Det står i starten af hendes journal. At kramperne i hendes spiserør, der gjorde at hun ikke kunne synke og på få uger tabte sig mere end 20 kilo, måske var tvangstanker. Noget psykisk.
Bladrer du et par sider hen, er der dokumentation fra flere hospitaler, der derimod konkluderer det modsatte. Det var fysisk, og forsvandt efter hun fik krampenedsættende medicin.
Alligevel er hendes møde med sundhedsvæsenet for 14 år siden hverken slettet eller berigtiget.
Det er den i dag 55-årige Lisa Klit overbevist om har været en stopklods i hendes senere kamp for at få den rette behandling i det danske sundhedsvæsen.
»Det har haft kæmpe konsekvenser, det er jeg ikke i tvivl om – og derfor har jeg også gjort alt for at få det fjernet eller rettet, men uden held,« siger hun.
Det, mener hun, især skyldes, at det i Danmark er den samme læge eller hospital, der har givet en diagnose eller vurdering, som også er den, der senere skal rette eller slette den i patientens journal.
»Altså, de skal indrømme, at de tager fejl. Din retssikkerhed som patient er jo ikke-eksisterende,« siger hun.
Lisa Klits historie startede for 14 år siden, hvor hun gik til lægen med maveproblemer og en løbeskade. Her blev hun sat i en immundæmpende behandling, som både hun, og flere læger, der senere har undersøgt hende, mener var en fejlbehandling.
For kun få uger senere, begyndte hendes helbred at gå ned ad bakke. Herunder, at hun fik de voldsomme problemer med spiserøret, fik ekstreme hovedpiner og faldt ud og ind af bevidsthed.
Hun fik stillet flere forskellige diagnoser, herunder flere mistanker om psykisk sygdom.
»I løbet af en uge blev jeg diagnosticeret med alt fra Münchausen til depression. Det var fuldstændig useriøst og udokumenteret - og jeg sagde selvfølgelig nej tak, da de henviste mig til psykiatrien. Jeg vidste, at jeg var syg, og det var som om, at det var deres sidste udvej,« siger Lisa Klit.
At hun var fysisk syg, fik hun bekræftet, da hun for 11 år siden tog mod primært universitetshospitaler i Europa og USA, der diagnosticerede hende med flere komplekse – og behandlingskrævende – sygdomme.
Tilbage i Danmark insisterede man på selv at udrede hende, hvor man igen ikke kunne finde ud af, hvad hun fejlede eller henviste hende videre til den næste, forklarer hun.
Det har resulteret i, at hun i dag ikke modtager behandling. Hun er nu så syg og uden håb, at hun har taget valget om at søge aktiv dødshjælp, som B.T. tidligere har beskrevet.
Den beslutning falder især, fordi hun gang på gang er blevet afvist i det danske sundhedsvæsen. Flere gange er blevet tilbudt en henvisning til psykiatrien. Nu har givet op.
»Jeg er overbevist om, at det danske sundhedsvæsen har kigget på side et i min journal, og så har dømt mig på forhånd,« siger Lisa Klit, der tilføjer:
»Det er helt absurd, at de står med en dansk journal, der er 14 år gammel og rummer flere fejldiagnoser, men stadig bruger den som udgangspunkt for min situation. I stedet burde de kigge i de udenlandske journaler, som dækker de sidste 11 år af mit liv.«
Har forsøgt at ændre loven i otte år
I 2016 stillede sundhedsordfører i SF, Kirsten Normann Andersen, et beslutningsforslag om, at det skulle været muligt at rette fejlagtige sundhedsdata.
I dag – otte år senere – ligger problemet til hendes store frustration fortsat på Sundhedsministeriets bord:
»Der er ingen løsning på det endnu, men jeg fortsætter med ambitionen om, at den skal findes. Jeg har for nylig bedt sundhedsministeren om at få drøftet det igen,« siger Kirsten Normann Andersen.
Hun mener som udgangspunkt ikke, at hverken læger eller patienter skal have mulighed for at få slettet noget i journalen, men derimod at der skal være en klar berigtigelse samme sted som den eventuelle fejl:
»Patienten skal være sikker på, at fejlen står der som dokumentation, hvis man skal klage. Det kan man ikke bevise, hvis det bliver slettet. Det er også en dokumentation for lægen, der kan have stillet en diagnose, de mente var rigtig, men så senere viste sig at være en fejl,« siger hun.
Dog er Kirsten Normann Andersen enig med Lisa Klit på ét afgørende punkt, som også er en del af beslutningsforslaget: At det ikke bør være den samme læge eller hospital, der laver en eventuel fejl, som også er den, der skal fjerne den igen:
»Det er ret afgørende for mig. Lægen kan have en interesse i at få noget fjernet eller lade det stå. Det står helt klart, at man skal have en uvildig instans indover, hvis man skal ændre i patienters journaler.«
Det samme understreger sundhedsordfører hos Liberal Alliance, Louise Brown, som forklarer, at partiets vigtigste sag indenfor sundhedsområdet netop er patientens rettigheder:
»Det er et stort retssikkerhedsmæssigt problem. Det siger sig selv, at det ikke kan være de samme mennesker. Der burde være en instans, hvor man kan få prøvet sin sag, der sikrer, at man i tilfælde som Lisas, kan få kigget på sin journal og fulde sag af en uvildig part,« understreger hun.
Lisa Klit er ikke sikker på, at der sker ændringer på området, mens hun stadigvæk er her. Men hun håber, at loven bliver ændret, så andre ikke skal ende i lignende situationer.
Situationer, hvor ens kræfter stille bliver brugt op. Hvor bukserne ikke længere kan holdes oppe. Ikke mindst, at den styrke og det mod, man altid har mødt livet med, pludselig forsvinder. At døden nu er den eneste udvej.
B.T. har spurgt sundhedsminister Sophie Løhde (V), hvad status er på Kirsten Normann Andersens otte år gamle beslutningsforslag. Sundhedsministeriet er for nuværende ikke vendt tilbage.
Du kan læse hele sagen om Lisa Klit, og hvordan flere læger tidligere har slået alarm for den danske patient i boksen herunder:
