og møder meget modstand, men så finder folk ud af, at truslen alligevel ikke er så stor, og så synes de hurtigt, at det alligevel er ok, siger Sabrina Speiermann, ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, til Information.
I den nuværende debat om betalingsringen lyder det fra de negative røster, at det bliver alt for dyrt for bilejerne og en stor udfordring i byen, fordi den kollektive trafik ikke er gearet til mange flere brugere. Men det undrer ikke seniorforsker ved Institut for miljøvidenskab ved Aarhus Universitet Lars Kjerulf Petersen.
- Store projekter som en betalingsring eller metro griber ind i folks hverdag og betyder ændringer, som umiddelbart kan være svære at overskue, siger han til Information.
Netop at det føles som et indgreb i hverdagen og den personlige frihed leder til protesterne, vurderer Sabrina Speiermann,
- Det ligger i vores liberale tankegang, at vi vil føle os frie til at kunne bevæge os rundt, som vi vil, og når der bliver talt om en betalingsring, bliver det opfattet som en trussel mod den frihedsfølelse, siger hun.
