Kalvehave. En lille by ved Stege Bugt, hvor de fleste beboere aldrig låser deres dør, og der ikke er anden kriminalitet, end når et par unge drenge keder sig en fredag aften.
Det er måske snart slut. Den lille ø Lindholm, der ligger ud for byens kyststrækning, skal nemlig huse et udrejsecenter for kriminelle asylansøgere.
B.T. er søndag taget til byen for at tale med beboerne om, hvad det egentlig betyder for dem, at det er blevet besluttet, at Lindholm og deres lokalsamfund skal danne rammerne for en gruppe kriminelle asylansøgere.
Allerede ved byskiltet kan man se over på byens havn, hvorfra de afviste asylansøgere skal fragtes til øen.
På en sidevej tæt på, hvor byen starter, bor Tanja Nielsen. Hun oprettede lørdag gruppen 'NEJ!!! til Udrejsecenter på Lindholm'. Den har søndag aften flere end 700 medlemmer.
»Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt at lave et udrejsecenter her – det vil jeg gerne stoppe,« fortæller hun.
Hun frygter, at det vil have konsekvenser for både lokalsamfundet og boligpriserne.
Tanja Nielsen bor sammen med sin 13-årige datter, som har fortalt hende, at hun ikke har lyst til at være alene i huset.
»Jeg har en datter på 13 år, som er en del alene hjemme. Hun er bange for, at der pludselig dukker nogen op. Hun vil også være utryg ved at gå ned i Brugsen alene.«
Kører man videre ind i byen, passerer en lille rundkørsel og fortsætter ligeud, kommer man til byens centrum. Det lokale supermarked med tilhørende parkeringsplads, hvor der i dag står et stort juletræ.
En mand i regntøj kommer ud af LokalBrugsen med en pose i hånden. Han sætter den på sin scooter og går over for at hilse på en, han kender. Alt imens hans nyindkøbte varer står tilbage som et oplagt mål for et mindre tyveri. Men ingen skænker posen et blik.
Inde i LokalBrugsen er Thomas Finke ved at få styr på de sidste indkøb, før det store juletræ i aften skal tændes med julesange, gløgg, kakao og æbleskiver.
Han er formand for byens forsamlingshus, 'Den Gule Stald,' hvor de hele året har arrangementer for byen beboere.
»Vi frygter, at folk vil være mere tilbageholdende med at flytte hertil. Vi har arbejdet hårdt for at gøre byen attraktiv for turister og tilflyttere.«
'Den Gule Stald' ligger lidt længere nede ad gaden. En gammel staldbygning. Her har man opstaldet de dyr, der skulle videre til øen Lindholm, så man kunne bruge dem til forskning i diverse sygdomme, der florerer blandt danske klovdyr.
Øen har nemlig været brugt af DTU, men skal nu renses for smittefare, så den er klar til nye beboere.
»Der er jo tale om kriminelle. Så der er jo en utryghed, fordi ingen rigtig ved, hvad der kommer til at ske, og de kan jo have gjort alt mellem himmel og jord. Nogle er tyve, andre er måske voldtægtsforbrydere,« siger Thomas Finke, da B.T. møder ham midt i juleforberedelser i forsamlingshuset.
Han sætter sig ned i en stor rød sofa og fortsætter med et lille suk:
»Vi har jo aldrig været vant til at skulle låse vores dør. Nu skal vi til at kigge os over skulderen. Det er nærmest et overgreb.«
Går man videre ned langs havnen, ender man ved færgelejet. Her ligger de to færger, som DTU bruger, når de skal ud på øen.
Den store færge hedder 'Ulvsund', mens den lille har fået navnet 'Virus'. Om det lige er de færger, der skal fragte de udviste asylansøgere fra øen og ind til Kalvehave, ved man ikke endnu. Faktisk ved man ikke særlig meget om, hvad der skal ske.
»Indtil videre ved vi kun, at det skaber utryghed, og så kan vi jo se alle overskrifterne, der fortæller, at de er kriminelle. Ingen har fået noget at vide,« siger Thomas Finke.
Inde i en lille bygning tæt ved holdepladsen sidder Jan Røngaard med sin kollega. De sejler begge færge frem og tilbage mellem øen og byen.
Jan hørte første gang om regeringens planer for Lindholm, da en journalist ringede til ham fredag aften.
»Så længe jeg ikke ved mere, end jeg gør, så kan jeg ikke se en grund til at panikke,« fortæller Jan Røngaard, der heller ikke ved, om han fortsat skal sejle ruten, når øen overtages.
Han ser to mulige udfald: Enten bliver folk skræmt væk, eller også vil de nye beboere bidrage til en højere omsætning og flere arbejdspladser.
Men lige nu bekymrer det ham ikke. Han ser tiden an, men forstår godt byens utrygge borgere.
»Uvidenhed skaber utryghed – sådan er det jo,« siger han og kigger ud på færgen, der ligger i havn lige uden for vinduet i den lille ventestue.
