En hjerteskærende virkelighed, der kan beskrives som en dybt alvorlig 'krise'.
Omkring 30 procent har forsøgt at begå selvmord, mens 60 procent har tænkt på det. Det gælder også børn helt ned til ni år.
Det dokumenterer en ny rapport fra den internationale nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser, som har set på Australiens kontroversielle flygtningelejr, som er placeret i den lille østat Nauru – og længe har været plaget af anklager om overtrædelser af menneskerettigheder.
Samtidig med at Danmark i løbet af kommende år vil placere kriminelle, udviste på øen Lindholm, bliver der slået storalarm i rapporten, der baserer sig på data fra de mennesker, som organisationen har behandlet i Nauru fra 2017 til 2018.
Resultaterne får nødhjælpsorganisationen til at kalde den mentale sundhedskrise i Nauru for en af de værste, organisationen nogensinde har set.
»Den medicinske data, vi udgiver i dag (mandag, red.), bekræfter den hjerteskærende virkelighed, jeg var vidne til på Nauru,« siger Christine Rufener, der er klinisk psykolog og arbejder for Læger uden Grænser, i rapporten.
Siden 2013 er bådflygtninge, som ankommer til Australien, blevet sendt til den lille østat Nauru nordøst for Australien.
Her har knap 900 asylansøgere og flygtninge - herunder 115 børn - levet i mere end fem år uden nogen udsigter til at skulle forlade øen igen.
Ifølge kulturtolk Tahir Bakhtiary, der arbejdede i et halvt år på øen for Læger uden Grænser, har de lange udsigter betydet, at mange mennesker i lejren har mistet håbet for forandring.
»Der er en generel følelse af at have mistet håbet. Nu har de boet på øen i fem år, og der er ingen udsigter til, at det vil ændre sig,« siger han.
Tahir Bakhtiary forklarer, at det for mange har resulteret i, at de har mistet troen på nogensinde at kunne få en fremtid og et liv et andet sted.
SE VIDEO OG LÆS ARTIKLEN: Bekymret mor i Kalvehave vil tage vidtgående forholdsregler:
»Jeg tror, at vi alle kender det her med, at det er vigtigt at have et håb for sig selv og for sin familie, og når det håb ikke er der længere - når det er ødelagt - så er der ikke rigtig noget at leve for. Og sådan er der faktisk mange af dem, der føler,« siger Tahir Bakhtiary.
Rapporten viser desuden, at 62 procent af flygtningene og asylansøgerne i Nauru er blevet diagnosticeret med depression. 25 procent har angst, og 18 procent lider af posttraumatisk stress (PTSD).
Den danske ø Lindholm, hvor det nye udrejsecenter skal placeres ifølge finansloven for 2019, ligger i Stege Bugt ud for byen Kalvehave med lidt over 600 indbyggere.
Her er lokale beboere, som B.T. har talt med, chokerede og bekymrede over udsigten til nye naboer.
En af dem er 48-årige Annika Mejdahl. Hun flyttede til området med sin mand og lille barn for at være i rolige og trygge omgivelser.
Nu føler hun, at alt er forandret – og hun vil tage sine forholdsregler.
»Jeg kører i hjemmepleje om aftenen, og jeg skal helt sikkert have en overfaldsalarm og peberspray. Det kan godt være, at de udviste skal være hjemme på et tidspunkt, men er man kriminel, er man ligeglad med, hvad klokken er,« siger Annika Mejdahl, som du kan læse mere om i artiklen her på B.T.
Jan Røngaard kender øen Lindholm og de lokale omgivelser som sin bukselomme. I hvert fald som de ser ud i dag.
Til daglig fragter han omkring 40 ansatte fra DTU Veterinærinstituttet ud til øen Lindholm, hvor der forskes i smitsomme virussygdomme. Det er forskning, der ophører, når Lindholm forvandles til et udrejsecenter.
»Vi havde intet hørt om det, og ingen havde set det komme. Det kom som en kæmpe bombe i lokalsamfundet,« siger færgechefen, som du kan læse mere om i artiklen her på B.T.
Planen om et udlændingecenter på øen Lindholm har vakt bekymring hos nogle eksperter. I værste fald balancerer den på kanten af folkeretten – altså international ret, lyder kritikken fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder.
